LO’s tidligere næstformand, Tine Aurvig-Huggenberger, beskriver i sin selvbiografi dengang, repræsentanter fra Specialarbejderforbundet og Kvindeligt Arbejderforbund drog ind til sekretariatslederen i Fællesorganisationen, Arne S. Nielsen, der var bror til LO-formanden Thomas Nielsen, for at berette om deres støtte til hende. Om Arne S. Nielsens reaktion skriver Tine Aurvig-Huggenberger:

"Han sad og kiggede på dem. Han var en stor mand, en meget stor mand, jeg tror, han vejede et pænt stykke over de 200 kg, han var tidligere slagter. Så sagde han de berømte ord: "Hvad gør I? Hende der? Hun har jo ikke engang tørret æggeskallerne af røven endnu."

Det stoppede nu ikke Tine Aurvig-Huggenberger, som blev valgt, og fortsatte med at blive valgt, indtil hun i 2007 tabte formandsvalget i LO til Harald Børsting.

Men siden dengang har talrige kvinder brudt glasloftet i fagbevægelsen. Ja, faktisk er formanden for den fusionerede fagbevægelse som bekendt Lizette Risgaard, tre af de seks næstformænd i Fagbevægelsen Hovedorganisation er kvinder og Dennis Kristensen er som FOA-formand erstattet af Mona Striib. Og senest blev Majken B. Kidmose tidligere på måneden, på Dansk Metals kongres, som den første kvinde valgt til det mandsdominerede Dansk Metals forbundsledelse (hun havde indtil da været konstitueret i stillingen). Derudover er Dansk Metals kvindelige kommunikationschef, Hanne Ahrensbøll, også en del af ledelsen.

Men er mandskulturen også fortid i fagbevægelsen?

Det afhænger af, hvem man spørger.

Pande ham en

”For mig er det noget særligt at blive valgt til forbundssekretær og naturligvis er jeg stolt over at være den første kvinde,” siger den 45-årige Majken B. Kidmose til Netavisen Pio.

Forbundssekretæren understreger dog, at hun faktisk ikke har oplevet, at hendes køn har været et handicap eller en udfordring. Senest fortalte Lizette Risgaard ellers i sommer i forbindelse med sin 60 års fødselsdag, at kvinder stadig skal arbejde ekstra hårdt for at bevise, at de kan noget.

”Skal jeg pande ham én eller lukke ørerne?”

Sådan har Lizette Risgaard tænkt flere gange i sin karriere.

Jeg taler ikke om fodbold, og der er mange andre ting, som jeg ikke går op

”Det, som hovedbestyrelsen og forretningsudvalget så i mig, da jeg i sin tid blev konstitueret, var, at jeg havde en anden type af kompetencer,” siger Majken B. Kidmose. ”Jeg havde en anden baggrund, og havde arbejdet på tværs af organisationen, og man ønskede netop en, der kendte hele organisationen som leder af organisationssekretariatet. Hvilket jeg gør, fordi jeg har arbejdet i alle led af organisationen. Og så ved jeg, at siden Claus Jensen (forbundsformanden, red.) blev valgt i 2012, har han arbejdet for, at der skulle være en kvinde i en ledelsen og det, at vi nu er to, er en styrke, for så har vi hinanden. Jeg taler ikke om fodbold, og der er mange andre ting, som jeg ikke går op i. Men det kunne nu også have været tilfældet for en mand.”

Den stærke smed

Forbundssekretæren er da heller ikke indbegrebet af ”den stærke smed”, som den daværende formand for Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, Hans Edvard Rasmussen, blev kendt som. Tværtimod. Majken B. Kidmose er slet ikke smed.

Majken B. Kidmose er uddannet cand. merc. i international afsætning men nåede kun at bruge sin uddannelse i otte måneder, før hun i 2003 blev ansat i Dansk Metal. I sin ungdom havde Majken B. Kidmose været politisk aktiv og var i den forbindelse kommet i kontakt med Dansk Metal.

Det blev vejen ind i det daværende forbundshus i Nyropsgade, i København, da forbundet ønskede at blive mere synlig på erhvervsskolerne. Forbundssekretæren har derfor arbejdet med udviklingen af Dansk Metals interne organisation og ikke mindst i forhold til unge, hvor man i dag tager ud på de enkelte arbejdspladser og besøger lærlinge og elever tre gange i forbindelse med deres skoletid.

Tit er de jo den eneste på arbejdspladsen

 

”Men vi ved godt, at det kan være sværere for vore kvindelige medlemmer, hvilket blandt andet kan betyde, at det er svært at finde en læreplads,” siger Majken B. Kidmose. ”De skal være mere vedholdende i deres uddannelsesvalg. De kan opleve en hård mandsdomineret kultur på arbejdspladsen. Tit er de den eneste på arbejdspladsen, som er kvinde. Men det er jo ikke det, som jeg oplever i forbundshuset.”

Urealistisk med fifty-fifty

Selv om kvinderne i dag udgør halvdelen af dem, som har deres daglige gang i det nye forbundshus på Molestien i Københavns sydhavn, så udgør kvinderne kun fem procent af Dansk Metals medlemmer.

”Jeg tror aldrig, at det vil være realistisk med fifty-fifty mænd og kvinder i Dansk Metals ledelse,” siger Majken B. Kidmose. ”Og det bør heller ikke være et mål i sig selv. Der er jo også mange hensyn, som vi også skal tage: Vi har over 70 forskellige uddannelser og en geografisk spredning over hele landet. For mig vejer disse hensyn også tungt.”

