Annonce

Se anklageskriftet mod Inger Støjberg

Der er nu bred enighed om at rejse tiltale mod Inger Støjberg og indholdet af tiltalen i den kommende rigsretssag
Et flertal i Folketinget er endelig nået til enighed om, hvad der skal stå i beslutningsforslaget, eller anklageskriftet, til rigsretssagen mod den tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Selv om anklageskriftets indhold stadig er hemmeligt, fordi Inger Støjberg først selv skal have en mulighed for at afgive sine kommentarer, så skulle der angiveligt være enighed om, at den tidligere udlændinge- og integrationsminister tiltales for at have iværksat en ulovlig administration af adskillelsen af asylparerne, samt at det bliver en skærpende omstændighed, at hun har talt usandt over for Folketinget.

placeholder

Straffen for at tale usandt

Sidstnævnte, nemlig Inger Støjbergs usande forklaringer, har indtil det sidste splittet partierne bag beslutningen om at stille hende for en Rigsret.

Enhedslisten og Liberal Alliance havde på forhånd ytret ønske om, at det blev en selvstændig tiltale. Men de to uvildige advokater, som Folketinget hyrede til at vurdere Instrukskommissionens beretning, har ikke vurderet, at de usande oplysninger til Folketinget kan "begrunde et særskilt ansvar efter ministeransvarsloven".

Ifølge Enhedslisten retsordfører, Rosa Lund, er det "meget, meget alvorligt", når en minister handler ulovligt og taler usandt over for Folketinget.

Begge dele skal med

"Det er jo faktisk brud på ministeransvarsloven," har Rosa Lund sagt til TV 2. "Derfor mener vi, at begge dele skal med."

Underskriftsindsamling

Et flertal i Folketinget går ind for en rigsretssag, efter at både Venstre og Socialdemokratiet i sidste uge meddelte, at partierne støtter op om at stille den tidligere udlændinge- og integrationsminister for Rigsretten.

Udover de to store partier støtter De Konservative, Enhedslisten, SF, De Radikale, Alternativet, Liberal Alliance og løsgængerne i Frie Grønne en rigsretssag mod Inger Støjberg.

Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, løsgængeren Lars Løkke Rasmussen samt ni medlemmer af Venstres folketingsgruppe støtter ikke rigsretssagen. Og Dansk Folkeparti går endda i gang med at lave en underskriftsindsamling til fordel for Inger Støjberg.

placeholder

Nordatlantiske mandater står over

Senest har de fire folketingsmedlemmer fra Færøerne og Grønland meddelt Folketingets udvalg for forretningsordenen, at de undlader at stemme.

En intern dansk sag

"Vi ser sagen og dens ophav som en intern dansk sag, der ikke direkte eller indirekte vedkommer Grønland eller Færøerne, og ønsker derfor ikke gennem vores stemmeafgivelse at blive inddraget i den," hedder det i et brev.

Folketinget ventes i begyndelsen af februar formelt at stemme om beslutningsforslaget om en rigsretssag.

Siden Rigsrettens oprettelse i 1849 har der kun været fem rigsretssager. Den seneste var Tamil-sagen mod den tidligere konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen, som endte med en betinget dom på fire måneders fængsel i 1995.

Rigsretten består af 15 højesteretsdommere og et tilsvarende antal politisk valgte medlemmer, som Folketinget har udpeget.

Ulovlig instruks

Sagen om adskillelse af asylparrene begyndte i begyndelsen af 2016, hvor den daværende udlændinge- og integrationsminister udsendte en pressemeddelelse om, at alle par på landets asylcentre skulle adskilles, hvis den ene var under 18 år.

Pressemeddelelsen kom – sammen med en telefonisk instruktion fra Udlændingestyrelsen samme dag – i praksis til at fungere som en instruks for udlændingemyndighederne. Hvilket der dog ikke er lovhjemmel til at gøre. Asylparrene kunne - og kan - kun blive adskilt efter en inviduel vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Instrukskommissionen har konkluderet, at instruksen var "undtagelsesfri" og derfor "klart ulovlig". Og at Inger Støjberg samtidig var advaret om farerne forinden..

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet