Joy Mogensen: ”I kulturen har vi alle værdi, fordi vi er”

Kulturserie: Musikken giver både ro og eftertanke, når Roskildes borgmester Joy Mogensen selv sætter sig til klaveret. Men det kan også være vejen ind til en uformel snak med borgerne.
Foto: Socialdemokratiet
Kandidatfoto
Kultur kan være alt fra sport, over scenekunst, madfællesskaber, hvad vi ser i fjernsynet, til det diffuse danskhedsspørgsmål. Det kan være svært at definere, og er derfor også en underlig størrelse i den politiske debat. Men politikere er jo mennesker ligesom alle andre med hobbyer, fritidsinteresser og kulturforbrug.

Derfor har Netavisen Pio i en serie af artikler sat sig for at undersøge, hvad politikere går og sysler med i deres fritid, og hvilke særlige kulturelle oplevelser, der har sat sig spor hos dem.

Første besøg er hos Roskildes borgmester, Joy Mogensen (S), der har et helt særligt forhold til klassisk musik. Hun har spillet klaver siden hun var syv år gammel, og bruger musikken i sin hverdag til at understøtte forskellige sindsstemninger. Når det gælder om at finde den ekstra energi efter et hårdt møde, eller en stille stund til ro og eftertanke.

”Afhængig af hvilket musikstykke giver det mig energi eller glæde, men altid ro og eftertanke.”

Hvad giver det dig at kunne både lytte til og praktisere klassisk musik?

”Afhængig af hvilket musikstykke giver det mig energi eller glæde, men altid ro og eftertanke.”

Hvor meget tid og hvor mange ressourcer bruger du på det? 

”Jeg lytter til musik i bilen, når jeg gør rent, når jeg læser og så har jeg spillet klaver siden jeg var 7.

Jeg ser nogle gange helt frem til bilturen, når et møde har været særlig stramt, og jeg har brug for at ’genstarte’ min hjerne. En ekskæreste lærte mig, at opera gør rengøring til en fornøjelse, og det må jeg indrømme, er rigtigt. Så min støvsuger har dirigeret mangt en arie.

Jeg sætter mig til klaveret 3-4 gange om ugen og spiller, så længe jeg kan af hensyn til andre aftaler, naboer og hvor smidige mine fingre er den dag. Enkelte halvår har jeg det endvidere lykkedes mig at vriste lidt tid ud af borgmesterkalenderen til at gå til klaver hos AOF og dermed fået mulighed for at blive lidt bedre. Efterhånden har borgerne i Roskilde kommune opdaget, at jeg spiller klaver, så jeg har også spillet til sangarrangementer rundt omkring i kommunen. Det giver en anden og mere uformel snak bagefter med borgerne, og da jeg godt kan lide at spille danske sange også, og folk godt kan lidt at synge, så er det min oplevelse, at det er til gensidig glæde.”

 

Jeg kan huske, at jeg næsten svævede på en lille lyserød sky hjem, fordi jeg følte, at jeg endelig havde turdet stå ved hvem jeg var, og mine klassekammerater havde taget positivt imod det og anerkendt mig for at være den, jeg er.”

Hvad er din stærkeste oplevelse med klassisk musik? 

”Der er mange gode oplevelser at vælge imellem. Men hvis jeg alligevel skal vælge en, så bliver det nok første gang, jeg spillede for mine klassekammerater i gymnasiet. Jeg var lidt genert i gymnasiet, og især over, at jeg spillede klassisk klaver, mens mange andre spillede rytmisk, eller spillede klassisk meget bedre end mig. Så når folk spurgte, om jeg ikke ville spille noget, sagde jeg ofte nej, fordi jeg var bange for, at de ville synes det var mærkeligt.

Så det var med en meget stor del bæven, at jeg en dag tog imod udfordringen om at spille til en ’fredagscafe’, og jeg kan huske, at der var meget stille, da jeg spillede et stykke af Mozart. Men til min lettelse og glæde kom flere bagefter hen og sagde, at de synes det var sejt, at jeg kunne spille sådan noget. Jeg kan huske, at jeg næsten svævede på en lille lyserød sky hjem, fordi jeg følte, at jeg endelig havde turdet stå ved hvem jeg var, og mine klassekammerater havde taget positivt imod det og anerkendt mig for at være den, jeg er.”

Alle andre steder er vi arbejdskraft, elever, undervisere, klienter, myndighed og alt muligt andet, men forudsætningen for, at det kan fungere, er, at vi også nogle gange bare er mennesker sammen.

Hvad betyder din hobby og kulturinteresse for dig i dit politiske arbejde?

”Det betyder, at jeg bærer med mig en erfaring med, at dannelse, selvværd og fællesskab ikke kun skabes i institutioner, skoler, arbejdspladser eller det offentlige, men også (og nogle gange i højere grad) i alt det midt imellem. Alle andre steder er vi arbejdskraft, elever, undervisere, klienter, myndighed og alt muligt andet, men forudsætningen for, at det kan fungere, er, at vi også nogle gange bare er mennesker sammen. Det er vi i kulturen, uanset om det er musik, sport, litteratur, billedkunst mm, og uden den går alt det andet i stykker.”

"Godt nok er vi fattige, men vi behøver ikke også at være dumme" – sådan sagde Frederik VI efter Danmarks statsbankerot i 1813 som en opfordring til aldrig at glemme vigtigheden af kultur og uddannelse. Men hvorfor er kultur vigtigt for et samfund, og er det noget, vi prioriterer tilstrækkeligt i dag?

”Nej. Vores fælles samfundssyn reducerer i skræmmende grad mennesker til maskiner, der kun har værdi hvis de er produktive, effektive og er de bedste til det, de gør lige der, hvor de gør det. I kulturen har vi alle værdi, fordi vi er. Der er uendelig mange, som kan spille klaver meget bedre end mig, men det faktum, at jeg kan spille klaver, har altid gjort mig gladere og stærkere, det har bragt mig tættere på andre mennesker, og det har givet mig fornøjelsen af også nogle gange at kunne glæde andre. Det kan du ikke sætte en pris på, fordi det kan ikke overvurderes. Samme oplevelser hører jeg, når folk fortæller om deres tid i fodboldklubben, spejdertroppen eller lignende.”

Artiklen er en del af en ny kulturserie på Netavisen Pio, hvor vi over de næste uger vil præsentere forskellige politikeres kulturelle interesser.  

Line Sofie Gluud er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce