Anmeldelse: Charité er en tysk historisk miniserie hvor vi, i løbet af seks afsnit, følger personalet på det store berlinske universitetshospital Charité, hvor læger og sygeplejersker forsøger at redde liv, mens verdenskrigen udenfor raser. Serien starter i ’43 og slutter samtidig med krigen i maj ’45.

Seriens hovedperson Anni, er en ung, højgravid medicinstuderende, der er gift med den ambitiøse børnelæge Artur, som sideløbende med arbejdet på Charités børneafdeling, kører en lille sidegesjæft, hvor han tester tuberkulose-behandling på handicappede og udviklingshæmmede børn, som naziregimet mener er uønskede. Og så kan man selv gætte hvad der sker med deres egen baby?

Annis bror Otto er også medicinstuderende, der hjemvendt fra fronten kæmper med PTSD og indleder et forbudt forhold til en anden mand. Ikke velset i det nazistiske Tyskland.

Den virkelige historiske person, den nazi-skeptiske, berømte kirurg Dr. Ferdinand Sauerbruch, er også at finde på Charité, hvor han udvikler banebrydende operationsteknikker og proteser assisteret af sin kone, Margot. Sauerbruchs konkurrent er den ligeledes virkelige historiske person, Max de Crinis, SS-læge, der leder hospitalets psykiatriske afdeling, hvor han har travlt med at sende simulanter tilbage til fronten og afsløre andre svæklinge, som skader krigsmoralen.

De Crinis var hovedarkitekten bag nazisternes eutanasi-programmer, aktiv dødshjælp eller medlidenhedsdrab, som endte med organiseret massemord på 300.000 mennesker. Man kan sige meget grimt om nazister, men de er altså virkelig gode som skurke på film!

Undervejs får Charité fint besøg af kendte historiske personer fra nazitiden, som Magda Göbbels (der senere viser sig at være en temmelig dårlig mor) og Claus von Stauffenberg (der senere viser sig dårlig til at placere bomber). Det kan indimellem virke forceret når man presser historiske personer ind i fiktion, men her fungerer det fint og virker ikke påtaget.

Krigen set fra den civilie tyskers øjne

Det er jo ikke fordi 2. verdenskrig set fra et tysk perspektiv er den helt store nyskabelse. Ingen krig er formentlig beskrevet mere udførligt end denne - heller ikke fra tysk perspektiv. Men oftest er det med fokus på krigshandlingerne og på de ledende nazister og ikke de helt almindelige civile tyskere, som blot prøvede at komme igennem med livet i behold.

For hvem kan man stole på ikke angiver en til myndighederne og hvordan kan man holde lægeløftet, når regimet samtidig har minimal respekt for menneskers liv og værdighed. Og hvor langt kan man gå for at hjælpe andre uden selv at komme i fedtefadet.

Superkirurgen Sauerbruch spilles i øvrigt af den samme skuespiller, som også spillede Himmler i Der Untergang, tilmed med de samme runde briller og Hitler-overskæg, og har man som jeg set den film mere end en gang, så skal man lige vænne sig til at han ikke er en skurk.

Charité er virkelig godt og seværdigt drama, som kun kan anbefales.

Den kan ses på Netflix.