Det er ellers en smuk tradition hvor ønsket om, at debattanter sammen kan nyde en middag eller drikke en kop ”dialogkaffe” sammen, med et håb om, at tidernes opildnede værdikampe ikke spilder over og bliver til eksplicit had, forsøges gennemført.

Vi har set disse tiltag gennem mange år, og med den muslimske debattør og tidligere folketingspolitiker, Özlem Cekic som initiativtager, har det faktisk været overvejende positivt.

Det var hende, der sørgede for at den første Ramadanmiddag blev afholdt i Snapstinget på Christiansborg, til stor furore blandt de nationalkonservative, og det er blandt andet på grund af hendes arbejde, at de jødiske og muslimske samfund i Danmark har holdt en god tone.

Samtidig er initiativet til offentlige afholdelser af Ramadanmiddage blevet til i håbet om, at flere forstår og lærer at respektere muslimer.

Det er på sin vis samme budskab som den muslimske sanger, Isam B, i medierne har talt for: at muslimerne skal blive mere tydelige i det offentlige rum og få en større repræsentation i officielle sammenhænge.

Afbud

Men sådan var det ikke i år, hvor imam Naveed Baig, der ellers stod som taler på plakaten, endte med at melde afbud. Sammen med blandt andre rabbiner Jair Melchior skulle han bryde fasten til Iftar, da solen gik ned, i går den 4. april.

At Naveed Baig valgte at udeblive fra en muslimsk tradition, kan man undre sig over, men en boykot er han ikke alene om.

Selv har han udtalt på sin Facebook-profil, at han ikke ville deltage, fordi der reklameres for begivenheden ved at kalde konflikten i Gaza for ”en krig”, hvilket han ikke er enig i.

Den kendte muslim, Zubair Butt Hussain, har også meldt afbud, selvom han har deltaget tidligere.

Hvad han og Naveed Baig specifikt mener, er mere problematisk at komme til bunds i

Hans argument er, at konflikten i Gaza var begyndt lang tid før Hamas’ terrorangreb den 7. oktober sidste år. Zubair skærper kritikken i sin opdatering på Facebook og skriver følgende:

“Der er tale om en besættelsesmagt, der gør sig skyldig i etnisk udrensning, idet palæstinenserne vedvarende fordrives af ulovlige bosættelser, børn og kvinder bliver pt. dræbt i hobetal, millioner er drevet på flugt - og listen er efterhånden uendelig. Der er ikke tale om en ‘krig’, men en massakre, der pågår med adskillige verdenslederes billigelse.”

Hvad han og Naveed Baig specifikt mener, er mere problematisk at komme til bunds i. Er det Özlem Cekic, som de mener er ”pro-zionistisk”, eller er det på grund af Jair Melchiors deltagelse, at de ikke vil deltage?

Det kan fremstå som en lettere uovervejet reaktion

Kasper Mathiesen, der også er muslim og som tidligere har samarbejdet med Naveed Baig omkring andre former for dialog og oplysning, udtaler på Naveed Baigs kommentar på Facebook:

“Den rigtige beslutning, og stor respekt, for den må have været svær at træffe med så lang en historik og din tilslutning til projektet og interreligiøs dialog."

"Men brobyggerne ser desværre ud til at være blevet et zionistisk blåstemplingsorgan, dialogkaffe med en bismag af folkemord, etnisk udrensning og Holocaust-tendenser.”

Også han har meldt afbud, men Naveed Baig skriver, at han ikke er enig i Kaspers udtalelser i denne forbindelse.

Ikke kun i Danmark

Det kan fremstå som en lettere uovervejet reaktion, at de muslimske repræsentanter vælger at boykotte arrangementet, især fordi disse mennesker faktisk deltog i de mange events, der skete i forbindelse med terrorangrebet på den jødiske synagoge den 6. februar 2015, hvor en islamistisk ekstremist skød og dræbte den jødiske vagt, Dan Uzan.

Dengang slog de alle på tromme for, at forholdet mellem jøder og muslimer ikke skulle ødelægges, fordi en galning valgte at dræbe andre mennesker i sin religions navn.

Tendensen med at boykotte disse interreligiøse begivenheder, der fokuserer på de muslimske traditioner, er ikke blot noget, der sker i Danmark.

Özlem Cekic forsvarer sig på sin Facebook-profil i dag

Også dette års Iftar/Ramadan-fejring i Det Hvide Hus i Washington er blevet aflyst, fordi de muslimske repræsentanter har boykottet det grundet den amerikanske regerings politiske beslutninger i forbindelse med hændelserne i Gaza.

Özlem Cekic forsvarer sig på sin Facebook-profil i dag, og hun bemærker blandt andet, at hun tidligere har afholdt Ramadanmiddage, hvor Flemming Rose var inviteret.

På daværende tidspunkt var han en af Danmarks mest kritiserede mænd, fordi han var initiativtageren til publiceringen af Muhammed-karikaturerne.

Özlem Cekic skriver også, at hun er blevet såret over de slet skjulte beskyldninger om, at arrangementet skulle være ”en støttemiddag for Israel”, hvilket der heller ikke synes at være noget objektivt begrundet argument for.  

Vejen frem

Men når brobyggeri og dialogkaffe ikke længere er vejen frem, i Danmark, hvor spliden mellem religiøse grupperinger længe og massivt har været forsøgt dæmpet og nedtonet, hvad bringer fremtiden så, kunne man spørge? 

Som konflikten udspilles lige nu, mellem danske repræsentanter for dialog og fredelig sameksistens, ser fremtiden sortere ud.

Spørgsmålet er hvilket signal de muslimske repræsentanter er endt med at stå for.

Et mere klart billede fordrer, at de forskellige repræsentanter, der tidligere har stået, side om side med danske jøder, uddyber, hvad de mener, der så skal ske fremover.