Annonce

Skal man kunne blive mangemillionær på det offentliges regning?

Direktørlønningerne i den offentlige sektor er løbet løbsk, uden at kvaliteten er fulgt med.
Vi har fået en klasse af direktører i den offentlige sektor, der på trods af deres manglende evne til at drive den offentlige sektor har trukket millionlønninger ud af Danmark. Den form for adfærd skaber mistillid til offentlig system og er med til at give et ledelseslag i sektor, der er fuldkommen ud af trin med den almindelige danskers virkelighed.

De sidste mange år har både statslige chefer og kommunale chefer haf en eksplosiv lønstigning, i form af månedsløn, bonusser og eftervederlag der konkret har betydet at en kommunalchef tjener 1,4 millioner i gennemsnittet, mens at departementschefer tjener 1,66 millioner.

Det er en slående kontrast til fagpersonalet i den offentlige sektor, der har oplevede moderat lønfremgang samtidig med, at de har skulle løbe stærkere og har tabt jobsikkerhed med ophøret af tjenestemandskontrakterne.

Direktørerne er ikke blevet mere kompetente
På den måde afspejler deres lønudvikling, den private sektor, hvor toplederes løn og bonusordninger også er løbet fra alle andre på arbejdspladsen. Det har dog også været et argument fra blandt andet Djøf, at det offentlige skulle følge med den private, for at kunne skaffe kompetente ledere i kommuner og departementer.

Der er dog ingen forskning, der peger på, at de høje lønninger har nogen som helst betydning for ledernes evne til at drive den offentlige sektor, hvilket blandt andet har vist sig i regionerne, hvor høje lønninger, værgen har kunne forhindret dårlige digitalisering i København og forfejlede udliciteringer i Syddanmark.

Det nye lønsystem med korte kontrakter og høj løn har i stedet skabt et system, hvor de offentlige chefer fokuserer på at opnår nye bonusordninger og favorable fratrædelsesordninger, i stedet for løseopgaven sikre velfærden på lang sigt.

Ud over det åbenlyse spild af offentlige midler, der opstår, når man giver millioner til noget, der ikke virker, skaber de høje lønninger en mistillid til og demokratisk underskud i det offentlige.

De høje lønninger og fratrædelsesordning har skabt en distance mellem ledelse og fagpersonale (i dag tjener en kommunalchef dobbelt så meget som en overlæge), der gør, at vores velfærd er ledt af nogle folk, der lever ud fra nogle helt andre præmisser end de fleste dansker og som i langt mindre grad er afhængig af at velfærdssystemet fungerer, samtidig skaber de høje lønninger mistillid blandt borgere, der har måtte opleve nedskæringer, mens de har kunne læse om eksorbitant fratrædelsesordninger.

Det er vi som land ikke tjent med.


Jarl Feyling er kandidat til regionsrådet i Region Hovedstaden og Joachim Allouche er kandidat til regionsrådet i Region Syddanmark, begge for Socialdemokratiet.


Flere artikler om emnet