Annonce

Kan 15 millioner kroner vælte velfærdsstaten?

EU-borgere, der arbejder i Danmarks ret til børnepenge, har fået de borgerlige på krigsstien. Det er en bombe under velfærdssamfundet.
EU-kommissionen finder, at det såkaldte optjeningsprincip for arbejdstagere fra andre EU-lande, som VK-regeringen gennemførte er i strid med EU-traktatens princip om arbejdskraftens fri bevægelighed.

Optjeningsprincippet betød, at borgere fra andre EU-lande kun kunne få 25 procent af børnepengene efter at have haft et halvt års bopæl og arbejde i Danmark. Efter et år var det 50 procent, stigende til fuld ydelse efter to år.

At EU-Kommissionen ville kunne hive Danmark for EU-Domstolen og vinde en sag, gjorde at regeringen nu vælger at ændre reglerne, så alle EU-borgere der arbejder i Danmark, fremover har ret til danske børnepenge, på lige for med andre danskere, fra dag et.

Folketingsmedlem Merete Risager (LA) kalder det i Politiken for: ”… en bombe under vores velfærdssamfund, hvis gruppen af modtagere af sociale ydelser i Danmark bliver udvidet til at omfatte alle EU-borgere,”. Den konservative Brian Mikkelsen argumenterede i TV2/News for, at børnechecken i stedet skulle omlægges til et fradrag og Venstres Inger Støjberg krævede på samme tv-station, at regeringen gik til kamp imod hele EU-systemet.

Men hvad drejer det sig om i kroner og ører? Jo, ændringen svarer til en ekstraudgift 15 millioner kroner, ud af et samlet budget til børnepenge på 14,5 milliarder, svarende samlet til 0,1 % af budgettet. Det er vist det, man på godt dansk kalder pebernødder. Det er virkelig en kæmpebombe!

Ja, alle kan jo godt se, at det umiddelbart er en dårlig forretning for Danmark A/S, at en fra Litauen, der arbejder på et gartneri i et halvt år kan få et par måneders børnepenge oveni, men reglerne gælder jo også for højtlønnede og højtuddannede forskere, der f.eks. gæsteforelæser på DTU. Det er sådan vores samfund hænger sammen. De bredeste skuldre bærer de tungeste byrder

Men reglerne gælder jo også den anden vej, for danskere der rejser til et andet EU-land og arbejder, har ret til deres ydelser. Det er måske ikke så relevant for danskere, der rejser til Rumænien eller Bulgarien, men det er nok også de færreste danskere, der får job der.

Til gengæld er det et sundt princip, at vi behandler alle ens i vores samfund, uanset om man plukker jordbær på et gartneri, redder senge og gør rent på et hotel eller forsker i biotech. Og så er det et grundvilkår, at reglerne i EU er ens - uanset om man er fra England eller Estland.

At det her overhovedet kan anses som værende et problem, skyldes jo at nogen synes, at der er nogen på arbejdsmarkedet, som ikke har betalt deres andel ind til fællesskabet, men hvis det er argumentet, så skulle man jo heller ikke give børnepenge til unge mødre på kontanthjælp, der heller aldrig har bidraget.

Måske skulle de borgerlige i stedet ville være med til at arbejde for at danske overenskomster og lønniveauer blev opretholdt, så de udlændinge der var her, ikke kun blev betalt 60 kroner i timen, men fik en anstændig løn, som de kunne leve og betale noget skat af. Vil man absolut tale om en bombe under velfærdssamfundet, så kunne Merete Risager og hendes borgerlige meningsfæller måske starte der?

 

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet