Nick Hækkerup om reality-stjerners Dubai-rejser: “Utrolig provokerende”

Stats- og justitsministen tager skarpt afstand fra influenceres og kendtes promotionrejser, som flashes på Instagram - Kessler er blandt dem, der kritiseres
Foto: Privatfoto
Alva Madsen i et af mange helt friske flash-opslag fra ferierejsen i Dubai - lagt op på Instagram
Justitsminister Nick Hækkerup finder det “utrolig provokerende”, at reality-stjerner, influencere og kendisser midt under nedlukningen smutter til Dubai - alene for at flashe og promovere sig selv på sociale medier som Snapchat og Instagram.

Det er utrolig provokerende at blive præsenteret for de her tilfælde

“Det er utrolig provokerende at blive præsenteret for de her tilfælde, hvor de er så ligeglade med, at vi får styr på sygdommen. At de sætter deres eget velbefindende på den korte bane over hensynet til, at vi alle sammen kan få Danmark igennem det her, og vi kan slippe ud af jerngrebet, som vi er i,” sagde justitsminister Nick Hækkerup blandt andet i DR-programmet Aftenshowet mandag aften.

Justitsminister Nick Hækkerup understreger i Aftenshowet at rejser ud af Danmark - til et hvilket som helst sted i udlandet - er i strid med de aktuelle rejseanbefalinger, som Udenrigsministeriet i samarbejde med sundhedsmyndighederne løbende udsender.

Tirsdag eftermiddag bakker statsminister Mette Frederiksen kritikken op.

Den tidligere verdensmester i boksning, Mikkel Kessler og hans kone, Lea Hvidt Kessler, er blandt de kendisser, der lige har været et smut i Dubai. De forsvarede mandag aften deres Dubai-rejse, som de netop er kommet hjem fra, i Aftenshowet.

Mikkel Kessler og fru Lea Hvidt Kessler har lagt dette opslag fra Dubai op på Mikkel Kesslers Instagram-profil

 

Kessler: Forstår godt at det kan skabe frustration og misundelse

"Vi er meget enige i, at tager man bare afsted for at være på badeferie, så er det måske ikke lige tidspunktet at gøre det på nu. Vores situation har været en anden," forklarer Lea Hvidt Kessler i Aftenshowet. Hun uddyber, at Dubai-rejsen er arbejdsrelateret, fordi hun og Mikkel laver en rejseprogram-serie for TV-stationen Xee. Serien hedder "På eventyr med familien Hvidt Kessler" .

jeg kan da godt forstå, at det kan skabe noget frustration og misundelse

"Vi kan da godt forstå folks reaktioner. Det ser da sikkert hyggeligere ud at være et andet sted, så jeg kan da godt forstå, at det kan skabe noget frustration og misundelse," siger Lea Hvidt Kessler videre.

Sportstjerner som Nicklas Bendtner og Michael Maze er også blandt kendte, der netop har været på ferietur i Dubai. Det har influencer Elvira Pitzner også været. Mens iværksætter Martin Thorborg har været en tur på Zanzibar, der ligger ud for Afrikas østkyst. Selv om myndighederne farråder udlandsrejser af en hver art.

Fars pige-reality-stjernen hjem fra Dubai

En anden af dem, der aktuelt har forladt det grå og triste Danmark til fordel for det arabiske forbruger-mekka, Dubai, er realitystjernen Alva Madsen - kendt fra reality-DR3-programmet ‘Fars Pige’.

Det kan godt være, at der er nogle derhjemme, som tænker: 'Ej hvor er det egoistisk

“Det kan godt være, at der er nogle derhjemme, som tænker: 'Ej hvor er det egoistisk, og hvordan kan du se dig selv i øjnene, når du sætter uskyldige menneskers liv i fare?' Men det føler jeg ikke, at jeg gør. Smittetrykket er jo lavere her,” siger Alva Madsen fra Dubai til DR.

Også Alva Madsens søster og en række venner fra København opholder sig i øjeblikket i Dubai. De har først planer om at komme hjem til Danmark om et par uger.

