”Historiske skattelettelser” endte som minimal reform

Lavtlønnede får en gevinst på 54 kroner om måneden ved de blå partiers nye skatteaftale. Prisen er til gengæld et kontanthjælpsloft.
54 kroner ekstra om måneden. Så stor bliver gevinsten for folk med lave indkomster. Det står klart, efter at regeringen og Dansk Folkeparti i tirsdag præsenterede den længe ventede skattereform.

Skatteaftalen falder i to dele. Dels en del der handler om at sænke skatten på arbejdsindkomst for at gøre det mere attraktivt at arbejde, og dels en del der handler om at løse det såkaldte samspilsproblem, så det bliver mere attraktivt selv at spare op til pension.

”Det blev en noget mindre aftale, end der var lagt op til. Hvis man ser på den del, der ikke vedrører pension, så er det jo nærmest minimalt. Jobfradraget er endt som en fuser, der giver en skattelettelse på 54 kroner om måneden”, fortæller Jonas Schytz Juul, der er analysechef i AE-Rådet.

Startede med 23 milliarder kroner
Venstre havde forud for valget i 2015 lovet at sænke skatten ud fra mantraet om, at ”det skal kunne betale sig at arbejde”. Og i august sidste år talte regeringen om ”historisk store skattelettelser” på 23 milliarder kroner. Til sammenligning sænker gårsdagens aftale skatterne med 6,8 milliarder kroner – eller 5 milliarder kroner, når der tages hensyn til adfærds- og tilbageløbseffekter.

Med aftalen indføres et nyt jobfradrag 4,5 procent af indkomster over 187.500 kroner. Fradraget kan dog maksimalt udgøre 2.500 kroner, hvilket ifølge regeringens beregninger betyder, at en borger i en gennemsnitskommune skal betale 645 kroner mindre i skat om året – eller 53 kroner og 75 øre mindre i skat om måneden.

Regeringen ønskede oprindeligt helt at fjerne loftet over det eksisterende beskæftigelsesfradrag. Det har regeringen nu opgivet, men det lykkedes at forhøje loftet med cirka 1.000 kroner. Det betyder, at personer med en indkomst over 350.000 kroner kan se frem til at få sænket skattebetalingen med yderligere cirka 20 kroner.

Endelig er det blevet besluttet af sænke bundskatten med 0,02 procent. Befinder man sig i bunden af indkomstskalaen, er det ikke mange kroner, man får ud af det.

Finansieret ved nedskæringer på børnefamilier
Den anden del af aftalen forsøger at løse det såkaldte ”samspilsproblem” i pensionssystemet. Det betyder, at det for mange ikke kan betale sig at spare op til pensionstilværelsen, fordi det man selv sparer op modregnes i ydelser fra det offentlige, eksempelvis folkepensionens tillægsbeløb og boligstøtte. Her er det aftalt at bruge tre milliarder kroner på et nyt fradrag, som skal gøre det mere attraktivt at indbetale til en pensionsopsparing.

”Overordnet set er det fint, at man prøver at løse samspilsproblemet. For det er et reelt problem, og her har man hvert fald løst noget af det. Men spørgsmålet er, om at samtidig har gjort skattesystemet mere og mere kompliceret, fordi man indføre flere nye fradrag. Det bliver sværere for folk at gennemskue, og derfor også sværere at reagere på økonomiske incitamenter. Faktisk er vi nu oppe at have hele fire forskellige typer af beskæftigelsesfradrag”, fortæller han.

Aftalen er blandt andet finansieret af den integrationsydelse og det kontanthjælpsloft, som de fire blå partier tidligere har indført. Tiltag, som har betydet, at antallet af fattige børn er steget med op imod 10.000:

”Den anden side af medaljen er, at skattelettelserne er finansieret blandt andet kontanthjælpsloftet, som har ramt hårdt blandt især enlige forsørgere. Der har man betalt en meget høj pris for at kunne give nogle meget små skattelettelser”, mener Jonas Schytz Juul.

Derudover er aftalen finansieret ved at trække på det såkaldte økonomiske råderum, ligesom partierne vil indføre flere optjeningsprincipper for udlændinge i forhold til blandt andet at modtage dagpenge.


Kommentarer fra Facebook