Med et valg på vej i den nærmeste fremtid gælder det om at præsentere de pæneste tal – især for statsministeren og hans regering. Det bliver bare så ærgerligt, når tallene ikke bidrager med den fulde sandhed.

Vi kan jo passende tage et eksempel: Statsministeren og hans partifæller praler godt og grundigt af det løft det samlede sundhedsvæsen har fået. Venstre har nemlig givet 5,5 milliarder kroner siden 2015 til det samlede sundhedsvæsen, og netop på grund af det tal, mener Venstre at have styrket sundhedsvæsnet og sikret kernevelfærden et markant løft.  

Slet ikke et markant løft

Jeg er dog langt fra enig i, at løftet kan karakteriseres som markant. Medicin- og behandlingspriserne stiger og stiger, flere patienter har længere, mere komplicerede sygdomsforløb og den demografiske udvikling viser stor stigning i den ældste del af befolkningen.

Faktisk er der kommet 50.000 flere patienter igennem sundhedsvæsnet de sidste to år

Faktisk er der kommet 50.000 flere patienter igennem sundhedsvæsnet de sidste to år (2015-2017), mens der kun er blevet ansat fire ekstra medarbejdere på landets sygehuse. Det markante løft, som Venstre praler af, er således vel mest er gået til stigende medicinpriser – der er i hvert fald ikke ansat flere hænder til at løse de mange flere opgaver der er kommet til.

Med Regionernes Økonomiaftale for 2019 blev der givet en ekstra milliard til Regionerne, for endnu en gang at ville styrke sundhedsvæsnet.

Hænderne langt oppe over hovedet på Regionernes formand Stephanie Lose (V), som endda udtaler: ”Det betyder, at vi får nemmere ved at betale for medicin, og at vi kan sikre tilstrækkelige hænder på sygehusene. Jeg er meget glad for, at vi har fået det her løft af sundhedsvæsenet.”

Fagligheden bliver sat over styr hos de mange ansatte

Mon Stephanie Lose har fået armene ned igen efter at have set regionernes budgetaftaler for 2019? Der er nemlig meldt besparelser ud samlet for alle fem regioner på 1,073 mia. kr. Region Hovedstaden og Region Sjælland har varslet at fyringer er på vej.  

Alene i Region Hovedstaden vil de samlede nedskæringer betyde nedlæggelse af 672 fuldtidsstillinger i 2019. I andre regioner bliver opgaverne centraliseret på færre enheder til gene for patienterne, og de ansatte skal løbe hurtigere og levere flere behandlinger for de samme ressourcer. Så det markante løft til kernevelfærden smuldrer altså i min optik.

Mon Stephanie Lose har fået armene ned igen efter at have set regionernes budgetaftaler for 2019?

Der tales hele tiden om Danmarks sundhedsvæsen som et af verdens bedste. Det er ikke nok bare at sætte økonomi af til stigende medicinpriser, og ikke lade medarbejderressourcer følge med antallet af opgaver. Det giver ikke det sammenhængende patientforløb, som alle snakker om.

Det skaber fejlbehandlinger og genindlæggelser for patienterne. Det skaber dårligt arbejdsmiljø og højt arbejdspres. Fagligheden bliver sat over styr hos de mange ansatte, som iler afsted på alle landets sygehusgange uanset jobfunktion.

Utilsigtede hændelser for 27,5 milliarder

En opgørelse fraVIVE beregnede i 2017 udgifter til de såkaldt ”utilsigtede hændelser”(fejl) på sygehusene til 27,5 mia. kr. om året. Hvis bare en lille del af fejlene kunne være undgået ved at ansætte i stedet for at fyre, kan det rent økonomiske blive en god forretning for samfundet at investere i sundhedsvæsenet.

Fejlene kunne være undgået ved at ansætte i stedet for at fyre

Med udviklingen i opgaver der skal løses, som bliver mere og mere specialiseret, og den nedadgående udvikling i antal ansatte, så kan Danmark en skønne dag ikke længere prale af at have et af verdens bedste sundhedsvæsen. Er det virkelig den vej, det skal gå?