Alva Madsen understreger over for DR, at hun blev testet før afrejsen, og at hun lader sig teste igen, når hun returnerer til Danmark.

Ex on the Beach-stjerne

Amanda Mogensen, der har været med i reality-tv-showet Ex on the Beach flere gange, er en anden, der har skiftet nedlukkede Danmark ud med solbeskinnede Dubai - og flasher det godt og grundigt op i ansigtet på unge danskere, der følger rejse-anbefalingerne og bliver hjemme i nedlukkede Danmark.

Amanda Mogensen - kendt fra reality-tv-showet Ex on the Beach - har også lige været et smut i Dubai

Amanda kom hjem fra Dubai for et par uger siden og skriver på Instagram, at hun havde så meget brug for ferien i Dubai - i baggrunden ses verdens højeste bygning Burj Khalifa Dubai.

Denne ferie var lige hvad JEG havde brug for

"Denne ferie var lige hvad JEG havde brug for, mit sind og indre har fundet ro på en helt speciel måde. Tak for livet og tak for at give mig denne mulighed for at opleve og nyde tilstedeværelsen på denne jord. Er så taknemlig. Så til alle jer som jeg har mødt og tilbragt min tid med i Dubai, tak for jer!"

Et flertal i Folketinget vil gøre selvisolation efter udlandsrejser til et lovkrav, der kan straffes for eksempel med bøde. Nick Hækkerup har indkaldt til forhandlinger om forslaget i løbet af ugen.

Mette til Dubai-kendisser: "Det er farligt at rejse ud"

På et pressemøde efter partilederrunden i Folketinget tirsdag eftermiddag understreger statsminister Mette Frederiksen, at når folk rejser ud, risikerer de at tage en muteret coronavirus med hjem:

Man risikerer at tage mutationer med til Danmark

"Derfor er det virkelig-virkelig vigtigt, at folk lytter til rejseanbefalingerne. Man risikerer at tage mutationer med til Danmark, som er med til at underminere vores epdimekontrol. Så når verden er gået i rød, så er det virkelig fordi, vi mener, at det er farligt at rejse ud. Og det håber jeg at flere vil lytte efter."

Den sydafrikanske coronavirus-mutation, som menes at være endnu mere smitsom end den meget smitsomme britiske mutation, blev lørdag netop bragt til Danmark via rejsende, der havde været en tur i Dubai.

Opdateret kl. 16.45 med udtalelser fra statsminister Mette Frederiksen

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Det er jo op til jer politikere at stoppe det.

Folk der rejser udenlands burde i lukket karantæne, i et lukket overvåget område i 10 dage, når de kommer hjem.

Lastbil chauffører der leverer varer over grænser undtaget.

enig og modtage en kæmpe bøde , for deres dumhed og egoisme.

Jeg tvivler på at Mette Minkdræber Frederiksen får en bøde!

Nu er hun jo ikke rejst til Dubai, vel 🤦🏼‍♂️

Hvorfor skal de undtages ,de er vel lige så store mulige smittekilder som alle andre der kommer ind fra udlandet,der er vel ikke ingen forskel eller hvad , gad vide hvilke argument der skulle gøre forskellen

Enhver rejse der IKKE er forretningsrejse eller på anden vis bydende nødvendig ,bør anses som værende et udslag af folks tiltagende egocentriske og selvfede mig mig kultur. En GRÆNSELØS egoisme har overtaget. Medførende en ligegladhed med andre. Menneskeliv betyder mindre og mindre. Der er ingen respekt for andet end sit EGET og EGNE behov. Der er ingen respekt for DØDEN. Livet skal leves her og nu.Alt drejer sig om at få så meget ud af eget liv som muligt.Det er tanken. Pyt med "naboen"...eller familiemedlemmer på plejehjemmet.Egne behov kommer i første række.Og hvem man smitter er uvedkommende. Etik og moral anno 2o21. Fra en flok FORKÆLEDE,OVERDYRKEDE generationer der aldrig har kendt til andet end at få alt serveret på guld og sølvfade. Des bedre mennesket som art har det des mere egocentrisk bliver det. Det er på tide at der bliver konsekvens af HANDLINGER. Det er på tide folk må bøde for at være centreret udelukkende om egne behov. ALLE må tage ansvar for sine handlinger. ALLE skylder andre at være deltagende i begrænsning af smittespredning. STRAF til enhver rejsende der IKKE går i karantæne efter hjemkomst fra rejse ud af landet. STRAF til enhver der opfører sig uansvarligt.

Det kan man desværre ikke lave om, de mennesker serveren som deres, den dag de ikke er i toppen mere, så rækkes ud efter fællesskabet, så skal der være hjælp. At kalde detmisundelse er at nedgøre alle de mennesker som undvære og holder ud. Fjols at høre på er han.

Ser verden som deres

Kan ikke lige se, at det skulle være mere forkastelig og amoralsk, end en folketingspolitiker på fuld folketingsløn, eftervederlag m.v. samt TV2-journalister, der rejser rundt og hygger i Caribien m.v.
Politikere føler sig åbenbart højt hævet over vi andre?

Det er da også skandaløst, han burde fjernes fra sin stol

Det lyder ikke som om at det er dårlig samvittighed der tynger nogen af de personer der deltog i rejsen.
At Kessler familien forsøger at få det til at ligne misundelse når rigtige samvittighedsfulde danskere udtaler forargelse, viser blot en samvittighedsløs familie.🌹

Nu må vi jo alle betænke, at vi fra sådanne personer ikke kan forvente noget, - der rækker udover deres forstand!

Helt enig.
De tænker ikke på at der er et personale på flyene som også udsættes for smitte.

Kendisser er et fænomen vi selv har skabt. De får spalteplads og titusindvis af følgere på diverse platforme. De bidrager ikke med andet end ligegyldigheder, så hvorfor tier vi dem ikke bare ihjel?

