Kessler-familien pynter på Dubai-historien: Først og fremmest juleferie

Familien Kessler fortalte ikke hele sandheden om deres kritiserede Dubai-rejse i DR’s Aftenshowet
Foto: Lea Hvidt Kessler's Instagram-profil
Familien Kessler i Dubai nytårsaften
Den tidligere verdensmester i boksning, Mikkel Kessler, og hans kone, performence-designer Lea Hvidt Kessler, forsvarede mandag aften i Aftenshowet, at de - trods myndighedernes advarsler mod at rejse ud af Danmark - rejste til forbrugermekkaet Dubai 25. december et par uger, med at rejsen udelukkende var arbejdsrelateret.

"Vi er meget enige i, at tager man bare afsted for at være på badeferie, så er det måske ikke lige tidspunktet at gøre det på nu. Vores situation har været en anden," forklarede Hvidt Kessler i Aftenshowet og lod forstå, at rejsen havde relation til parrets reality-TV-show “På Eventyr med familien Kessler Hvidt”, som vises på 2. sæson på TV-underholdningskanalen Xee.

Tager man bare afsted for at være på badeferie, så er det måske ikke lige tidspunktet at gøre det på nu

Lea Hvidt Kessler uddybede - noget usammenhængende - således:

“Vi har ikke gjort noget ulovligt, men vores situation har været anderledes. Vi har ikke taget på badeferie. Vi har taget derned, fordi vi har en samarbejdspartner. Og så har vi i samme … vist nogle billeder, reklameret for de her ting, vi nu engang har reklameret for, men det har været i en større sammenhæng. Vi har lavet to rejseprogrammer, og vi har en samarbejdspartner i den forbindelse. Det er det, vi har været dernede for,” forklarer Lea Hvidt Kessler i Aftenshowet mandag aften.

Hun bekræfter samtidig i en bisætning studieværten i, at Kessler-parret var i Dubai for at reklamere for rejser til netop Dubai.

Kessler-parret var i Dubai for at reklamere for rejser til netop Dubai

Mikkel Kessler siger ikke så meget i indslaget, men siger dog, at de ikke har gjort noget ulovligt, og at Dubai-rejsen udelukkende “var arbejdsrelateret”.

Lea på Instagram: Juleferie - og vi glæder os 

I et opslag på Instagram, som Lea Hvidt Kessler selv har lagt op 25. december, er hun lidt mere klar i mælet.

Her indrømmer hun, at Dubai-rejsen nok så meget er netop en ferierejse:

“Vi tager på juleferie kombineret med arbejde, og vi GLÆDER os,” skriver hun.

Lea Hvidt Kessler skriver på Instagram, at parrets Dubai-rejse nok så meget er en ferierejse

Justitsminister: "Utrolig provokerende"

I Aftenshowet kritiserer blogger og kendissen, Mascha Vang, og hjerneforskeren, Peter Lund Madsen, Kessler-parret for at rejse til Dubai - når myndighederne fraråder alle rejser til udlandet:

Det er uklogt. Lad nu være

“Det er uklogt. Lad nu være,” lyder det blandt andet fra Peter Lund Madsen.

Også justitsminister Nick Hækkerup går i Aftenshowet i rette med parret - og alle andre realitystjerner, influencere, sportsstjerner og andre, som aktuelt via opslag på Instagram, Snapchat og andre steder har fortalt omverdenen, at de har været et smut i Dubai eller andre steder - iværksætteren Michael Thorberg har f.eks. lige været en smuttur til eksotiske Zanzibar ud for Afrikas østkyst.

“Det er utrolig provokerende at blive præsenteret for de her tilfælde, hvor de er så ligeglade med, at vi får styr på sygdommen. At de sætter deres eget velbefindende på den korte bane over hensynet til, at vi alle sammen kan få Danmark igennem det her, og vi kan slippe ud af jerngrebet, som vi er i,” siger justitsminister Nick Hækkerup blandt andet.

Statsminister Mette Frederiksen bakker - som beskrevet i Netavisen Pio tirsdag - op om kritikken. Hun advarer om, at rejser man til udlandet - som f.eks. Kessler-parret - risikerer man at tage en muteret coronavirus med hjem, og den kan bringe hele den danske epidemi-indsats i fare.

Kesslers TV-hold bragte covid-19 til New Zealand

Kessler-parret oplevede allerede marts sidste år på allernæmeste hold, at udlandsrejsende netop - som nævnt af statsministeren - kan bringe coronavirus med sig.

Kessler-parret var i februar-marts i både Borneo, New Zealand og den indonesiske ferieø Bali for at optage til et nyt reality-TV-program i serien “På Eventyr med familien Hvidt Kessler”.

