Hønge kritiserer bankdirektørers brug af lukrativ skattefinte

Landets bankdirektører bør ikke længere kunne benytte sig af forskerordning, som giver mulighed for særlig lav skat, mener SF-ordfører.
Foto: William Vest-Lillesøe
Karsten Hønge, politisk ordfører for SF
En bankdirektør med 15 millioner i årsløn slipper 3,3 millioner billigere i skat, end hvis vedkommende havde betalt topskat .

Det er åbenlyst misbrug og fordrejning af det oprindelige formål med forskerordningen, når den bliver brugt til at aflønne danske bankdirektører, mener SF's politiske ordfører, Karsten Hønge.

Det skriver han i et debatindlæg i Fyens Stiftstidende.

Karsten Hønge mener, at det er problematisk, at ordningen - trods navnet - benyttes af folk, der ikke laver forskning.

Erhvervsstøtte, som fører til højere profitter i bankerne, eller personlig hjælp til direktører med milliongager, skal ikke luskes igennem under dække af ”forskning” eller af, at man er ”nøglemedarbejder”, skriver den politiske ordfører.

Karsten Hønge henviser til, at 455 ansatte i landets to største banker, Danske Bank og Nordea, nyder godt af denne lukrative ordning.

Og generelt i hele landet er under halvdelen af alle ansatte under denne ordning rent faktisk forskere.

Kan også benyttes af danskere

Spørgsmålet om bankfolk på forskerordning blev tidligere på året aktuelt, da det kom frem, at Danske Banks nyansatte direktør, Carsten Rasch Egeriis, også er på forskerordningen.

SF's politiske ordfører mener også, at det er problematisk, at danskere, der har arbejdet i udlandet, kan komme på ordningen og dermed nøjes med at betale knap 33 procent i skat.

"En særlig krølle på sagen om Danske Bank er, at den nye topdirektør slet ikke er udlænding, men er dansker, som blot har arbejdet nogle år i udlandet," skriver han.

Undrer sig over minister

Karsten Hønge skriver på Facebook, at han forleden havde skatteminister Morten Bødskov (S) i samråd om sagen, men at denne forsvarede bankfolkenes brug af forskerordningen.

"Jeg havde skatteministeren i samråd, for overbevise ham om, at tilpasse ordningen rettet mod egentlige forskere, men som i stor stil sniger bl.a. bankdirektører ind af bagdøren. Det lykkedes ikke ... lidt underligt, for jeg havde da ellers forstået, at han er med i en socialdemokratisk regering," lyder det polemisk fra Karsten Hønge.

Samrådet kan ses her.

Morten Bødskov har tidligere forsvaret ordningen.

"Formålet er trods alt at hjælpe virksomheder og forskningsinstitutioner med at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft, som det ellers ville være vanskelig at få til Danmark.

Det er i vidt omfang personer, der uden ordningen ikke ville arbejde og blive beskattet i Danmark, og derfor går Danmark ikke nødvendigvis glip af store skatteindtægter.

Regeringen har ingen planer om at ændre på ordningen," skrev han i et svar til Politiken sidst, at SF kritiserede ordningen.

Skal tjene næsten 900.000 om året

Omkring 7000 personer var i 2017 på forskerordning.

Forskere og højtlønnede medarbejdere, som rekrutteres i udlandet, kan under visse betingelser vælge at betale en bruttoskat på 27 procent + arbejdsmarkedsbidrag, eller i alt 32,84 procent af lønnen i syv år. Medarbejderne får ikke fradrag af nogen art.

For at komme i betragtning til at komme på ordningen skal man i gennemsnit tjene 69.600 kroner om måneden (cirka 835.000 kroner om året) efter fradrag af ATP. Bonusordninger regnes ikke med.

En medarbejder må ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen have været hverken fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark af løn eller anden erhvervsindkomst.

Forskerordningen blev senest ændret i 2017, hvor perioden, man kan være på forskerordning, blev hævet fra fem til syv år, mens brutto-skatteprocenten blev hævet for 26 til 27 procent.

 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Helt enig med Hønge.
"Morten Bødskov har tidligere forsvaret ordningen" Er det så en nødløgn?

"at hjælpe virksomheder og forskningsinstitutioner med at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft, som det ellers ville være vanskelig at få til Danmark". Hvis Danske Bank stadig brug for støtte er det måske værd at overveje om den ikke hellere burde lukke.

Kan vi ikke få lidt flere oplysninger om 'de 455 ansatte i landets to største banker'? Hvad beskæftiger de sig med? Hvor kommer de fra / nationalitet?

Relevante spørgsmål til ministeren.
Ærgerligt, at Karsten Hønge ikke er skatteminister!

"Det er i vidt omfang personer, der uden ordningen ikke ville arbejde og blive beskattet i Danmark, og derfor går Danmark ikke nødvendigvis glip af store skatteindtægter." - siger Morten Bødskov.

Okay så, manden påstår altså, at stillingerne ville være ubesatte, hvis ikke disse mennesker fik nedslag i skatten??

Annonce