Sidst vi kæmpede mod “ en usynlig fjende”, som Mette Frederiksen omtalte coronaen, var fra 1939 til 1945 “de fem forbandede år”, som datiden dømte dem. Efter besættelsen af den usynlige fjende, kom retsopgøret - styret af uskrevne love og love med tilbagevirkende kraft. Dengang var der også danskere der ofrede/mistede livet. Mange danskere viste under besættelsen samfundssind, hvorimod andre var mere vægelsindede og nogle overgav sig til den usynlige fjendes forgodtbefindende. Retsopgøret var senere nådesløst selv i mindre landsbysamfund. På landsplan syntes nogle sig uretfærdig behandlet, fordi de danske politikere havde været alt for vægelsindede med hensyn til bekæmpelsen af “den usynlige fjende”. Efter krigen var politikerne til gengæld nådesløse!
Lad os håbe at det lykkes for vi danskere at vinde over “den usynlige fjende” i løbet af de næste par år. Jo længere tid der går inden vi vinder kampen, desto værre bliver retsopgøret. Politikerne bliver nådesløse! Og alle vil erklære sig for frihedskæmpere! I øjeblikket er frihedskæmperne: sygeplejersker, læger, sundhedsmyndigheder, statsminister Mette Frederiksen, og så alle andre der kæmper en daglig kamp imod coronaen. Opremsningen bliver i virkeligheden uhyggelig lang. Virologer roser i øjeblikket danskerne, fordi “vi” har stået sammen og fulgt sundhedsmyndighedernes råd og anbefalinger. Her medio januar 2021 er smittetallene for nedadgående og kontakttallet faldet til 0,6. Bravo! Og vi giver hinanden en usynlig krammer!
Men her i coronaens anden bølge, går de uskrevne love langsomt i stilling til retsopgøret! Hvorfor? Fordi journalister og mediefolk og politikere allerede nu taler om hvor træls coronaen er. Mange mener de allerede har fået nok! Det var ikke det her liv som de blev født til! Vi skriver 2021! Vi lever ikke i tider, der skal have den her slags oldnordiske problemer! Jeg melder hus forbi! Coronaen er ikke mit problem! Er ikke min families problem! Vi plejer at tage på ferie mindst to gange om året. Med fly! Så farvel Danmark!
Men som Mette Frederiksen siger: “ vi er midt i pandemien. B 117 bliver en svær prøvelse. Vi må holde ud og stå sammen!”
Men alligevel er flyrejser kun i rødt felt for alverdens lande. Politikerne har endnu ikke turdet ulovliggøre flyrejser! Danskernes uskrevne love står snart skrevet i neon for gud og hver mand! Mutationer kommer fra udlandet! Vi ofrede en hel minkbranche (15 milliarder kroner- 15.000.000.000 kroner) for at mutationen cluster 5 ikke skulle spredes i hele Norden, i hele Europa, ja, “i hele verden”, som Mette Frederiksen udtrykte det.
Alligevel tøver politikerne og sundhedsmyndigheder. Man kunne jo bare fritage eksportbranchen! Og forbyde alle andre flyrejsende!
Danskernes frustrationer breder sig på sociale medier og udskamningen af de ferierejsende er forståeligt, ligefrem proportionalt med folks egen indsats eller ofre her under coronaen Jo flere der lider, desto større bliver frustrationerne, angsten, frygten og trangen til hævn.
Hvorfor skulle vores morfar dø?
Hvorfor skulle min far lukke sin virksomhed?
Hvorfor skulle min fætter miste sit job?
Hvorfor kunne min søn ikke komme på højskole?
Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor? Frustrationerne står i kø. For rigtigt mange! Det må man forstå!
You name it?
Partierne i folketinget er uenige om anklageskriftet imod Inger Støjberg?
Når coronaen er ovre kommer alle anklageskrifterne imod hver og en dansker!
Coronaen er noget vi alle er en del af om du vil det eller ej!
De uskrevne love har med at blive til “love med tilbagevirkende kraft” under en krig!
Så kære uskyldige og ligeglade dansker. Pas på! Du ved ikke hvad der venter dig!
Statsminister Mette Frederiksen kaldte coronaen for “en usynlig fjende”. Vi befinder os således i en krig. Om du vil det eller ej! Udskamningen bliver nådesløs. Din bedste ven, kan blive din værste fjende. Coronaen er nu skyld i en stor overdødelighed i Danmark. 20.000 er blevet arbejdsløse. Antal konkurser er ukendt. Mistede antal undervisningsår er ukendt! Ensomme? Selvmordstruede?
Vi sender alle signaler til hinanden hver dag! Alle signaler har konsekvenser!
Inger Støjberg endte for en rigsret for at sende forkerte signaler! Halvdelen af folketinget er for. Den anden halvdel er imod.
Inger var hverken skyld i døde, arbejdsløse, eller folk der mistede egen virksomhed. Måske lidt ensomhed! Inger passede blot sit job som politiker og minister! Men de uskrevne love? Og de skrevne!?
Skylden for coronaens hærgen bærer “vi” danskere! I fællesskab! Allerede! Logikken fra myndighederne er jo at “vi” skal stå sammen. At “vi” kan se at myndighederne har ret. At det virker. Og det har virket! Selv om regeringen var for sent ude i december.
Men kommer det til at gå galt! Bare det mindste! Så falder hammeren! Mod regeringen. Mod politikerne. Mod du og jeg. Mod alle der bryder anbefalingerne fra myndigheder. Godt nok er de ikke lov. Men hver gang til skrækkeligt mange ikke overholder anbefalinger, laver folketinget dem til lov. Uskrevne love er forløberen for love, for lovhjemmel. Og så falder hammeren i byretten! Men den falder alligevel. Social udstødning! Det sker på gader og stræder. Men i dag mest på sociale medier!
Coronaens retsopgør venter og er allerede begyndt! Pas på den “usynlige fjende” - coronaen - ikke lever for længe. Så bliver det blodigt, skændigt, overvældende som i 1945-46. Mange fik ar på sjælen for resten af livet. Folk dør af pandemier! Uskyldige. Som i en rigtig krig med en fjende i uniform! Coronaen skifter form. For at narre fjenden. Det hedder mutationer og i øjeblikket hedder fjenden B 117, som har allieret sig med covid 19. Den topper i februar og marts. Der er allerede en tredje fjende på vej fra Sydafrika. Hvem bringer den ind med fly først? Og en fjerde som dansk presse ikke har opdaget endnu. Den brasilianske corona-mutation, som har bevirket at al flytrafik fra Portugal og Sydamerika til England er indstillet. Hvem bringer den først til landet. På tv 2 news så vi to uvidende unge der havde været på rejse i Sydamerika. De så måbende ud da en journalist stillede spørgsmål i lufthavnen. Heldigvis havde journalisten heller ikke hørt om den nye brasilianske mutation.
Sofie Carsten Nielsen siger om rigsretten imod Inger Støjberg: “Hun splitter folk”
Krig og kærlighed splitter folk! De radikale mistede en formand. Vestre mistede en formand og en næstformand. Socialdemokratiet mistede en næstformand. Altsammen i 2020.
Coronaen splitter allerede danskerne! “Vi” er i krig! “Mod en usynlig fjende” Men før “vi” alle fordømmer hinanden, skulle “vi” måske prøve at stå sammen. Ofrene er allerede mange! Politikerne har ikke været gode rollemodeller. “Vi” er vi almindelige danskere. Du gør en forskel! Du er langt hævet over politikerne! De forkerte udskammer “vi” ved næste valg. Men venner og bekendte er de vigtigste! Kan du se dem i øjnene og sige: “Jeg gjorde mit bedste for at stoppe coronaen og dens mutationer”. Så er du nået langt længere end politikerne der splitter folk!
Det eneste du kan være sikker på er at retsopgøret venter! Uskrevne som skrevne. Vi er i krig!
Stephanie Lose har længe kæmpet imod coronaen og er en samlende figur. Lad hendes ånd sprede dig ud over Christiansborg og landet i almindelighed.