Oplyser Xee, at det er familien Kessler Hvidt, der bringer smitten til den new zealandske ø

I et opslag på Facebook 19. august oplyser Xee, at det er familien Kessler Hvidt, der bringer smitten til den sydlige af New Zealands to hovedøer, Sydøen:

“I den spritnye sæson af 'På eventyr med familien Hvidt Kessler' går intet som planlagt. En dødbringende virus sætter verden på den anden ende, og familien Hvidt Kessler ender midt i orkanens øje, da de uden at vide det bringer coronavirus til New Zealands største ø. Se premieren på anden sæson af 'På eventyr med familien Hvidt Kessler' torsdag kl. 22 på Xee.”

Xee lægger samtidig en video op, hvor af det fremgår, at en dansk kvinde er testet positiv for covid-19.

placeholder

 

Se og Hør beskriver i september, at det af en Xee-reklame-trailer for “På Eventyr med familien Hvidt Kessler” fremgår, at det er en kvindelig medarbejder på TV-produktionen, Josefine, der bringer smitten til den new zealandske Sydøen:

“På Sydøen, hvor vi befinder os, er der ikke nogen, der har haft det,” fortæller Lea Hvidt Kessler i traileren.

“Udover mig,” afbryder den kvindlige medarbejder fra TV-holdet. Kameraet panorerer derefter over på medarbejderen, der bærer mundbind.

De mener, hun har haft det med fra Danmark

“De mener, hun har haft det med fra Danmark,” forklarer Mikkel Kessler.

“De er helt oppe at ringe lige nu,” lyder det fra Lea.

Herefter zoomer Xee-reklametraileren over til newzealandske avisoverskrifter og nyhedsudsendelser, der fortæller, at en dansk kvinde i 30'erne, som arbejder på en tv-produktion, er den første, som er testet positiv for coronavirus i New Zealand.

Måtte selv køre TV-medarbejder til hospitalet

Af endnu en Xee-reklametrailer fra 10. september fremgår det, at de new zealandske myndigheder er så skræmte over at stå over for det første COVID-19-tilfælde, at man kræver, at Mikkel og Lea Kessler selv kører den hårdt medtagede TV-medarbejder frem til et hospital.

Det fremgår af reklame-traileren, at TV-medarbejderen blandt andet har feber og vejrtrækningsproblemer.

placeholder

 

I et opslag på Instagram fortæller Lea Hvidt Kessler i uge 12 (16. - 22. marts), at familien er strandet i New Zealand på grund af omfattende corona-lockdown. I værste fald må familien blive på New Zealand fire uger.

Lea Hvidt Kessler skriver på Instagram marts sidste år, at familien er strandet i New Zealand på grund af landets omfattende corona-lockdown

 

Hver anden dag flyver flyselskabet Emirates Airlines direkte fra København til Dubai.

Opdateret kl. 20 med endnu en Xee-reklametrailer, der bekræfter, at det danske TV-hold bragte coronasmitten med sig til New Zealands sydlige ø, Sydøen

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Jeg vil påstå at der er kommet noget godt ud af coronavirusen
og jeg har før samlignet den med klimaet, coronavirus=klimavirus
Se hvor få fly der er på himmelen og hvor få hvid striber efter fly
Og da coronaen startet var der langt under 50% af biler på vejne
og krydstogtskibene lå i havn

Og det er der mange der idag tydeligt kan se hvor meget vi mennesker
udleder af CO2 (OLIE,KUL,GAS

Og så nu kan man se at selv om man bliver opfordert til at blive
hjemme og ikke tage flyver til den anden side af jordkloden pga
CORONA-VIRUSEN da det kan betyde anders død
er der allivel nogen der siger
"Jeg tager lige et smut til Dubai" eller
"Jeg tager lige et smut til Zansibar

Og jeg tænker, med den holdning.
Hvad sker der så når vi er kommet ud på den anden side
af corona-krisen
Er vi så tilbage hvor vi alle lige skal et smut med flyverne
til den anden siden af jorden og helst mange gange om året

GUD bevar Moder Jord

Jens du har virkelig sølvpapirshatten på;-)

Den retorik og had minder om trumpisme!
Metteisterene er virkelig samfundets bund!

Jens Peder, Det eneste had og nedgørende jeg kan få øje på, er i din kommentar. Som er en simpel og stupid bemærkning.

Det gør ,at jeg ikke ønsker ,at følge fam..kessler hvidt.
Jeg har stor respekt for hvad Mikkel har nået i sit korte liv.
Nu virker det som et stort #sellout.

Annonce