Aftale på plads: Regeringen tager opgør med kviklån

Efter sammenbrud i forhandlinger: Et politisk flertal er enige om en aftale, der skal gøre op med dyre kviklån. Der indføres et ÅOP-loft på 35 procent.
Foto: Keld Navntoft
Erhvervsminister Simon Kollerup (S)
I aftes indgik regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige en aftale, der skal dæmme op for de dyre kviklån, som har lokket mange borgere, især unge, i gældsfælden.

Alene i 2018 blev der optaget 358.000 kviklån med skyhøje renter – ofte helt op til 800 procent om året.

Med aftalen bliver der sat en grænse for, hvor høje årlige omkostninger et lån maksimalt kan have, og der indføres et loft over, hvor meget en forbruger maksimalt kan betale tilbage i renter og gebyrer.

Med aftalen bliver der indført et ÅOP-loft på 35 procent

Desuden indføres en række markante stramninger for virksomhedernes markedsføring af forbrugslån.

Et af stridspunkterne i forhandlingerne om en kviklånsaftale har været det såkaldte ÅOP-loft – et loft over årlige omkostninger i procent. Med aftalen bliver der indført et ÅOP-loft på 35 procent.

Minister: Rammer de mest grådige

Allerede i juli 2018 – et år før folketingsvalget – varslede Socialdemokratiet, at man ville bekæmpe kviklån med reklameforbud og låneloft, hvis partiet vandt regeringsmagten. Socialdemokratiet fremlagde dengang ti forslag, der lagde op til strammere regulering og begrænsning af reklame for kviklån.

Under valgkampen gentog partiets daværende erhvervsordfører Morten Bødskov (S) det løfte, ligesom det også fremgår af det såkaldte forståelsespapir, at en ny regering vil igangsætte ”et opgør med de kviklån, som fanger mennesker i uoverskuelig gæld”. Det har derfor været en mærkesag for regeringen, siden Socialdemokratiet rykkede ind i regeringskontorerne.

I starten af november indledte erhvervsminister Simon Kollerup (S) kviklånsforhandlingerne og udtalte, at han ville ”græde tørre tårer”, hvis kviklånsfirmaerne forsvandt fra Danmark.

Det er da også en tilfreds erhvervsminister, der nu har landet en kviklånsaftale.

”Jeg er rigtig stolt af, at vi nu for første gang for alvor tager et opgør med de kviklån, der har fanget mange særligt unge og udsatte i uoverskuelig gæld. Det var på høje tid. Vi har lavet en aftale, der beskytter de danske forbrugere. Med aftalen får vi en af de strammeste reguleringer af markedet for forbrugslån i EU,” lyder det fra Simon Kollerup (S) i en pressemeddelelse.

En række af dem, der har været mest grådige, kommer til at skulle lave deres forretning om

De nye regler kommer især til at ramme de ”mest grådige” kviklånsudbydere.

”Det betyder også, at de virksomheder, der opfører sig ordentligt over for deres kunder, kan se frem til en relativt nem overgang til de nye regler, mens en række af dem, der har været mest grådige, kommer til at skulle lave deres forretning om. Jeg er glad for, at der er opbakning i Folketinget til den her aftale,” siger Kollerup.

 

 

Sammenbrud i forhandlingerne

Så sent som i sidste uge brød kviklånsforhandlingerne ellers sammen, og erhvervsministeren meddelte, at forhandlingerne var udskudt på ubestemt tid.

Det skyldtes uenighed om det såkaldte ÅOP-loft. Regeringen spillede ud med et forslag på 25 procent, mens Enhedslisten og SF ønskede et loft på 15 procent.

På den anden side var Radikale Venstre og partierne i blå blok ikke villige til at gå så langt ned. De ønskede et højere loft og henviste til, at Finans Danmark, som er bankernes brancheorganisation, anbefalede et loft på 50 procent.

Vi ønsker stadig, at man skal kunne låne til en fryser og have mulighed for at betale lånet hurtigt tilbage. Derfor er ÅOP på 25 procent i den lave ende. Jeg melder ikke noget konkret ÅOP-loft ud. Det er den samlede pakke, der er afgørende,” lød begrundelsen fra erhvervsordfører Katrine Robsøe (RV).

Det førte til stor kritik fra bl.a. SF’s gruppeformand, Jacob Mark, og Pelle Dragsted, der er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten.

 

SF: Kviklån ødelægger folks liv

Selvom SF gik til forhandlingerne med et ønske om et ÅOP-loft på 15 procent, glæder partiets erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, sig over, at det er en bred aftale og et reelt farvel til kviklån, som vi kender det i dag.

Kviklånene ødelægger folks liv

”Det her handler om at beskytte almindelige mennesker mod at lade sig friste af lån, som på sigt kan blive så dyre, at de nærmest kan blive umulige helt at komme af med”, siger hun til Ritzau ifølge Politiken og tilføjer:

”Kviklånene ødelægger folks liv. Det stopper nu.”

 

 

Seks initiativer mod kviklån:

  1. ÅOP-loft: I dag bliver der udbudt lån med årlige omkostning i procent (ÅOP) på mere end 800. Det er slut nu. Med aftalen forbydes alle forbrugslån, der har en ÅOP over 35 pct.
  2. Markedsføringsforbud: Med aftalen indføres et markedsføringsforbud, der betyder, at virksomheder, der udbyder lån med en ÅOP over 25 pct., ikke må markedsføre nogen forbrugslån overhovedet. Det bliver dermed forbudt at reklamere for de dyre kviklån i busser og tog. Desuden indføres et forbud mod markedsføring af kviklån på TV i sammenhæng med spil og gambling.
  3. Omkostningsloft: Som et tredje element sættes en stopper for forretningsmodeller, hvor man tjener penge på rykkergebyrer og andre strafrenter. Konkret indføres et omkostningsloft, så man maksimalt kan betale det dobbelte af lånet tilbage i renter, gebyrer og afdrag samlet set.
  4. Gældsrådgivning: Det er vigtigt, at personer, der er kommet i økonomiske vanskeligheder, har adgang til rådgivning. Derfor bliver der frigivet yderligere 5 mio. kr. til gældsrådgivning ved at overføre Penge- og Pensionspanelets opgaver til Finanstilsynet. Dermed når den samlede pulje til gældsrådgivning op på 60 mio. kroner i perioden 2020-2023.
  5. Regulering af långivning mellem personer: Det er vigtigt, at opgøret med kviklån ikke ender med at danne grundlag for et privat lånemarked med ublu omkostninger. Derfor skal privatpersoner fremover følge samme regler, som dem, der gælder for virksomheder ift. ÅOP-loft og omkostningsloft. Finanstilsynet vil foretage stikprøvekontroller for at sikre, at reglerne overholdes.
  6. Undervisning i privatøkonomi: Endelig skal undervisningen i privatøkonomi i de danske folkeskoler og ungdomsuddannelser styrkes. Børne- og Undervisningsministeriet vil derfor udarbejde undervisningsmateriale og -forløb til såvel folkeskole som ungdomsuddannelser i privatøkonomi.

Kilde: Erhvervsministeriet

Student på Netavisen Pio


Kommentarer fra Facebook