I Bruxelles viser højrefløjen tænder - og det bør skræmme os

Noget vi ofte overser i den danske EU-debat, er, hvordan den europæiske højrefløj rasler med sablen både inden for både fundamentale rettigheder og arbejdsmarked, skriver Enhedslistens Nikolaj Villumsen.
Foto: The Left
Nikolaj Villumsen, medlem af EU-Parlamentet for Enhedslisten.
I min første klumme her på Netavisen Pio, havde jeg overvejet om jeg skulle benytte lejligheden til at angribe socialdemokratiet og den blå-lilla regering, man har sluppet løs i dansk politik.

Det kribler i fingrene for at gøre det, men samtidigt må jeg også erkende, at jeg synes der er noget andet, der tager forrang. Noget, der skræmmer mig mere, end at se de velkendte røde faner skifte farve.

Noget vi ofte overser, helt eller delvist, i den danske EU-debat, nemlig udviklingen i Europa, og ikke mindst hvordan den europæiske højrefløj ikke blot viser sine tænder, men i stigende grad også er villig til at bide med dem. Og deres bid kan komme til at gøre ondt.

Hensyn til forældede erhvervsinteresser

I EU-Parlamentet har vi blandt andet kunne se, hvordan EU’s højrefløj - i en bred forstand - har været med til at udvande Parlamentets positioner på klimapolitikken, selv efter man var blevet enige om forlig.

Samtidigt ser vi, hvordan der i stigende grad trækkes i den anden retning, når det gælder praktisk implementering af f.eks. den store klimapakke.

Men det stopper desværre ikke her

Vi ser en højrefløj der gemmer sig bag, at de tager hensyn til erhvervsinteresser, men som i den sammenhæng glemmer en vigtig detalje: de tager hensyn til gamle, og ofte forældede, erhvervsinteresser.

Samtidigt straffer de indirekte de mange - og ironisk nok ofte europæiske - virksomheder, der allerede leverer moderne og mere klimavenlige løsninger. Den udvikling bør, i sig selv, være skræmmende nok.

Men det stopper desværre ikke her.

Arbejdsmarked med færre rettigheder

Også noget så fundamentalt som arbejdsvilkår og beskyttelse af arbejdstagerne er nemlig under pres fra højrefløjen, og i en grad man ikke er vant til fra Danmark.

Vi er lige nu vidner til at EU, der i stigende grad oplever en opdeling i et A og B-hold på arbejdsmarkedet. Hvor millioner af ansatte i fuldtidsarbejde alligevel ligger og svinger lige omkring fattigdomsgrænsen.

Vi ser at mange af de samme mennesker tvinges ud i jobs med færre rettigheder end andre: mindre sikkerhed i ansættelsen, manglende eller begrænset ret til barsel, sygepenge, pension osv.

Her tænker jeg blandt andet på den platformsøkonomi, der er på fremvækst, og som EU-Kommissionen mener snart vil være den måde, mindst 9 procent af alle EU-borgere i den arbejdsduelige alder er ansat under.

Vi kæmper hernede en hård kæmp for at regulere det, men ser også hvordan højrefløjen gang på gang kaster kræfterne ind på, at udvande beskyttelse

Jeg tænker på medarbejdere, der i stigende grad administreres af algoritmer, og som mister rettigheder og løn i hurtigt tempo.

Vi kæmper hernede en hård kæmp for at regulere det, men ser også hvordan højrefløjen gang på gang kaster kræfterne ind på, at udvande beskyttelse.

En højrefløj, der består af kræfter i den liberale gruppe, der hvor Venstre, Moderaterne og de Radikale sidder, over til Parlamentets mest højreorienterede gruppe, ID-gruppen, der hvor Le Pens folk blander sig med både flamske højrenationalister og Østrigs yderste højre.

Det de kæmper for, én af de ting de synes at kunne samles om, er at skabe et arbejdsmarked med færre rettigheder og mindre beskyttelse end hvad vi tidligere har set.

Det er skræmmende!

Fundamentale rettigheder

Højrefløjen indsats stopper dog ikke der. For også når det gælder indsatsen for menneskerettigheder og fundamentale rettigheder, både inden for EU’s grænser og uden for dem, er de klar til angreb.

Vi har længe set abortrettigheder under angreb, herunder at små plastikfostre er blevet sendt til EU-parlamentarikere, og ved at udviklingspolitikken gennemgås med en tættekam for at se, om noget der bare minder om referencer til reproduktiv sundhed kan fjernes.

Og så ser vi en holdning til LGBTQI-rettigheder der, mildt sagt, er stærkt bekymrende. Vi så det så sent som i april, hvor EU-Parlamentet stemte om en resolution om, at homoseksualitet universelt set bør afkriminaliseres.

Højrefløjen gør som den gør, fordi ikke mindst den konservative, men til dels også den liberale gruppe, lader den gøre det

Det var noget næsten hele EU-Parlamentet kunne stille sig bag. På nær 98 medlemmer, der alle kommer fra, ja du gættede det, Parlamentets højrefløj.

