”Vi (har, red.) i for mange år har forvekslet ydelser med solidaritet. Med 750.000 voksne danskere uden for arbejdsmarkedet og en fortsat stor social ulighed er vi nødt til at udfordre den præmis,” sagde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), da hun torsdag talte til Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark.

I en tale om beskæftigelsesreformerne, om solidaritet og om det moderne velfærdssamfund, slog Mette Frederiksen blandt andet ud imod dem, der har brugt finanskrisen som en anledning til at sætte spørgsmålstegn ved velfærdssamfundets grundlæggende berettigelse:

”Ja, krisen har betydet, at vi har kigget velfærden igennem i sømmene. Men nej, krisen har ikke demonstreret velfærdssamfundets eller fællesskabets fallit. Tværtimod. Det var velfærdssamfundet, der slog ring om både mennesker og det finansielle system. Det var fællesskabet, der greb ind, da boblen brast, og markedets magi spillede fallit.”

Unge arver et liv på kontanthjælp
I dag er det sådan, at 40 procent af unge kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 24 år har forældre, der enten er eller har været på kontanthjælp. Det er en social arv, som Mette Frederiksen vil bryde, men som hun samtidig indrømmer, er svær at gøre noget ved i praksis.

”Mangel på forældreevne og dårlige levebetingelser er fortsat virkeligheden for tusindvis af børn og unge. Og alt for sjældent. Alt for sjældent formår vi som samfund at kompensere for svigtet hjemme. Det er velfærdssamfundets reelle dilemma og udfordring,” sagde hun og argumenterede for, at det ikke mindst er for de unges egen skyld, at regeringen i sin kontanthjælpsreform lægger op til at unge kontanthjælpsmodtagere tvinges i uddannelse med brug af uddannelsespålæg.

”Når jeg er optaget af, at så mange danskere som muligt står ved deres ansvar over for fællesskabet, herunder sætter en ære i at kunne forsørge sig selv, hvis muligt. Så er det ikke på grund af købmandsskab og noget for noget. Så er det fordi, at velfærdssamfundet i mine øjne ikke må reduceres til service og kontrakt. Det er et forpligtende fællesskab, som vi hver især - hvis vi kan - skal passe på og bidrage til.”

Bedst at gå op arbejde
Men ifølge Mette Frederiksen er det ikke kun for velfærdssamfundets skyld, at mennesker skal lære at klare sig selv.

”Jeg tror på vigtigheden af, at man som menneske kan gøre nytte. At det er bedre at have noget at stå op til end det modsatte. Jeg er så gammeldags. Og jeg er så meget socialdemokrat, at jeg grundlæggende tror på, at det er bedst, når voksne mennesker går på arbejde.”

For hende handler opgaven fortsat om at skabe mere lighed og gode muligheder for den enkelte for at skabe sig en god tilværelse. Og den opgaver kræver en fortsat opbakning til et stærkt velfærdssamfund.

”Lighed handler i dag om mere end materiel lighed. Lighed handler også om at sikre lige og reelle muligheder for at skabe sig et godt liv. Men lige og reelle muligheder bygger naturligvis på et grundlæggende fundament af omfordeling, et progressivt skattesystem og et rimeligt ydelsesniveau.