Så blev det mandag, efter en weekend hvor hele verden markerede 100 året for afslutningen på første verdenskrig. Markeringen havde masser af stærk symbolik, ikke mindst da den franske præsident Emmanuel Macron og Tysklands kansler Angela Merkel stod hånd i hånd.

En af weekendens mest mærkværdige historier var til gengæld den om den amerikanske præsident Trump, der ikke lige kunne deltage i en af mindebegivenhederne - fordi det regnede.

Herhjemme bragte weekenden også en lille overraskelse. Nemlig at politisk kommentator mm. David Trads, gerne vil være folketingskandidat for Socialdemokratiet. Den historie kan du læse mere om her.

Men her er vores opsamling på dagens vigtigste politiske nyheder, både fra vores egen verden og fra det store medielandskab.

 

Energiminister skubber dele af klimaplanen til efter valget

Regeringens klimaudspil skal forhandles i mindre bidder. Nogle af bidderne kan først falde på plads efter et folketingsvalg, siger klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V). Det skriver Policy Watch.

”Det bliver område for område. Der ligger 38 forslag i regeringens udspil, og vi vil gennemføre så mange af de 38 forslag som overhovedet muligt inden et folketingsvalg,” siger han.

Til mediet Policywatch går han skridtet videre og slår fast, at noget først falder på plads efter valget.

Udmeldingen får kritik fra Socialdemokratiets tidligere miljøminister Dan Jørgensen:

”Vi var mange der var skeptiske, da regeringen efter at have sjoflet klimaområdet i mere end 3 år, nu ville have os til at tro, at den havde skiftet hest. Nu viser det sig, at vi desværre havde ret. Det hele er bare ord. Når det kommer til stykket, vil man ikke gøre det, der skal til. Det er trist for klimaet og for Danmark,” skriver han på Facebook.

Læs hele historien her.

Rød blok trækker fra i måling

I en ny meningsmåling fra Voxmeter, er der samlet fremgang til rød blok. Partierne til venstre for midten står til 52,7 procent af stemmerne, mens partierne bag statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) står til 46,9 procent.

Fordelt på mandater, så står rød blok til 93 mandater, mens blå blok står til 82 mandater. Dertil skal lægges de fire nordatlantiske mandater, som normalt fordeles med 3 til rød blok og en til blå. Det kræver som bekendt 90 mandater at blive statsminister.

Det er især Dansk Folkeparti (- 6 mandater) og Liberal Alliance (- 5 mandater), der står tilbagegang, mens de radikale (+ 4 mandater) står til fremgang. Nye Borgerlige står til 2,6 procent og til at komme i folketinget med 5 mandater.

Se hele målingen her.

Støjberg afviser ikke at gå efter formandsposten

Skulle førnævnte meningsmåling holde stik, så skal partiet Venstre med al sandsynlighed finde en ny formand. Her er det ventet, at partiets næstformand, finansminister Kristian Jensen, bliver valgt, men det kan være det ikke sker helt så automatisk. Det skriver Altinget.

For udlændingeminister Inger Støjberg er nemlig ikke afklaret om, hvorvidt hun vil melde sig ind i formandskampen.

Det fortæller hun i et stort interview med Altinget: christiansborg.

Men hvis vi lige ser bort fra tesen om, at Løkke fortsætter 20 år endnu, har du så afgjort, om du er kandidat til formandsposten næste gang?

"Man skal både have evnen, lysten og viljen. Jeg ved ikke, om jeg har evnen og lysten. Men jeg ved, at hvis det kom dertil, så ville jeg have viljen,” siger hun i interviewet.

Læs hele historien her.

 

Svenskere skal endnu en gang stemme om statsminister

På onsdag er det igen alvor i Sverige. Den nye svenske riksdag skal stemme om en ny svensk regering under ledelse af Moderaternas partileder, Ulf Kristersson. Det skriver Berlingske.

De færreste tror på, at det endelig vil føre til, at Sverige får en ny regering. Tværtimod kan svenskerne komme til at opleve den sælsomme situation, at Kristerssons regeringsforslag bliver stemt ned af de to liberale partier, som i den borgerlige »Alliansen« gik til valg på at danne en regering sammen med Moderaterne.

De to partier, Centerpartiet og Liberalerne, vil fortsat ikke støtte en borgerlig regering, som bygger på det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraternes stemmer. Og dermed fortsætter Sverige med at lede efter en statsminister.

Læs hele historien her.

 

Brexit-frontkæmpere flygter til EU

En stor gruppe af de mest indædte tilhængere af Brexit, har de seneste uger haft travlt med at sikre sig selv og deres penge adgang til EU. Det skriver Berlingske.

Det er både politikere, debattører og donorer, som havde travlt med at sikre britisk udtræden af EU, som privat forsøger at undgå i Brexit:

Den gælder blandt andet Nigel Farage. Den tidligere UKIP-partileder blev få dage efter Brexit-afstemningen set i køen ved pas-afdelingen på den tyske ambassade. Nu har han indrømmet, at han har sikret sine to børn et tysk pas, så de kan rejse frit i Europa efter Brexit, skriver The Times.

Læs hele historien her.

 

Podcast-serien Pionererne, Episode 6: Fra Bykonger til Bydronninger?

Kun 11 ud af 98 borgmestre er kvinder.

Hvorfor er det et problem? Er vi for dårlige til at opstille kvinder, eller har kvinderne bare ikke lyst til at stille op? Hvorfor endte de med at gå efter borgmesterkæden? Kan de mærke forskel på, hvilke kampe de har været igennem i forhold til at blive borgmestre og på deres mandlige kollegers vej? Kvinder i kommunalpolitik udgør ca. 30 % herhjemme. I Sverige har tallet de sidste 20 år ligget over 40 %. Er det den danske politiske kultur den er gal med? Eller hvorfor er der den forskel?

Gæster: Borgmester Winni Grosbøll (S), Bornholms Regionskommune og regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen (S), Region Hovedstaden.

Værter: Lea Wermelin (S) og Rasmus Horn Langhoff (S), begge medlemmer af Folketinget.