Minister i opgør med kviklån: De sætter udsatte i et gældsfængsel

Erhvervsministeren varsler stram regulering af kviklån forud for onsdagens forhandlingerne.
Foto: Pressefoto: Erhvervsministeriet/Keld Navntoft
Erhvervsminister Simon Kollerup (S)
Regeringen gør klar til et opgør med kviklån, fordi branchen har tvivlsomme forretningsmetoder, der er til skade for det danske samfund.

Sådan lyder det fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), der onsdag tager hul på forhandlingerne om et opgør med kviklån. Det skriver Politiken.

Hvis kviklånsfirmaerne forsvandt fra Danmark, ville jeg græde tørre tårer

Branchens forretningsmetoder fanger udsatte i et gældsfængsel, mener ministeren.

“Hvis kviklånsfirmaerne forsvandt fra Danmark, ville jeg græde tørre tårer. Kviklån har vist sig at være en ublu forretningsmetode, som er til skade for vores ønske om at have et godt samfund,” siger Simon Kollerup til avisen og fortsætter:  

“Kviklån sætter folk, der i forvejen er i en udsat social situation, i det, man bedst kan betegne som et gældsfængsel.” 

Onsdag starter regeringens forhandlinger med Folketingets partier om den fremtidige reguleringen af den kritiserede låneform. Opgøret med “de kviklån, som fanger mennesker i uoverskuelig gæld” er aftalt som en del af forståelsespapiret.
 

Skyhøje renter

De ekstremt høje renter gør det svært at slippe ud af kviklånsfirmaernes klør, når først de har fået fat.

Det renteniveau kalder erhvervsminister Simon Kollerup for “vanvittigt”

De årlige omkostninger på et kviklån ligger på op til 700-800 procent, viser et notat fra Erhvervsministeriet. Det vil sige, at et ubetalt kviklån kan vokse sig otte gange så stort på et enkelt år.

Det renteniveau kalder erhvervsminister Simon Kollerup for “vanvittigt”.
 

Uenighed i Venstre 

Inden valget foreslog Socialdemokratiet, at der skulle sættes et loftet over de årlige låneomkostninger (ÅOP), så det ikke måtte overstige 25 procent af lånets værdi.

Det loft er både Venstre og kviklånsbranchen modstander af.

Forbrugerordfører i Venstre Torsten Schack Petersen mener, at et ÅOP-loft er en svær størrelse, fordi folk kan låne penge i kortere perioder, mens omkostningerne beregnes på et helt år.  

Der er dog ikke fuld enighed i Venstre om linjen. Partiets medlem af Europa-Parlamentet Søren Gade skriver i et blogindlæg på jp.dk, at renteloftet bør være tættere på 20 end på 25 procent.

Kviklånsbranchen har andet forslag

Digitale Långivere, der er brancheforening for kviklånfirmaerne, ønsker heller ikke et loft over de årlige låneomkostninger. I stedet har branchen foreslået, at man sætter et loft på 100 procent over de samlede låneomkostninger, således at et lån på 10.000 ikke må koste mere end 20.000 at betale tilbage.

Grænsen skal gælde, lige meget om pengene lånes ud i 10 år eller 30 dage

Branchens eget forslag til opstramning af regler kom først efter, at regeringen havde varslet et lovindgreb.  

Kviklånsbranchen ønsker, at grænsen skal gælde, lige meget om pengene lånes ud i 10 år eller 30 dage. Modellen vil dermed muliggøre, at kviklånsfirmaerne fortsat kan tage 6000 kroner for at låne 3000 kroner ud i en enkelt måned.

Kviklånstagere er i høj grad unge mænd
  • To ud af tre, der optager kviklån, er mænd.

  • Næsten halvdelen af alle, der sidste år optog kviklån, var af unge mænd mellem 18 og 29 år.

  •  40 procent fortryder efterfølgende, at de har optaget et kviklån.

  • Unge uden arbejde, enlige med børn og unge med korte uddannelser er de grupper, der har flest forbrugslån.

  • Antallet af kviklån er på to år steget med 78 procent, så der i 2018 blev optaget 358.000 kviklån i Danmark.

  • Danskerne havde sammenlagt lånt 822 millioner af kviklånsfirmerne ved indgangen til 2019.

Kilder: Analyse fra Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, analyse fra Forbrugerrådet Tænk og DR Nyheder.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Hvis alle havde eksistensgrundlag de kunne eksistere for ville enhver lånehaj blive overflødiggjort. NATURLIGVIS
skal ingen tjene kolde kontanter på andre,ved at flå dem på lån. Eller sagt med andre ord skal ingen misbruge at nogen er fattige. Men,alle har jo slet ikke samme muligheder for som det så flot lyder at SPARE op før de kan købe. Skal de så bare hutle sig gennem livet ….uden mulighed for andet end at trække vejret …...Ingen bil, køleskab,vaskemaskine,fryser,støvsuger,møbler,eller bedre udgave af tag over hovedet.Og en ferie væk fra det hele.Når alt bliver for trangt ? At eje det som de fleste har kan vel siges at være lige så rigtigt som det er for dem der HAR alting og meget mere end det. I en kultur hvor ting virker vigtigere end menneskelige værdier er det ret forståeligt at enhver drømmer om TING.
HVORNÅR får de mange helt jævne borgere oprejsning til at kunne mere end trække vejret ? Hvornår stiger deres
lavindkomst ? Hvornår får samfundets svageste grupper lidt flere håndører til at klare hverdagen hvor alting bare bliver dyrere og dyrere ? Og hvorfor skal nogen kunne alt og eje alt,og nogen nærmest ikke kunne noget som helst og eje ingenting ?

De lånehajer, hvis firmaer er hjemmehørende i Danmark, burde det være rimeligt nemt at sætte den stolen for døren.
Hvis de opretter det samme firma i udlandet, bliver det nok lidt vanskeligere at komme efter dem. Håber det lykkes.