Løkke siger undskyld med fingrene krydset på ryggen

Lars Løkke Rasmussen er en mand, der nægter at lære af sine fejl og ofte siger undskyld uden at mene det. Det er i hvert fald det indtryk, man får af at læse ny bog.
Der har været mange sager. Om bilag, flyrejser, luksus og tøjindkøb. Så mange, at det faktisk kan være svært at holde styr på.

Men den nye bog om Lars Løkke Rasmussen, ”LLR”, skrevet af de to journalister Andreas Karker og Thomas Nørmark Krog, opridser meget af det, som Lars Løkke gennem tiden har trukket sig selv ned i. Samtidig giver den også et godt billede af en mand, der ikke vil tage ved lære, og som siger ét, men mener noget andet.

Tag bare denne passage fra bogen, hvor daværende spindoktor, Søs Marie Serup, i 2008 efter den første bilagssag om cigaretter, kasino, rejser til Rom og taxakørsel forsøger at få noget konstruktivt ud af erfaringerne. Scenen finder sted nogle dage efter, at DR-journalist Kåre Quist har gennemført et kritisk interview med partiformanden:

”Nogle dage senere lægger Søs (Marie) Serup op til en snak om, hvad man kan lære af krisen.
»Jeg ved ikke, hvad vi har lært … hvad har vi lært?« siger Løkke.
»Vi har da lært, at vi aldrig må skrive en flaske vin eller en pakke smøger for meget på et bilag,« udbryder finansordfører Peter Christensen irriteret.
Han har forsvaret Løkke så meget i medierne, at han nu bliver gjort til grin og kaldt ”bilagsordfører”. Men Lars Løkke vil hellere skyde ansvaret over på kommunikationsenheden. De har gjort alt forkert, mener han.”

Spændende er det også at læse, hvordan Lars Løkke selv havde det med sine dyre rejser som GGGI-formand. I 2012 står han nemlig over for nogle af sine kollegaer på en bar i Rio de Janeiro og praler:

”Lykke Friis joker med, at Løkke skal se at få lukket den skatteaftale, som Peter Christensen arbejder så hårdt for hjemme i Danmark. Løkke svarer undvigende og strækker så armene ud og udbryder med et grin: »Ahh… det er dejligt. Jeg har fløjet på første klasse og fået champagne, og ved I hvad: Man ligger ned på flyet og har et helt værelse for sig selv.«
Ingen af Venstre-folkene morer sig lige så meget over den historie som GGGI-formanden. De har siddet klemt på økonomiklasse hele vejen, som alle MF’ere gør, når de er på udvalgsrejser. Inden Løkke når at fortælle mere om den fantastiske flyvetur, afbryder datteren ham:
»Jeg sad på monkeyclass.«
Hun kigger bebrejdende på sin far, men han ryster bare på hovedet og fortsætter med at fortælle om sit firestjernede hotel lige ud til den verdensberømte strand Copacabana.”

Og det billede stemmer rigtigt dårligt overens med de ord, som Lars Løkke siger i oktober 2013 på det famøse maratonpressemøde:

 ”Når jeg ser på redegørelsen, så er der to ting, jeg fortryder. Jeg har rejst for dyrt. Jeg skulle personligt have sat en stopper for første klasse allerede efter første tur og ikke først i juni efter ni rejser. Det fortryder og beklager jeg.”

Lars Løkke Rasmussen har øjensynligt et specielt forhold til penge, det illustrerer denne sidste bid fra bogen. Og sammenlignet med Venstre-formandens kommentar under den nu famøse spørgetime med statsminister Helle Thorning-Schmidt, hvor 2000 kroner bare var noget, man måske kunne købe et par sko for, så giver det hele lige pludselig mening.

For da Venstres folketingsgruppe samler sig til møde på Christiansborg om formiddagen den 3. juni, skæbnedagen hvor Lars Løkke blev spået til at gå af, bliver 50.000 kroner også fremlagt som småpenge af partimanden. I bogen står der:

”Flere gruppemedlemmer er ved at tabe kæben, da mødet begynder, og Lars Løkke får ordet. Formanden er ikke ligefrem ydmyg.
»Der har været disse sager, og der er tegnet et billede, jeg ikke kan genkende. Jeg kan ikke helt forstå, at det er et problem, at jeg har fået de jakkesæt og det tøj, for der er nogen, der mener, at jeg ser ualmindelig sjusket ud. Nu viser det sig, at det kun er 50.000 netto for tøjet. Er det ikke rigtigt?« siger han henvendt til partisekretær Claus Richter.
»Jo, jo, det er 50.000 kroner.«
»Hvad er så problemet? Og der er blevet betalt en rejse for min kone og datter til 11.000 kroner, men det er jo bare en bonus for mit arbejde i valgkampen. Claus, er det ikke også sådan, at vi det sidste stykke tid har fået en masse nye medlemmer?«
»Jo, det er rigtigt,« siger Claus Richter.”

Lars Løkke Rasmussen er stadig formand for Venstre og statsministerkandidat. Og selvom bogen af flere anmeldere og politiske kommentatorer bliver vurderet til ikke at blive det sidste dødsstød, som Venstre-toppen ellers frygtede, så bliver det omvendt heller ikke en bog, der får danskerne til at glemme, hvor mange sager om Lars Løkke Rasmussen har udsat sit parti for.


Kommentarer fra Facebook