Misundelse er en grim ting, det gav mig kræfter til at klare de vanvittige restriktioner lidt længere at jeg var en tur i Dubai i juleferien!

Har du stjålet børnenes sparegris.

Sparegris?
Hvor gammel er du?
Nej de har såmænd deres egne bankkonto, og to af dem egne realkreditlån!

Selvfølgelig skal Jens Peder Nielsen og ligesindedes rejse(r) hvorhen han/de vil. Når han/De hvis kommer tilbage skal alle i isoleres ved grænserne og Havne/lufthavne i 14 dage. Isoleringen/kost & Hotel og testning og andre udgifter f.eks. Overvågning skal de selv betale. F.eks. betaler i person i Shanghai kr.400 for hotel + 400 for forplejning, billigt/småpenge for Dubai-ister, Løkke-riddere og Støjberg-ister. GO TUR bliv ude - håber vi aldrig ses!

Og der siges boksere ikke tager skade af at bokse...

Coronen-virusen er slut lang lang lang tid før vores generation er slut 1-5 år

Klima-virusen forsætter langt ind i de næste generationer 100-200 år ???

Det er måske der vi burde have fokus

Når coronaen er slut er det så ok at vi alle siger

"Jeg tager lige et smut til Dubai" eller
"Jeg tager lige et smut til Zansibar

Og helst mange gange om året ???

Jens du kan da cykel hen hvor du vil, men lad dog være med at ville bestemme over andre!
Du stemmer vist Enhedslisten eller frie grønne, med den lyst til at bestemme over andre!

Nu da Trump er væk, må man finde nye forbilleder. Hvem? Nye Borgerlige? Dansk Folkeparti? Det var da en mulighed. Hvis man da ikke allerede har betalt kontingent.

Mon ikke også andre end Kessler familien kunne få råd til et smut til Dubai.
Så en form for misundelse er slet ikke tilstede.
Men det er dog utroligt at alle de som følger reglerne fra sundhedsministeriet også for Kessler familiens skyld skal høre på en sådan gang jammer og dårlige undskyldninger.
Det ender vel med at de med mange penge også vil først i køen til vaccinationer.
Kom nu ind i kampen Kessler familie og deltag også i denne boksekamp mod pandemien.

Annonce