Hvis Konservative vil i regering må de lære at styre deres fagforeningshad

Mens blå politikere raser mod lønmodtagernes fagforeningsfradrag, så er de musestille, når det kommer til arbejdsgivernes ubegrænsede fradragsret.
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative
Han kunne “slet ikke være i det”.

Så alvorligt tog det på den konservative beskæftigelsesordfører Niels Flemming Hansen, at regeringen vil forhøje fradragsretten på faglige kontingenter fra 6.000 til 7.000 kr.

Som Politikens debatredaktør Magnus Barsøe bemærker på Twitter, så er det simpelthen lykkedes regeringen, at finde en skattelettelse som højrefløjen er modstander af.

placeholder

Taber monoklen ned i portvinen

Det er nemt at lave sjov med krænkelsesparate konservative, der taber monoklen ned i portvinen i arrig frustration over ræverøde reformer.

Men mindre underholdende er Niels Flemming Hansens påstand om, at fradraget giver “fagforeningerne mulighed for at hæve deres kontingenter til at bekæmpe dansk erhvervsliv med”.

Ifølge De Konservative bekæmper fagforeningerne altså dansk erhvervsliv.

Påstanden er lige så absurd som den er urimelig.

Er det virkeligt takken fra konservative politikerne efter at fagbevægelsen loyalt har medvirket i 17 trepartsforhandlinger, der i løbet af corona-krisen, har holdt hånden under danske virksomheder?

Og hvad mon de siger til den påstand ovre i Dansk Arbejdsgiverforening? 

Fuld af udenomssnak om arbejdsgivernes fradrag

Helt komisk blev det, da Netavisen Pio konfronterer Flemming Hansen med arbejdsgivernes fradrag til arbejdsgiverforeningerne.

De er nemlig - modsat lønmodtagernes - uden øvre fradragsgrænse.

Over seks millioner kontingentkroner kan de største virksomheder trække fra i skat.

Ren bragesnak og pinligt lavt niveau

Og det er her hykleriet bliver tykt, for mens Niels Flemming Hansen raser over regeringens “vennetjenester” over for fagforeningerne, så er han fuld af udenomssnak, når det kommer til arbejdsgivernes fradrag.

Niels Flemming Hansen lægger an med en stil, der egner sig bedst til ungdomspolitiske landsmøder. For selv om retorikken kan være fængende, så er der tale om ren bragesnak og pinligt lavt niveau for et parti, der gerne vil tages alvorligt som statsministerparti.

Lad os bare lege med på ideen om at Søren Pape en dag skal være statsminister. Måske endda med Flemming Hansen som beskæftigelsesminister.

Skulle de Pape & Hansen så regere Danmark i evig konflikt med millioner af organiserede lønmodtagere og hele fundamentet for vores arbejdsmarkedsmodel?

Det er den slags fjendebilleder som yderfløjspartier kan more sig med, men som er dybt upassende for et parti der griber ud efter regeringsmagten.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Det siger alt om formatet for det parti - at lederen benævner de lovbestemte ydelser til syge og fattige som de bruger vi andres penge - så lavpandet er det kun Anders Samuelsen, der har opført sig . De er ikke kommet over stadiet der hedder sognerådsformand. Så lederen bliver aldrig
statsminister og han er den ypperste så det står slemt til

Pape er en flink og rar mand, der går lige i hjertet på Berlingskes abonniner. Men noget lederpotentiale har manden ikke.

Niels Flemming Hansen, beskæftigelses-ordfører for De Konservative, skulle skamme sig over så grove og udokumenterede bemærkninger. Men den evne mangler han sikkert også. På det seneste har Liste C på flere områder afsløret sig selv som et reaktionært parti. (Desværre).

Jamen hvis blå partier vil have ballade på virksomhederne / arbejdsmarkedet, så skal de da bare indføre det...

Vil du have et godt og frit liv?

Så skal du stemme på Enhedslisten. Det eneste parti, som vil gøre noget for at minske den efterhånden absurde økonomiske ulighed i Danmark, hvor den økonomiske elite skovler penge ind, dine og mine penge, uden at rører en finger. Alt i mens forsøger de samme menneske at skabe en stemning i Danmark, at dem med det hårdeste arbejde skal endnu mere for endnu mindre løn. De skal stå parat døgnet rundt og smække hælene i på kommando for at adlyde den økonomiske elite som har pengene og dermed magten over dit liv.

Det burde være Socialdemokratiet med Mette Frederiksen i statsminister stolen, som tog skridt til bekæmpelse af den stigende økonomiske ulighed i Danmark.

Men det gør hun ikke.

Økonomisk ulighed er ikke noget problem, så længe kvinder får deres andel af rovet. Derfor skal kvinder i kraft af kvoter have ret til at besætte mindst 50% af alle stillinger, hvor man tjener over gennemsnittet. Det samme gælder selvfølgelig også bestyrelsesposter. Kvinder og mænd er naturlige fjender. Derfor bør arbejderkvinden solidarisere sig med den kvindelige direktør, den kvindelige arbejdsgiver og det kvindelige bestyrelsesmedlem i stedet for med sin mand og sine sønner.

Økonomisk ulighed er ikke noget problem, så længe kvinder får deres andel af rovet. Derfor skal kvinder i kraft af kvoter have ret til at besætte mindst 50% af alle stillinger, hvor man tjener over gennemsnittet. Det samme gælder selvfølgelig også bestyrelsesposter. Kvinder og mænd er naturlige fjender. Derfor bør arbejderkvinden solidarisere sig med den kvindelige direktør, den kvindelige arbejdsgiver og det kvindelige bestyrelsesmedlem i stedet for med sin mand og sine sønner.

Økonomisk ulighed er ikke noget problem, så længe kvinder får deres andel af rovet. Derfor skal kvinder i kraft af kvoter have ret til at besætte mindst 50% af alle stillinger, hvor man tjener over gennemsnittet. Det samme gælder selvfølgelig også bestyrelsesposter. Kvinder og mænd er naturlige fjender. Derfor bør arbejderkvinden solidarisere sig med den kvindelige direktør, den kvindelige arbejdsgiver og det kvindelige bestyrelsesmedlem i stedet for med sin mand og sine sønner.

Annonce