Højere pensionsalder er benzin på kraftig ulighedsmotor

En højere pensionsalder skaber mere ulighed. Der er mange tusinde lønmodtagere, som fortjener bedre, end det regeringen nu foreslår.
Regeringen vil have danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. En stor del af LO’s medlemmer har ikke de samme forudsætninger for at blive længe på arbejdsmarkedet som for eksempel akademikere og den politiske elite.

Heldigvis kan der gøres noget ved det, hvis vi for alvor tager fat på arbejdsmiljøet med strakstiltag for Arbejdstilsynet og rådgivningen om arbejdsmiljø i de brancher, hvor medarbejderne er særligt truet af nedslidning.

Gør vi ikke det, så er den højere pensionsalder højoktan benzin på en kraftig ulighedsmotor, som vil køre i høj fart gennem de næste mange år. Danmark vil blive et land med en ulighed, vi ikke kender i dag.

Oveni vil regeringen fjerne revalideringen og sætter seniorjobberes løn ned fra overenskomsternes niveau til dagpenge. Det forsyner ulighedsmaskinen med endnu flere hestekræfter.

Vi skal 15 år tilbage for at finde et år, hvor der blev investeret lige så lidt i arbejdsmiljøet, som det er tilfældet her i 2016 - og det er ikke uden konsekvenser.

Europarekord i pension
Vi er på vej mod en utrolig kedelig Europa-rekord. Allerede inden regeringens forhøjelse af pensionsalderen, så viser LO’s og EU’s beregninger, at i år 2040 vil Danmark vil have den højeste pensionsalder i EU. En utroligt kedelig sidste plads, når det gælder samfundets evne til at give borgerne gode pensionsår - efter et langt liv på arbejdsmarkedet.

Man får lyst til at lukke øjnene, når man kigger på statistikken over, hvor mange LO-medlemmer, som ikke holder frem til pensionsdagen på grund af død eller førtidspension. Det ser ikke godt ud. Næsten 25 procent af 3F’erne er væk fra arbejdsmarkedet, inden deres 60-års fødselsdag. Blandt alle LO’s medlemmer er knap 18 procent ude af arbejdsmarkedet, inden de er 60 år, mens det kun gælder cirka 6 procent af akademikerne.

Heldigvis er det jo ikke alle, som dør før pensionsalderen, men tallene viser, at det i høj grad er LO-medlemmer, som enten må forlade arbejdsmarkedet tidligere på førtidspension eller som stadig mere nedslidte holder sig i gang indtil pensionsalderen.

Nedslidning rammer ufaglærte
I disse dage er det værd at minde sig selv om tv-billederne fra den gang, Lars Løkke satte efterlønnen til debat i foræret 2011. Jeg husker hvordan man på tv kunne følge tandlæger på golfbanen, hvor de i højt humør og godt helbred tilbragte deres tid.

Var det rimeligt, at de gjorde det på efterløn? Det kan man diskutere, men det er ikke til diskussion, at først blev efterlønnen begrænset, og nu skal LO-medlemmerne have en højere pensionsalder, fordi regeringen vil sikre topskattelettelser, så tandlægerne får råd til endnu flere sjusser efter golfturneringen.

I disse dage er det heldigvis også en anden historie, som bliver fortalt, når medierne bringer eksempler på 3F’ere og andre, som er nedslidte af deres arbejde, når de er nået til midten af halvtredserne. Både arbejdsdagen og fritiden er præget af smerter. Pensionsalderen virker uendeligt langt væk, og nu flytter regeringen den endnu længere ud i fremtiden.

Lønmodtagerne er helte
Jeg ønsker i den grad, at vi får vendt billedet af LO-medlemmerne som ofre. De er nemlig ikke ofre, de derimod er helte. Det er mennesker, som hver dag tager deres tørn for gøre livet lidt lettere for dem selv og os andre.

Det er dem, der slæber vores tunge kufferter til og fra flyene, når vi skal på en uges ferie og fri i et fjernt varmt land. Det er dem, der slider med at løfte vores gamle, når det er nødvendigt for at sikre god pleje, mens vi selv er på arbejde eller har travlt med børnenes fritid.

De er hverdagens helte, og de tager deres tørn. Det burde de kunne gøre i forventningen om, at belønningen også ligger i, at nedslidningen trods alt ikke får større konsekvenser, end at de får nogle gode pensionsår.

De ufaglærte og faglærte holder for, når det handler om både den fysiske og psykiske nedslidning.

Faglærte og ufaglærte har det dårligste arbejdsmiljø
Det Nationale Forskningsinstitut for Arbejdsmiljø har påvist, at mens 1 procent af lønmodtagere med en lang videregående uddannelse har et belastet fysisk arbejdsmiljø, så er det 12 procent af de faglærte og 13 procent af de ufaglærte.

Mønstret gentager sig, når man ser på det psykiske arbejdsmiljø. I forhold til gennemsnittet i befolkningen, så har 70 procent flere passagerservicemedarbejdere et psykisk belastende arbejdsmiljø. Blandt specialpædagoger er det 53 procent flere, blandt SOSU’erne er det plus 46 procent, og endelig er det blandt portører og postbude 35 procent flere.

Regeringens 2025-plan er en oplagt anledning til, at vi tager fat på at bekæmpe den daglige nedslidning langt stærkere end i dag.

Styrk arbejdsmiljøet 
Lad os skabe forudsætningerne for, at flere kolleger kan forblive på arbejdsmarkedet uden at blive nedslidte. Forbedring af arbejdsmiljø og trivsel er en de bedste investeringer, vi kan foretage, både for samfundet og for virksomhederne.

Jeg foreslår derfor to konkrete tiltag for arbejdsmiljøet.

1) Styrk Arbejdstilsynet økonomisk
Der er behov for en permanent bevilling til Arbejdstilsynet og en langsigtet stabil finansiering af Arbejdstilsynets aktiviteter.

2) Gratis rådgivning om arbejdsmiljø til virksomheder
Indfør gratis arbejdsmiljørådgivning til små virksomheder i nedslidningstruede brancher, der gerne vil, men mangler viden og kompetencer, til at sikre et godt arbejdsmiljø.

Det vil sikre et lidt mere fair Danmark, til gavn for hverdagens helte.

Morten Skov Christiansen er næstformand for LO


‘Dagens Pioklumme’
er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)


Kommentarer fra Facebook