Desværre ser vi det også til dagligt. Som da min svenske kollega Malin Bjørk dristede sig til at arrangere en fotoudstilling internt i EU-Parlamentet af en kendt kunstner og med et LGBTQI-fokus.

Straks kom der reaktioner fra den reaktionære højrefløj. Direkte til hende, men sågar også fra folk i EU-Parlamentet, der syntes de burde inkludere alle i deres nedladende kommentarer. Det er skræmmende at være vidne til, ikke mindst fordi at højrefløjen kun gør den slags, fordi den føler sig stærkere og stærkere.

Fordi den føler sig berettiget til at gøre det, og fordi den ikke får nok modspil fra alle dem, der bør kæmpe imod. Højrefløjen gør som den gør, fordi ikke mindst den konservative, men til dels også den liberale gruppe, lader den gøre det.  

Der skal arbejdes hårdt

Det er skræmmende at være vidne til de stadigt mere aggressive angreb, og skræmmende at visse grupper i stadigt stigende grad synes at acceptere det, fordi de vil bruge deres stemmer andetsteds.

Derfor samarbejder de, åbent og bag kulisserne, mere og mere. Vi taler ikke blot om samarbejde med folk som Italiens Meloni, en kvinde der engang har været en del af den postfascistiske bevægelse i støvlelandet.

Nej, vi snakker om de kræfter, der ligger til højre for hende. Dem, der er mere reaktionære, mere ekstreme - og som i stigende grad får tiltaget sig indflydelse på alle aspekter af EU-lovgivningen.

Hvis vi vil undgå det, skal der arbejdes hårdt

I sig selv slemt nok, men endnu mere i lyset af det EU-Parlamentsvalg, vi står overfor til næste sommer.

En af de mest skræmmende scenarier for mig er i den sammenhæng, at det ender med at den store konservative gruppe kommer til at kunne hente et flertal hjem sammen med resten af Europas højrefløj - og vælger at gøre det.

Sker det, kan vi ende med at have et EU-Parlamentet, der bliver både aktivist og reaktionært.

Et EU-Parlament hvor der sættes åbent spørgsmålstegn ved om klimaindsatsen skal tages alvorligt, om basale rettigheder og arbejderes ret til ordentlige vilkår.

Hvis vi vil undgå det, skal der arbejdes hårdt - også på at aftvinge Europas borgerlige klare svar på, hvad de er villige til at sluge fra det yderste højre - og så, at holde dem op på det, efter valget.

Medlem af EU-Parlamentet for Enhedslisten. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Den gode Nikolaj, fint gammelt zar-navn, er forstemt over at der ikke er så mange tilhængere af klimakirken i Bruxelles. Dertil kommer at heller ikke LGBTQI-menneskene får stor opbakning dernede. Tsk, tsk.
Hvad sku' han dog i Bruxelles, han som er sådan en fint og sart, vildt ekstremistisk venstreorienteret sjæl?

Fin og sart? Det kræver flere nosser at kæmpe for de sølle end at som medløber for de rige.

Fin og sart? Det kræver flere nosser at kæmpe for de sølle end at som medløber for de rige.

Ja, Nikolaj Villumsen har ret i, at der er stærke kræfter - i EU og i Danmark - der trækker i retning af et arbejdsmarked med færre rettigheder, working poor, 0-timers kontrakter m.m. Det var så også den højrefløj af regeringer og arbejdsgivere, Danmark og dansk fagbevægelse allierede sig med imod EU-kommissionens direktiv for minimumslønninger over fattigdomsgrænsen. Kommissionen ønskede, at en anstændig løn i det enkelte land enten (helst) blev sikret via aftaleregulering af arbejdsmarkedets parter - deraf kravet om en statslig handleplan for at højne organisationsprocenten, når/hvis den kommer under 80, samt forbud mod union busting - eller, hvor mindstelønnen er fastsat ved lov, og det er den i de fleste lande, inddragelse af såvel arbejdsmarkedets parter som en række kriterier for lønfastsættelsen, så den kan komme op på et anstændigt niveau. Meget, meget trist at vi fik udvandet direktivet, også for konkurrenceevnen hos danske virksomheder, som konkurrerer med virksomheder i Europa, hvor lønforskellene er 30% større end i USA... Men: cést la vie, når man ikke sætter sig ordentligt ind i dokumenterne.

Interessant, men ikke nyt. Jeg har fornylig læst en godt dokumenteret analyse, der påviser at det - for mange år siden - var polske lobbyister i Bruxelles, der overbeviste EU-folk (Polen var endnu ikke medlem af EU) om at man skulle interessere sig for Ukraine og hjælpe de aktivister der ville løsrive Ukraine fra russisk indflydelse. I Bruxelles kunne disse polakker også knytte kontakter til USA's lobbyister.

Annonce

Annonce