”Det er vigtigt, at alle borgere får chancen for at skabe sig et godt liv og benytte sig af tilværelsens muligheder. Der er det ikke nok, at der formelt er lige muligheder for alle. Vi skal også skabe betingelser for, at den enkelte kan gribe mulighederne og ikke på forhånd er begrænset af opvækstvilkår”.

Dengang Venstre troede på 'lige muligheder'
Modsat hvad man skulle tro, er det ikke et socialdemokratisk arbejdsprogram eller en venstreorienteret kronik, der citeres. Nej, ordene stammer derimod fra oplægget Lige muligheder, som VK-regeringen fremlagde i 2007. Citatet afspejler, at lighedsidealet er ganske populært blandt danske politikere og – med Joachim B. Olsens kortslutninger på de sociale medier som undtagelse – er en bredt accepteret målsætning i både højre og venstre side af folketingssalen.

Og det lyder jo meget godt. I hvert fald lige indtil det uddybes, hvad der præcist menes med, at mennesker har ’lige muligheder’ og hvordan de konkret skabes.

Hos Venstre er gratis og gode folkeskoler, sygehuse og daginstitutioner åbenbart ikke blandt de ’betingelser’, der skal sikre, at ’den enkelte kan gribe mulighederne og ikke på forhånd er begrænset af opvækstvilkår’. Det er i hvert fald svært at tolke det anderledes, når man nærstuderer konsekvenserne af den nulvækst, som Venstre har gjort til sin mærkesag i det mest liberale valgprogram i årtier. Nulvækst svækker velfærdssamfundet, mindsker menneskers muligheder, vil ramme socialt skævt og øge uligheden.

Flere besparelser presset ressourcestærke borgere mod private alternativer
Nulvækst vil ikke blot indebære en besparelse i den offentlige sektor på 20 milliarder kroner samt koste 32.000 stillinger på landets sygehuse, skoler og børnehaver frem mod 2020, som Finansministeriet har beregnet. Det vil også trække i den stik modsatte retning af de smukke lighedsidealer, som Venstre fremlagde i 2007. Dem, der bliver hårdest ramt af besparelserne, er dem med størst behov for hjælp: børnefamilierne, de ældre, de ufaglærte og især de socialt udsatte. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at ”de 10 pct. fattigste danskere vil blive ramt omkring 7½ gange så hårdt som de 10 pct. rigeste”.

Samtidig vil besparelserne i den offentlige service yderligere forstærke opsplitning, som truer velfærden. I forvejen har frit valg-ordninger og private sundhedsforsikringer de sidste femten år været med til at skabe et delt velfærdssystem, hvor de rigeste kører i overhalingsbanen, mens de fattigste er tvunget ind i krybesporet. Flere besparelser og lavere kvalitet vil føre til, at de ressourcestærke borgere finder alternativer hos private leverandører og forsikringer.

Sidst men ikke mindst er det ikke svært at gætte, hvilke områder, der vil blive ramt hårdest af besparelserne. Dette så vi tidligere på ugen, da Claus Hjort Frederiksen fastslog, at nulvækst i den offentlige sektor ikke skal gælde for forsvaret, politiet og efterretningstjenesterne. Tidligere har også Ellen Trane Nørby (V) erklæret, at nulvæksten heller ikke skal gælde ældreplejen, sundheds- og uddannelsesområdet, der derimod skal opprioriteres økonomisk. Så for at opsummere foreslår Venstre på den ene side nulvækst, men lover på den anden side en opprioritering af stort set alle offentlige områder med undtagelse af det sociale- og kulturområdet.

Hvis Venstre faktisk mener det seriøst, betyder det, at det sociale område, der tager sig af psykisk syge og socialt belastede med tunge lidelser, skal ’effektivisere’ for 30 milliarder. Det er ikke svært at gætte, hvad disse ’effektiviseringer’ vil betyde for de allersvageste i samfundet.

Det handler om frihed
I stedet for at sætte de sociale fremskridt en generation tilbage, bør vi investere mere i vores velfærd. Ude i kommunerne er vi i forvejen pressede med, at få mindre budgetter til at hænge sammen med flere ældre. Livremmen er blevet spændt særdeles stramt ind, som konsekvens af den politik, som Lars Løkke Rasmussen førte sidst han sad i regering. Som socialdemokrat mener jeg ikke, at lighed kun handler om økonomi, men i langt højere grad handler om at have friheden til, at leve det liv man ønsker i stedet for det liv man er født ind i. Denne lighed er velfærdssamfundet været med til at skabe: Velfærdssamfundet giver den enkelte muligheden for at tage en uddannelse, tage til lægen og klare hverdagen i selv svære tider.

Der er ingen grund til at gøre kampen mod uligheden endnu sværere.

Christina Krzyrosiak Hansen (f. 1992) er byrådsmedlem i Holbæk Kommune.

‘Kommunale rødder’ er en fast klumme på netavisen Pio, der to gang ugentligt vil bringe indlæg fra en række af socialdemokratiets førende byrådsmedlemmer.