Annonce

K-skatteplan: Den rigeste tiendedel får ti gange mere end den typiske dansker

AE-Rådet analyserer konsekvenserne af K-skatteplan: Den rigeste procent af befolkningen kan se frem til skattelettelser for ca. 108.000 kr.
Foto: De Konservative/Jakob Knudsen
De Konservatives folketingsgruppe
De Konservative foreslår i deres skatteplan, som partiet fremlagde i sidste uge, at sænke personskatter for 18,2 mia. kr. i 2030.

Skattelempelserne vil i høj grad være for de rige. Den rigeste tiendedel af befolkningen står således til gennemsnitligt at få lidt mere end 30.000 kr. om året, mens den typiske dansker får ca. ti gange mindre, hvis De Konservatives skatteplan gennemføres.

Samtidig kan den rigeste procent se frem til skattelempelser for ca. 108.000 kr. Geografisk vil skattelempelserne primært komme borgere i Nordsjælland til gode.

For eksempel vil en borger i Gentofte Kommune i gennemsnit få mere end ti gange større skattelempelser end en gennemsnitsborger i kommuner som Langeland, Læsø, Ærø og Lolland.

Det fremgår af en ny analyse af De Konservatives skatteplan, som Arbejderbevægelsen Erhvervsråd offentliggør fredag.

AE-Rådets direktør: Vil føre til øget ulighed

“Der er meget tale om, at vi er ved at trække Danmark skævt. Og den her plan forstærker det yderligere. Jeg synes ikke, tiden er til at føre en politik, der bevidst skubber Danmark i retning af mere ulighed,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Avisen Danmark.

vi er ved at trække Danmark skævt. Og den her plan forstærker det yderligere

Mette Abildgaard, politisk ordfører for De Konservative, skriver i et skriftligt svar til avisen, at forslaget “gør alle danskere rigere”.

Hun anerkender dog samtidig, at de borgere, der tjener mest, får mest ud af K-skatteplanen.

AE-Rådet: K-planen vil trække Danmark mere skævt

Her er hovedkonklusionerne fra AE-Rådets analyse af De Konservatives skatteplan:

  • Konservatives plan om at sænke personskatter for 18,2 mia. kr. vil primært være for de rigeste danskere.
  • Den rigeste tiendedel af danskerne vil få ca. 30.000 kr. om året, mens den typiske dansker (medianen) vil få ca. 2.800 kr. Den fattigste tiendedel vil få knap 700 kr. Den rigeste procent af danskerne vil få 108.000 kr. mere til sig selv om året.

  • For den rigeste procent af danskerne udgør skattelempelserne en stigning i den disponible indkomst med otte procent. For den typiske dansker er det cirka én procent.

  • Konservative vil trække Danmark endnu mere skævt, end landet er i forvejen. Borgere nord for København får i gennemsnit ti gange mere end i kommuner, hvor borgerne får mindst.

  • Finansieringen af skattelempelserne til de rige skal betales af ledige, studerende og lønmodtagere med ret til tidlig pension og gennem offentlige besparelser. Bliver Konservatives planer en realitet vil mange derfor blive fattigere.

  •  

Om analysen

AE har beregnet de fordelingsmæssige konsekvenser af lempelserne af personskatterne i Det Konservative Folkepartis 2030-skatteplan ”En sund økonomi med finansierede skattelettelser og råd til velfærd”.

Lempelser af personskatterne giver samlet set et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 18,2 mia. kr. Det svarer til lempelser af personskatterne for ca. 29 mia. kr. før tilbageløb og adfærd.

De mest markante forslag er at fjerne topskatten og øge beskæftigelsesfradraget, men Konservative vil også fjerne skat på arbejdstelefoner, sænke skatten på aktieindkomster, sænke renten på studielån og afsætte en reserve til yderligere skattelettelser.

Ud over forslag der omhandler personskatter, vil Konservative bl.a. også fjerne arveafgiften, sænke selskabsskatten, elafgiften, registreringsafgiften for elbiler og fastfryse grundskylden for samlet set 23 mia. kr. De tiltag er ikke en del af denne analyse.

Skatte- og afgiftslempelser finansieres gennem offentlige besparelser og ved at sænke dimittendsatsen, mindreregulere dagpenge og SU, tilbageføre kontanthjælpsloft og fjerne børnetilskud til kontanthjælpsmodtagere samt fjerne retten til tidlig pension for lønmodtagere med lange arbejdsliv.

Derudover forudsætter finansieringen at der vil være betydelige dynamiske effekter af at lempe skatterne og besparelser på overførselsindkomster, samt at der ikke er negative dynamiske effekter af besparelser på offentlig velfærd.

 

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Og som om Det Blå Svindlerholds planer om at skatte forgylde direktøren med 108.000 årligt, så er direktør lønningerne steget markant mere de senere år i forhold til den almindelige lønmodtager. Så mens dem med de lave indkomster må se deres realløn falde markant, får direktøren både langt mere i løn og slipper med det der svare til en lille løn i skattelettelser oveni. Stigende inflation og gaspriser. Ha ha ha. Dem mærker man ikke noget til hjemme hos direktøren. Hvis han da ellers er hjemme og ikke fløjet på ferie i Caribien for femte gang i år.

Alt i mens må DanmarksDemokraterne skrue ned for varmen for at finansiere skattelettelserne for direktøren i de fine saloner.

Sider