Der var 55 forslag, hvor vi i fagbevægelsen i grundessensen kunne tilslutte os cirka de 50. Så var der en håndfuld, som vi absolut ikke var begejstrerede for, og selvfølgelig var der derudover forslag, som vi gerne ville have gjort bedre.
Men når vi kiggede på den samlede pakke, så var vi fortrøstningsfulde i forhold til at få landet en aftale, der kunne lægge nogle rigtig gode spor ud for erhvervsuddannelserne.
Vi mener, at det er helt rigtigt, at praksisfagligheden i folkeskolen skal styrkes, og at vejledningen fra folkeskolen over til erhvervsuddannelserne trænger til en overhaling. Vi mener også, at det er afgørende for rekrutteringen til erhvervsuddannelserne, at vi får fortalt en ny historie om erhvervsuddannelserne, der italesætter de positive aspekter ved uddannelserne: at man stiger ombord i mulighedernes uddannelse, som giver adgang til et godt arbejdsliv og fuldgode videreuddannelsesmuligheder.
Vi har haft fornemmelsen af, at vi stod på kanten af, at en aftale bliver indgået.
Historien om erhvervsuddannelserne skal være en anden, end at nu mangler der så og så mange praktikpladser. Det, mener vi, kan være udfaldet af en aftale om erhvervsuddannelserne.
Lægger man dertil, at regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om at annullere omprioriteringsbidraget – vel at mærke som de eneste af Undervisningsministeriets område – og give skolerne rigtig gode muligheder for at styrke rekrutteringen til grundforløbene, så er udsigterne for erhvervsuddannelserne lyse.
Derfor har vi gået forventningsfulde rundt og ventet på nyt fra Slotsholmen. Vi har haft fornemmelsen af, at vi stod på kanten af, at en aftale bliver indgået. En aftale, der vil gøre noget rigtig godt for erhvervsskolerne.
Men … nu er jeg bange for at der er gået politik i den. Seneste melding fra forhandlingerne er nemlig, at de er udskudt på ubestemt tid, mens man forsøger at afklare økonomien.
Det skyldes tilsyneladende, at der er opstået uenighed om økonomien, og om hvorvidt erhvervsskolerne ud over de 2 milliarder kroner, som har været rammen for forhandlingerne, herunder annulleringen af omprioriteringsbidraget, også skal kompenseres for bortfaldet af den såkaldte kvalitetspulje.
En pulje, som blev tildelt skolerne for at kompensere for omprioriteringsbidraget.
Jeg vil også gerne give skolerne flere penge – bevares – og vi har været oppe på barrikaderne for at få droppet besparelserne på erhvervsuddannelserne. Men vi må ikke tabe de andre gode tiltag, der ligger i erhvervsuddannelsesudspillet, af syne. Der er rigtig mange fornuftige initiativer, der kan være med til at tiltrække endnu flere til vores uddannelser.
Det var en lang næse, at langt størstedelen af de 2 milliarder kroner pludselig var blevet bundet i aftale i Finansministeriet.
Jeg er med på, at oppositionen føler, at de blev snydt af regeringen og Dansk Folkeparti, da der blev indgået en aftale om at annullere omprioriteringsbidraget, uden at S, SF eller R fik lov til at være med om bordet. Det var da en lang næse, at langt størstedelen af de 2 millirarder kroner, som man forhandlede om ovre i Undervisningsministeriet, lige pludselig var blevet bundet i aftale, som blev indgået ovre i Finansministeriet.
Men politik handler også om at kende sin besøgstid, og lige nu skal man altså løfte blikket og se ud over et kommende valg og christiansborgsk strategispil og få lavet en langsigtet aftale om erhvervsuddannelserne. Det var vi snublende tæt på at få, inden der gik politik i den. Men det kan nås endnu!
Og det fortjener erhvervsskolerne og ikke mindst de kommende elever.