Det viser en ny undersøgelse som Bureau 2000 har foretaget for fagforbundet FOA.

"Vi kender ikke forældrenes holdninger til fritidstilbuddene, og ved derfor ikke hvorfor, nogle børn ikke er i fritidstilbud. Men det, der kendetegner de familier - også etnisk danske familier - hvis børn i højere grad er udenfor fællesskabet i fritidstilbuddene, er, at det er familier med lav indkomst og lavt uddannelsesniveau og familier, hvor moderen har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet," siger formand for Pædagogisk Sektor i FOA, Morgens Bech Madsen, ifølge en pressemeddelelse.

Prisen betyder noget

Det ses tydeligt af undersøgelsen, at prisen for en plads i et fritidstilbud betyder noget.

Familier med højt indkomst- og uddannelsesniveau bruger fritidsordningerne mest. For økonomisk trængte er der ganske vist mulighed for at blive tildelt fripladser, men som reglerne er udformet, kommer pladserne først og fremmest enlige forsørgere til gode, og ikke parfamilier.

Kommunerne er derfor nødt til at skue prisen ned, hvis flere børn fra lavindkomstfamilier skal inkluderes i fællesskabet i fritidstilbuddene. Udgiften bør tænkes ind i integrationsindsatsen og indsatsen for at bryde negativ social arv, mener FOA. Fagforbundet er ikke tilhængere af, at børn med etnisk minoritetsbaggrund skal tvinges i fritidstilbud.

På den baggrund appellerer sektorformand Mogens Bech Madsen til, at skolerne ved forældresamtaler fortæller alle forældre, at fritidstilbudene byder på andet end pasning af deres børn:

"Forældre med etnisk minoritetsbaggrund skal vide, at deres børn i legen med dansktalende børn får mulighed for at klare sig meget bedre fagligt i skolen. Og alle forældre skal vide, at legen med andre børn i fritidstilbud udgør et trygt fællesskab, fordi det pædagogiske personale kan hjælpe børnene til at lære at løse konflikter, inkludere hinanden og lege sammen på tværs af sociale skel. Fritidslivet ruster børnene til det sociale liv i skolen, under uddannelse og senere i deres arbejdsliv."

Billigste kommune: 761 kroner

Det fremgår af undersøgelsen, at der er store forskelle på udgiften til fritidstilbud til de 6 - 9-årige fra kommune til kommune.

Billigste kommune er Vordingborg. Her koster et frittidstilbud til de 6 - 9-årige kun 761 kroner om måneden. I den modsatte ende ligger Odense, hvor SFO eller fritidshjem koster hele 2.002 kroner om måneden.

De ti billigste kommuner er (Prisen er for en fuldtidsplads pr. måned):

Vordingborg: 761 kr.

København: 882 kr.

Fredensborg: 897 kr.

Ærø: 948 kr.

Fanø: 985 kr.

Herning: 1.004 kr.

Tårnby: 1.013 kr.

Vesthimmerland: 1.028 kr.

Nyborg: 1.140 kr.

Læsø: 1.166 kr.

Dyreste kommune: 2.002 kroner

De ti dyreste kommuner er:

Odense: 2.002 kr.

Brønderslev: 1.854 kr.

Lyngby-Taarbæk: 1.841 kr.

Egedal: 1.829 kr.

Gribskov: 1.795 kr.

Frederikssund: 1.774 kr

Esbjerg: 1.770 kr.

Roskilde: 1.745 kr.

Vejle: 1.743 kr.

Odsherred: 1.742 kr.

Tårnby Kommune er med de nævnte 1.031 kroner pr. måned landets syvende billigste, når det kommer til forældrebetaling for en plads i en af kommunens skolefritidsordninger. Og det er helt bevidst politisk valg, at Tårnby er blandt de billigste kommuner:

"Vi ønsker, at børnene kommer i SFO," siger formand for børne- og skoleudvalget i Tårnby Kommune, Mads Vinterby (S) til DR Nyheder.

Kommunen kunne i princippet hæve forældrebetalingen, men har valgt at følge dagtilbudsloven og sætte et loft for forældrebetalingen på højst 30 procent:

"Det betyder, at vi ikke justerer SFO-betalingen opad, når vi skal have lukket nogle huller i den kommunaløkonomiske trængsel," siger Mads Vinterby.