Det sker desværre på en ulykkelig baggrund, men det kan også kickstarte en meningsfuld proces, hvor vi kan give ukrainerne en god tilknytning til det danske arbejdsmarked. Og så kan vi afhjælpe nogle af de problemer, som fødevaresektoren og landbruget har med at skaffe arbejdskraft.
Det ville være at få det bedst mulige ud af en ulykkelig situation.
I sidste halvdel af 2021 var hvert femte rekrutteringsforsøg inden for landbrug, skovbrug og fiskeri forgæves. Dansk landbrug vil altså gerne have dygtige medarbejdere. Vi ved, at Ukraine er et stolt landbrugsland.
Derfor vil nogle af de mennesker, vi i de her dage tager imod, have kompetencer til at arbejde i den danske fødevaresektor eller i landbruget. Det kan blive en udveksling af ideer og kompetencer.
Måske kan de danske landmænd blive inspireret til at gøre tingene på en anden måde. Omvendt vil den danske fødevare- og landsbrugssektor kunne give ukrainere kompetencer, de kan bruge, når de forhåbentlig snart skal genopbygge deres land.
I fødevare-og landbrugssektoren er vi klar til at løfte vores del af ansvaret.
Velviljen fra virksomhederne er der. Det er tydeligt at mærke, da vi for lidt over en uge siden var samlet til stormøde om at få ukrainerne i job. Det kræver, at vi står sammen, regeringen, organisationer og virksomheder.
I fødevare-og landbrugssektoren er vi klar til at løfte vores del af ansvaret.
Vi skal tage hensyn til at de ukrainere, der kommer hertil, er flygtet fra krig. Mange har stadig familiemedlemmer tilbage i Ukraine, der kæmper for deres land. Det præger den bagage, de kommer med. En god tilknytning til det danske arbejdsmarked kan hjælpe meget i den her situation.
På stormødet var der flere gode ideer. En af de idéer, der kom på bordet, var, at vi for det første skal være bedre til at arbejde på tværs. Både i det offentlige og i det private.
Kan det eksempelvis give mening, at den nye ukrainske kollega er tilknyttet to arbejdspladser, hvis det er det, virksomhederne har ressourcer til? Og så skal vi tænke kreativt, så vi sikrer gode fremtidsmuligheder for ukrainerne. Kan de penge, som ukrainerne sparer op til pension, konverteres til hjemrejsepenge?
Det her bliver på ingen en måde en nem opgave. Og det kommer til at kræve noget fra os alle. Men hvis vi gør det rigtigt, kan vi sammen skabe gennemtænkte løsninger, der får så mange ukrainerne som muligt hurtigt ind på det danske arbejdsmarked.
Kommentarer
Præsident Putin skal have sat gang i en storstilet udrensning i den russiske efterretningstjeneste, FSB, i raseri over, hvordan krigen i Ukraine hidtil er forløbet.
Op mod 150 agenter er blevet fjernet, flere fængslet. Også chefen for Ukraine-afdelingen i FSB, Sergej Beseda, er indsat i det hemmelige politis hovedkvarter i Moskva,
Det danske efterretningsvæsen kan sikkert bruge ukrainere. De har et godt kendskab til Putin og hans metoder.
Udrensninger kendes jo også i det danske system! At få ansat de rigtige med stor intern viden fra væsentlige konfliktområder må være af stor betydning.
Der er behov for at tage alle kreative løsninger i brug, for at finde arbejde til ukrainske flygtninge, skriver fødevareminister Rasmus Prehn. Manden der kom i arbejde, da manglende efterretninger om lovhjemmel til minkaflivninger, udrensede hans forgænger på ministerposten.
Kreative folk på alle niveauer er det Danmark har brug for! Ukrainere kommer direkte ude fra virkeligheden! Deres viden er altid brugbar!
Det danske arbejdsmarkede står dermed overfor et øget arbejdsudbud op mod 50.000 til 100.000 yderligere lønmodtagere. Så må DA og CEPOS vel være mere end tilfredse nu.
Flygtningestrømmen fra Ukraine består af kvinder, børn og gamle mænd, og nogle af kvinderne er såmænd nok også godt oppe i alderen. Så det er garanteret et betydeligt mindre antal end de 50000-100000, der er relevante i denne sammenhæng. Og blandt de ukrainske kvinder skal der såmænd nok også være nogle, der måske ikke har rundet pensionsalderen, men stadig er over 55 og dermed ikke interessante for arbejdsgiverne.
OK Thor. Så siger vi da 35.000 til 75.000. Men tænk, hvis 55+ ukrainer kommer i arbejde, mens 55+ danskere fortsat ikke kommer nævneværdigt på tale for arbejdsgiverne. Andet end gratis virksomhedspraktik. Så bliver det da interessant.
Så er landbrug og gartnerier mv. forhåbentlig også villige til at give dem overenskomstmæssig løn. For lige der har der jo før været svære problemer i mange tilfælde - ikke mindst med ukrainske medarbejdere.
Inden for landbruget har man jo tradition for at betale øst europærer overenskomst løn og så kræve halvdelen tilbage sort. Det må være noget det danske landbrug har lært ved deres mentor. Venstre, part af det blå svindlerhold.
det blå svindlerhold
det RØDE SVINDLERHOLD har hentet en etbenet pirat til Danmark
.
Det er byernes befolkning der flygter, men måske har nogen af dem haft en have -