Alligevel mener forbundssekretæren, at kvinder kan noget andet end mændene.

Jeg ser måske tingene på en anden måde

”Ja, jeg tror faktisk også, at det på mange måder har givet noget andet,” siger Majken B. Kidmose om hendes valg til forbundsledelsen. ”Jeg ser måske tingene på en anden måde. Om det så skyldes mit køn – eller hvad jeg tidligere har lavet – er svært at vurdere. Men jeg tror, at det er en styrke på samme måde, som det ville være en styrke, at der kom end mand i en ledelse, hvis den kun bestod af kvinder. Jeg har ingen fornemmelse af, at der kræves – eller forventes – mere af mig. Og jeg går heller ikke rundt med en følelse af, at jeg – mere end mine mandlige kolleger - skal bevise, at jeg er værdig til posten.”

Helle Thorning kostede formandspost

Når Tine Aurvig-Huggenberger tabte formandsvalget i 2007 skyldes det ifølge tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) hende selv. Forud for LO’s kongres i 2007 var Helle Thorning-Schmidt nemlig blevet formand for Socialdemokratiet.

”Det er, fordi jeg blev valgt,” forklarer Helle Thorning-Schmidt i Tine Aurvig-Huggenberger selvbiografi. ”De kan ikke tåle to kvinder i spidsen af arbejderbevægelsen.”

I dag griner Tine Aurvig-Huggenberg, når man spørger hende, om mandskulturen er fortid i fagbevægelsen. Også selv om to kvinder - statsminister Mette Frederiksen og Lizette Risgaard - faktisk nu står i spidsen for arbejderbevægelsen.

”Seriøst? Om den er overstået,” lyder det.

Tine Aurvig-Huggenberger, som i dag er direktør i brancheforeningen for rådgivende kreative erhverv, ”Kreativitet og Kommunikation”, mener ikke, at der er noget overraskende i, at mandskulturen stadig eksisterer. Fagbevægelsen har været ledet af mænd de seneste 150 år.

Der er stadig hysterisk få kvinder i toppen af dansk fagbevægelse

”Det, at der bliver valgt nogle kvinder til at stå i spidsen for fagbevægelsen, er ikke det samme som, at man har fået gjort op med den maskuline kultur,” siger Tine Aurvig-Huggenberger, der stoppede i LO efter at have tabt formandsvalget. ”Når jeg kigger på det udefra, så må jeg konstatere, at det maskuline stadig er normalt i fagbevægelsen. Der er stadig hysterisk få kvinder i toppen af dansk fagbevægelse.”

Ifølge Tine Aurvig-Huggenberger giver mandskulturen sig udslag i, at når man skal foreslå nogle, så foreslår man oftest nogle, som ligner en selv. Og altså en mand. Det spiller en rolle, når fagbevægelsen vælger sine kampe.

”Vi var jo helt fremme ved begyndelsen af 00’erne, før det lykkedes os at få forhandlet en barselsorlov på plads,” siger den tidligere næstformand for LO. Hun fortsætter:

så flød mandschauvinismen jo ned af væggene

”Rigtig mange kvinder i fagbevægelsen siger, at de aldrig har oplevet mandskulturen. Men det skyldes også, at det bliver oplevet som udtryk for en svaghed, hvis man ikke kan tåle mosten. Det er det, jeg mener med en dominerende maskulin kultur. Mange af kvinderne siger ikke nødvendigvis fra. De svarer igen, fordi det handler om at være på omgangshøjde. Når jeg ofte sad som den eneste kvinde i forligsinstitutionen, sammen med de store forbundsformænd, så flød mandschauvinismen jo ned af væggene. Men jeg rejste mig jo ikke op og sagde: ”Nu, holder I kraftedeme kæft! Det er ulideligt at høre på.” Så vidste jeg jo, at så havde jeg tabt. Så havde de fået mig til at flippe ud. Så for mig handlede det om at kunne finde på lige så dumme og sexistiske vittigheder - bare den modsatte vej. Så jeg tog heller ikke et opgør med det, selv om jeg selvfølgelig sammen med Hans Jensen (LO’s formand fra 1996 og til 2007, red.) netop var med til at forhandle barselsorlov på plads. Men jeg kunne da godt have gjort mere, end jeg gjorde."

Shit

Ifølge Majken B. Kidmose er der imidlertid en verden til forskel fra starten af 00’erne, hvor hun fik sin gang i forbundshuset, og til 2020.

”Selv om vi nogle gange tænker, at det går ikke særlig hurtigt med ligestillingen, så...,” siger forbundssekretæren og holder en pause. Så fortsætter hun: 

Det er vigtige skridt

”Når jeg bare tænker de 17 år tilbage, hvor jeg har været i Dansk Metal, så tænker jeg: Shit, der er sket meget. Så kan det godt være, at det måske er små skridt, men det er vigtige skridt. Fra dengang Tine stillede op mod Harald (Harald Børsting, red.) og til i dag, er der sket rigtig, rigtig meget. Dengang kunne det sagtens have været tilfældet, at Tine ikke blev formand, fordi hun var kvinde. Men Dansk Metal støttede hende faktisk i formandsvalget.”