Annonce

Afslag på seniorpension kostede gigtplagede Herdis tilknytning til arbejdsmarkedet

Seniorpensionen skulle være en håndsrækning til de nedslidte og arbejdsomme, men stadig flere får afslag. Mens beskæftigelsesministeren arbejder på at finde ud af, hvad der foregår, sidder afviste ansøgere uforstående tilbage
Foto: Colourbox
Lægens vurdering er ikke længere nok til at sagsbehandlere hos Seniorpension godtager, at du er nedslidt.

Stadig flere får afslag på ansøgning om seniorpension og flere afgørelser omgøres i Ankestyrelsen trods ingen tilsyneladende har ændret på opfyldelseskravene. Det har Netavisen Pio tidligere skrevet om her.

En af dem, der har fået afslag, er tidligere rengøringsassistent 64-årige Herdis Jeppesen, der har et langt arbejdsliv bag sig.

Efterløn i stedet for

Herdis Jeppesen er plaget af gigt i hele kroppen, der gør mange af dagligdagens bevægelser både smertefulde og besværlige.

Hun kunne ikke holde til de 25-30 timer ugentligt hun gjorde rent, og det var på den baggrund, at Herdis Jeppesens læge visiterede hende til seniorpension.

Seniorpension var for Herdis en mulighed for at kunne blive på arbejdsmarkedet trods smerter, og for at arbejdsgiveren kunne beholde Herdis

Herdis ville gerne fortsætte med at arbejde, hendes arbejdsgiver ville gerne beholde hende så vidt muligt, og Herdis' læge gennem knap 40 år vurderede, at hun opfyldte kravet om varigt nedsat arbejdsevne.

Til både hendes og hendes læges store undren fik Herdis afslag

Seniorpension var for Herdis en mulighed for at kunne blive på arbejdsmarkedet trods smerter, og for at arbejdsgiveren kunne beholde Herdis.

Til både hendes og hendes læges store undren fik Herdis afslag.

Til Netavisen Pio siger hun:

“Jeg føler ikke, at jeg eller min læges specialistvurdering blev taget alvorligt. Jeg har været hos min læge i 40 år, og hun kender mig rigtig godt. Når beskæftigelsesministeren bliver spurgt om, hvad der foregår, oplever jeg, at hun taler uden om. Hun tager ikke lægernes ord alvorligt.”

Jeg vil gerne arbejde. Jeg savner det sociale og min arbejdsplads savner mig

Herdis ankede afgørelsen, men også i Ankestyrelsen fik hun afslag. Og dér orkede Herdis ikke mere, så hun valgte i stedet at gå på efterløn.

Det har været en brat overgang at gå fra at komme ud blandt andre og gøre nytte til, at jeg nu ikke må arbejde.” fortæller hun

“For mig betyder det, at jeg ingen tilknytning har til arbejdsmarkedet nu. Min arbejdsplads ville ellers gerne beholde mig og jeg ville gerne blive. Jeg vil gerne arbejde. Jeg savner det sociale og min arbejdsplads savner mig.”

“Det har været en brat overgang at gå fra at komme ud blandt andre og gøre nytte til, at jeg nu ikke må arbejde.” fortæller hun.

Samråd og flere retssager på vej

Den seneste tids fokus på de mange andre, der har fået afslag, har dog fået hende til at genoverveje at indbringe Ankestyrelsens stadfæstelse for retten sammen med FOA.

Ifølge TV 2 har 3F fået omgjort Ankestyrelsens stadfæstelser to gange ved byretten. Fagforeningen varsler, at der er flere retssager i vente.

Det har fået mig til at genoverveje, om jeg skulle tage sagen op igen

“Jeg har jo fulgt godt med i sagerne”, siger Herdis til Netavisen Pio. “Det har fået mig til at genoverveje, om jeg skulle tage sagen op igen. Jeg kunne ikke overskue at indbringe sagen den gang, jeg fik afslaget, men nu tror jeg at jeg vil tage fat i FOA igen.”

SF har kaldt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i samråd om de stigende afslag på seniorpension, som nedslidte borgere får samt om de mange omgørelser af afgørelserne i Ankestyrelsen.

Også Enhedslisten, 3F, FOA, HK og Lægeforeningen er uforstående overfor de mange afslag

SF er ikke de eneste, der er gået i brechen for de mange afviste seniorpensions ansøgere. Også Enhedslisten, 3F, FOA, HK og Lægeforeningen er uforstående overfor de mange afslag.

Forelagt Herdis kritik henviser beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen, til sin udtalelse forleden til TV 2.

Her sagde Ane Halsboe-Jørgensen, at det er fagpersoner, der skal afgøre om man er berettiget til seniorpension, ikke ens egen læge.

Hun sagde også, at hun ville undersøge, hvad der ligger til grund for stigningen i afslag på ansøgninger og de mange omgørelser i Ankestyrelsen.

Flere artikler om emnet