Hvert andet medlem af Fødevareforbundet NNF, der organiserer 20.000 mennesker indenfor bager, slagter, mejeri, sukker- og chokoladeindustrien samt tobaksindustrien, har taget smertestillende medicin eller har haft behov for behandling for smerter på grund af arbejdet inden for en periode på tre måneder.

”Det er jo alarmerende tal. Det er frustrerende, når halvdelen af vores medlemmer er nødsaget til at tage medicin for at gå på arbejde. Det giver anledning til bekymring og det afspejler, at det er hårdt at arbejde i fødevarebranchen,” siger Ole Wehlast, der er forbundsformand for Fødevareforbundet NNF til Netavisen Pio.

Generelt er lønmodtagere i fødevarebranchen dobbelt så hårdt ramt af smerter som resten af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked. Fødevareforbundet NNF har spurgt halvdelen af de 20.000 medlemmer og holdt svarene op mod en repræsentativ skare af befolkningen.

I resten af befolkningen tager hver fjerde smertestillende medicin på grund af deres nuværende eller tidligere arbejde.

Man er ikke syg, man er nedslidt

Mange medlemmer af Fødevareforbundet NNF har arbejdet, siden de gik ud af grundskolen, mens mange akademikere får deres første job i en alder omkring 30 år, og derfor ønsker forbundsformanden, at man laver en ny ordning for dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet.

Forudsætningen for at få en seniorførtidspension er at du er syg

Men hvis de her mennesker er nedslidte efter et langt og hårdt arbejdsliv, burde de så ikke benytte sig af nogle af de eksisterende ordninger der findes, for eksempel seniorførtidspension?

”Det kan man ikke, for man er ikke syg. Og forudsætningen for at få en seniorførtidspension er at du er syg. Det er vores medlemmer ikke, de er nedslidte, fordi de har haft et langt og hårdt arbejdsliv,” siger Ole Wehlast.

”Derfor er seniorpension ikke løsningen for de nedslidte, fordi de ikke falder ind under ordningen. Det kræver nemlig et stykke papir fra en læge, og det kan vores folk ikke få. De er ikke syge, men har bare været 40 eller 50 år på arbejdsmarkedet, og skal have ret til en værdig tilbagetrækning,” siger han.

Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at blot 1.285 personer har fået tildelt seniorførtidspension i de fire et halvt år, ordning har eksisteret. Det er langt fra de 8.000 personer, man havde regnet med, da ordningen blev indført.

Ole Wehlast har heller ikke nogen forhåbninger om, at en eventuel ændring af seniorførtidspensionsordningen vil løse udfordringerne med de nedslidte.

”Seniorførtidspension bliver givet på samme betingelser som førtidspension, bare med lidt hurtigere sagsbehandlingstid og der er nogle ressourceforløb som man undgår, men grundlæggende så er det de samme betingelser,” siger han.

Tidligt ind, først ud

Fødevareforbundet NNF ønsker i stedet en såkaldt differentieret pensionsalder, som i stedet for at tage hensyn til folks alder, tager hensyn til længden af ens tid på arbejdsmarkedet.

Vores system med folkepension i dag er jo meget rigidt

”Løsningen på det her er at finde en ordning for de nedslidte, og det kunne være, at man laver en differentieret tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet,” siger han.

”Vores system med folkepension i dag er jo meget rigidt, uanset om nogle har arbejdet i 55 år og nogle andre har arbejdet 30 år, så bliver alle folkepensionister, når de fylder 65. Det tror vi ikke på, skal være sådan i fremtiden.”

”Der er nogle, der skal have mulighed for at gå før, fordi de har haft et fysisk hårdt arbejde. Vores folk kommer på arbejdsmarkedet når de er 16, 17, 18 år, så når de nærmer sig 60, så har de været over 40 år på arbejdsmarkedet. Der skal de have muligheden for at trække sig tilbage, uden at blive visiteret til det.”

”Der er ret mange af de andre faggrupper, som har taget uddannelse og er kommet noget senere på arbejdsmarkedet, der så kommer til at være noget længere på arbejdet,” slutter han og understreger, at det er op til et bredt flertal i Folketinget at finde en holdbar løsning.