Jeg er næstformand i HK Danmark, men jeg er også far til fire børn, hvor min ældste datter, snart skal ud på arbejdsmarkedet. Det er to gode grunde til, at det ligger mig meget på sinde, at vi får skabt et bedre arbejdsmarked til nuværende ansatte og ikke mindst fremtidige generationer. Jeg drømmer om et samfund, hvor sammenhængskraften er i top og hvor alle kan være med.

Vores børn skal ikke udsættes for et sikkerhedsnet fyldt med huller

Jeg drømmer om et arbejdsmarked, hvor sikkerheden er i højsædet. I alt for lang tid har det været fleksibiliteten, der er blevet værnet om og samtidig er sikkerheden blevet svækket. Vores børn skal ikke udsættes for et sikkerhedsnet fyldt med huller, som vi ser det i dag. Huller der er skabt af de seneste 20 års arbejdsmarkedsreformer.

De fattigste hjælpes først

Nu har vi endelig en regering, der har åbnet ballet med at tage nogle skridt i den rigtige retning. Regeringen har afsat knap 300 millioner kroner til de børnefamilier, der er hårdest ramt af bl.a. kontanthjælpsloftet. De penge falder et alt for tørt sted.

De penge falder et alt for tørt sted

Beskæftigelsesministeren har også lovet at droppe det meningsløse opholdskrav for at få dagpenge. Et krav der har betydet, at vores medlemmer der har arbejdet og boet i udlandet bliver ramt. Intentionen var at skærme dagpengesystemet for udlændinge, der kommer til Danmark, men det viste sig i stedet at gnave huller i et ellers velfungerende net.

Et værdigt arbejdsmarked

Min ældste datter er nu 23 år og i gang med at uddanne sig som jurist. Om tre år er hun færdig med sin uddannelse, men hvad er det så for et arbejdsmarked, hun kommer ud til? Jeg håber, at den nye regering vil tage fat og vise, hvad de kan. Først og fremmest bør de sætte en stopper for udhulningen af dagpengene. Især her har sikkerhedsnettet oplevet nogle rusk og kraftige huller, og så falder vores meget værdsatte flexicurity-model sammen. De huller skal nu lappes.

Inden kroppen eller psyken siger stop

Men vi skal også skabe et arbejdsmarked, hvor man ikke bliver syg af at gå på arbejde, og hvor man ikke skal arbejde til man bliver syg. Dem der har og får de hårde job, skal have mulighed for at gå inden kroppen eller psyken siger stop. Det sikkerhedsnet skal også på plads.

Flere i fastholdelsesfleksjob

Når vores medlemmer bliver syge i en periode, så skal mulighederne være der for, at de kan beholde deres job. Derfor skal fastholdelsesfleksjob i langt højere grad være en reel mulighed at benytte. Som reglerne er nu, så skal arbejdsgiveren bruge 12 måneder på at tage skånehensyn, før denne må ansætte en skattet medarbejder i et fastholdelsesfleksjob. Øv! Det er jo alt for lang tid, alt for bøvlet og urimeligt både for arbejdsgiver og medarbejder.

Når min ældste datter om få år skal  ud på arbejdsmarkedet, så håber jeg, at vi har fået løst problemerne

Lad os derfor droppe de 12 måneders skånehensyn og i stedet sikre, at en værdsat kollega kan blive i den virksomhed, som har været hendes arbejdsplads gennem flere år. For som reglerne er nu, oplever ansatte, der i forvejen er ramt af sygdom ofte, at de også mister deres job. Det er synd for den enkelte, men det er også synd for os alle, når gode ressourcer går til spilde.

Når min ældste datter om få år skal bevæge sig ud på arbejdsmarkedet, så håber jeg, at vi har fået løst mange af de problemer, vi står overfor. Hendes generation og fremtidige generationer fortjener det bedste arbejdsmarked, vi kan give dem. Jeg håber derfor, at de gode takter fra regeringen fortsætter, så vi de næste fire år sammen kan skabe det bedst mulige arbejdsmarked.