Som det er i dag, skal begge forældre ved delt forældremyndighed nemlig have besked om skoleflytning. Det betyder i praksis, at mange mødre på krisecentre afholder sig fra at melde børnene ind i en ny skole - af frygt for at faren får besked om, hvor børnene nu går i skole.
Men nu har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) aftalt en lovændring med Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, De Konservative og De Radikale (Folkeskoleforligskredsen, red.), der betyder, at typisk faren ikke behøver at få besked om skoleflytning.
Desværre spænder de nuværende regler ben for deres sikkerhed
”Alle børn skal føle sig trygge, når de er i skole. Også dem, der er flygtet med en forældre til et krisecenter, fordi de har levet med vold i hjemmet. Desværre spænder de nuværende regler ben for deres sikkerhed, da den voldelige forældre vil kunne opsøge barnet i skoletiden,” siger Mattias Tesfaye ifølge en pressemeddelelse og fortsætter:
“På den måde kan det være umuligt at komme ud af det voldelige forhold og samtidig fastholde sit barn i skolen. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi i folkeskoleforligskredsen har fundet en løsning, hvor vi sætter børnenes adgang til en tryg skolegang højest.”
Formanden for Landsorganisation af Kvindekrisecentre (Lokk), Laura Kirch Kirkegaard, er meget begejstret:
kommer til at betyde enormt meget for de børn
“Jeg blev virkelig glad helt ned i maven, da jeg hørte, at det her var på vej. Det er noget, der kommer til at betyde enormt meget for de børn, som ender i en situation, hvor de sidder på et krisecenter og ikke kan komme i skole. Det har været et problem i årtier, så jeg synes, det er en rigtig positiv nyhed,” siger hun til Politiken.
Godt 2.300 børn flyttede ind på et af landets krisecentre sidste år. Et tal, der har været stigende de seneste fem år.
Laura Kirch Kirkegaard vurderer over for Politiken, at det er en betydelig del af de godt 2.300 børn, der ikke kommer i skole i kortere eller længere tid på grund af oplysningspligten.
Tesfaye forventer, at lovændringen kan træde i kraft fra 1. januar 2025.
Sådan får børn på krisecentre fra nytår lettere adgang til at fortsætte i skole:
Kommentarer
"Godt 2.300 børn flyttede ind på et af landets krisecentre sidste år. Et tal, der har været stigende de seneste fem år."
Gad vide, hvor mange af dem, der er henholdsvis danskere og importerede globale klienter.