I dag kan man endnu engang læse i pressen, at der er intern uenighed i Venstres folketingsgruppe. Denne gang drejer det sig om støtten til frivillige foreninger. Det er imidlertid langt fra første gang siden folketingsvalget i 2015, at der er uenighed i Venstre om, hvordan kursen bør lægges.

Det gælder på alt fra uddannelse over den økonomiske politik til næsten alt, der handler om flygtninge og indvandrere. Det gør en verden til forskel, om det er Søren Pind eller Inger Støjberg, der får det sidste ord i Venstre. På lang række konkrete områder er der tale om et parti i splittelse. Netavisen Pio har samlet 10 eksempler siden valget på, at Venstre har været i splid med sig selv om centrale politiske emner i dansk politik:

1. Nedskæringer på foreningslivet
I dag kan man i flere medier læse, at en række Venstremedlemmer er stærkt utilfredse med regeringens forslag om at afskaffe momsrefusionen til en række frivillige foreninger. De samlede nedskæringer på foreningslivet løber op i 100 millioner kroner, og det falder flere Venstrefolk for brystet:

”Vores støtte til det frivillige Danmark står i regeringsgrundlaget og fylder i vores civilsamfundsstrategi. Venstre skal være et parti, der gør, hvad det siger.”, siger socialordfører Carl Holst i dag til Jyllands-Posten.

Også tidligere minister Eva Kjer Hansen og folketingsmedlem Jan E. Jørgensen har kritiseret nedskæringerne, som blandt andet rammer spejdere og kirkelige foreninger. Det er Venstres skatteminister Karsen Lauritzen, der er ansvarlig for området.

2. Grænsekontrollen
Da regeringen tilbage i januar 2016 indførte grænsekontrol, var der ikke blot uenighed i Venstres folketingsgruppe, men helt ind i regeringen. Ifølge Weekendavisen var statsminister Lars Løkke Rasmussen, finansminister Claus Hjort Frederiksen og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg tilhængere af at indføre grænsekontrollen.

Derimod var justitsminister Søren Pind og udenrigsminister Kristian Jensen modstandere af grænsekontrollen. Særligt justitsminister Søren Pind havde op til grænsekontrollen flere gange gjort sig til talsmand for, at grænsekontrol ville være en dårligt redskab til at begrænse antallet af asylansøgere.

”Jeg har sagt, hvad jeg har at sige om det, og det har jeg ikke tænkt mig at sige yderligere om”, lød Pinds kortfattede kommentar til beslutningen.

3. Oprettelse af ny statsbank
Før sommerferien vakte det stor intern uro i Venstre, at regeringen ville omlægge lån i almene boligsektor, så nybyggeri og renovering fremover finansieres gennem statslån, frem for ved at låne penge i bankerne.  Det vil spare staten for penge, argumenterede regeringen. Men ideen om at lade staten overtage opgaver fra private vakte uro i Venstre.

En uro, der ikke mindst blev næret af, at selveste Venstres gruppeformand, Søren Gade, beskyldte regeringen for at ”føre socialistisk politik og stjæle markeder fra private aktører”. Søren Gade skrev også, at ”Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at den ide er undfanget af en minister i en borgerlig/liberal regering”.

Søren Gade var langt fra den eneste kritikker af forslaget i Venstres folketingsgruppe, som blandt andet måtte behandle forslaget på et krisemøde kort før sommerferien. Regeringen har siden forsøgt at imødekomme kritikken ved at fremsætte et revideret lovforslag.

4. Burkaforbud
Spørgsmålet om et burkaforbud har i årevis plaget det borgerlige Danmark. Og især Venstre har haft svært ved at finde ud af, hvilket ben partiet skal stå på.

En af dem, der ønsker et forbud, er udlændingeordfører Marcus Knuth: ”Dem, der er uenige med mig, siger, at det er uliberalt at lovgive om, hvordan man går klædt. Men når der er tale om kvindeundertrykkelse af den mest modbydelige grad, så mener jeg, at vi har en pligt til at skride ind.

I den anden lejr står indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen: ”Det provokerer virkelig også mit liberale frisind, men det handler netop om frihed for Loke såvel som for Thor - så længe det ikke skader andres ret til samme frihed”, mener han. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har endnu ikke taget stilling til et forbud, og regeringen er splittet, idet Konservative ønsker forbud, mens Liberal Alliance er imod.

5. Placering af ny politiskole
Placeringen af en ny politiskole udviklede sig omkring årsskiftet til lidt af en farce for regeringen. Regeringen lagde oprindeligt op til at placere den i nye bygninger i Herning, men da oppositionen blokerede for det forslag, udviklede der sig til noget af et slagsmål, både blandt Venstreborgmestrene og internt i folketingsgruppen.

Og pudsigt nok med en tilbøjelighed til, at politikerne mente af lige præcis deres kommune eller deres valgkreds ville være det helt optimale sted at placere skolen.

Venstres folketingsmedlem fra Thomas Danielsen, der er valgt i Struer, kaldte processen ”fuldstændig vanvittig", og gruppeformand Søren Gade, der er valgt i Holstebro, foreslog at placerer skolen i – Holstebro….

6. Uddannelsesloftet
Folketinget vedtog i slutningen af 2016 det meget omtalte uddannelsesloft, der havde til formål at begrænse såkaldte ’dobbeltuddannelser’, ved at gøre det umuligt at tage en uddannelse på samme niveau som den, man allerede har.

Men den beslutning faldt ikke i god jord alle steder. Tidligere minister Eva Kjer Hansen skrev eksempelvis i en kommentar på Facebook, at ”En gang imellem kan jeg blive noget så gal. Det er, når vi svigter vore egne værdier i det politiske spil”. Hun skrev videre, at ”Mit store politiske ønske for 2017 vil være, at vi tør indrømme, at vi laver fejl, og at vi vil have modet til at rette op det”.

Kort efter vedtog Folketinget en justering af uddannelsesloftet, der blødt op på nogle af de tiltag, der var blevet indført i første omgang.

7. Politikeres løn og pension
Søren Gade har i det hele taget været flittig til at bruge sin platform som gruppeformand til at rette kritik af den siddende regering. I foråret gjorde Søren Gade det klart, at han personligt støttede et forsalg fra Socialdemokratiet om, at politikkerne skulle have mulighed for at frasige sig en del af deres vederlag og pension.

”Når man hører debatten, kender hykleriet ingen grænser. Man står på talerstolen og tuder over at ens vederlag er for højt og pensionen er for høj. Men når man får muligheden for selv at bestemme over sit vederlag og pension, mener man det så reelt ikke alligevel? Det hykleri vil jeg gerne være med til at udstille”, lød det fra Gade.

Søren Gade var dog samtidig vel vidende om, at han var på kant med regeringen: ”Regeringen er imod. Og Venstre støtter regeringen. Så Venstre som parti er imod forslaget.”. På spørgsmålet om, hvad regeringen har imod forslaget, lød svaret fra Gade: ”Det må du spørge regeringen om”.

8. Kulegravning af skat
Dagens udmelding fra Carl Holst er ikke det eneste eksempel på, at han går imod sit eget parti. Tilbage i maj måned gjorde Carl Holst sig til talsmand for en kulegravning af SKAT, på et tidspunkt, hvor regeringens linje var, at der slet ikke var brug for nogen undersøgelse af de mange skandalesager.

”Jeg vil have afklaret, hvad det var, der gik galt i forhold til de intentioner, der var, og det resultat, der er kommet ud af det. Det er hamrende alvorligt, for borgerne kan hurtigt miste respekten for en så afgørende kernepille i samfundet som Skat”, sagde Holst dengang til Berlingske.

Kort efter måtte regeringen imidlertid bøje sig, da Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti gik sammen og krævede en tilbundsgående undersøgelse.

9. Regeringsrokaden
I november 2016 valgte Lars Løkke Rasmussen at udvide sin hidtidige Venstreregering med Konservative og Liberal Alliance. Det betød i sagens natur, at flere Venstrefolk enten måtte forlade regeringen eller rykke til et mindre ministerium. Og det faldt langt fra i god jord hos de berørte ministre.

Mest højlydt var kritikken fra den vragede kulturminister, Bertel Haarder, der følte sig ”snydt” af Løkke, som han også beskyldte for ”aldersracisme”, fordi han vragede flere af de ældste ministre i regeringen. Også veteranen Hans Christian Schmidt blev vraget som minister.

Dertil kommer, den hidtidige finansminister Claus Hjort Frederiksen måtte forlade sit ministerium mod sin vilje, og at de to trofaste Løkke-støtter, Søren Pind og Troels Lund Poulsen, blev begge flyttet til mindre prestigefulde ministerier, hvilket ingen af dem angiveligt var særlig tilfredse med. ”Herren giver. Herren tager. Herren være lovet. Godnat”, skrev Pind på Facebook.

10. Støjbergs mediestunts
Udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg har med en række mediestunts gennem de seneste år skabt splid i Venstres folketingsgruppe. Her føler en række medlemmer, at Støjberg bruger alt for meget energi på at forsøge at piske forargelse op frem for at fokusere på sine arbejdsopgaver.

I foråret var det et billede af en lagkage, der fejrede udlændingestramning nummer 50, der vakte intern uro i Venstre. ”Jeg gider ikke at tale dårligt om Inger. Det gør jeg ikke. Jeg kan godt lide hende. Men altså, jeg havde ikke gjort det”, lød det fra hendes ministerkollega Søren Pind.

Så sent som i sidste uge offentliggjorde Støjberg et billede af profeten Muhammed, som heller ikke vakte uddelt begejstring i Venstre. ”Jeg er stolt af at leve i Danmark, men det gør ikke, at jeg er synderligt stolt af nogle specielle tegninger frem for andre”, lød det forbeholdent fra Lars Løkke, mens gruppeformand Søren Gade sagde, at ”Hun har valgt at bringe tegningen, det er hendes valg. Jeg ville nok ikke have gjort det.”