Politiken (15.9) bragte i lørdags kronikken 'En fremtid i frihed' af Søren Pind og Kristian Jensen, hvori de præsenterede deres vision for Danmark. I kronikken skrev de blandt andet, at "Venstre har, i de 10 år vi sad ved regeringsmagten, forandret og forbedret det danske samfund". Blandt disse forbedringer nævnes bl.a. frit valg-ordninger og forbedret sundhed.

Til gengæld nævner kronikken ikke noget om udviklingen i antallet af lejere, der blev sat på gaden, fordi de ikke kunne betale deres husleje. Dette tal blev næsten fordoblet fra lidt under 2000 om året til over 4000 familier. Det svarer til 11 udsættelser om dagen. Det vides ikke, om det var et decideret mål for den tidligere VK-regering at straffe de svageste lejere, eller om det blot var en afledt effekt af deres vision om et 'frit og dynamisk' samfund. Men faktum er, at stigningen på skønneste vis faldt sammen med VK-regeringens levetid.

Bag tallene gemmer sig selvsagt massevis af menneskeskæbner, herunder alt for mange børnefamilier. De fleste endte ikke som deciderede hjemløse, men blev med hjælp fra kommuner og personlige netværk placeret under tag og fire vægge. Men at miste sit hjem er ydmygende og destabiliserende i en sådan grad, at det nærmest ikke tjener sammenligning. For de borgerlige skyldes udsættelserne sandsynligvis manglende initiativ, udpræget dovenskab og personlig skyld.  Ud fra denne 'I-har-rigtig-godt-af-det'-logik skal samfundet ikke reagere selvom tvangsudsættelserne boomer.

I alt for lang tid har TINA-doktrinen været normen og konfronteret med åbenlyse samfundsproblemer har politikerne trukket på skuldrene og sagt 'sådan er det jo'. Men der er rent faktisk er alternativer til at flere og flere smides på gaden. På blot ét år er det lykkedes at knække kurven: Nye tal fra boligorganisationen KAB viser, at markant færre lejere sættes på gaden.

Denne genopretning skyldes to ting. På den ene side skyldes knækket, at boligforeningerne har indført en mere aktiv indsats over for lejere, der misser huslejebetalingen.  Det kan virke banalt, men nogle familier mangler overblik over økonomien og hjælp med at håndtere gæld og boligstøtte.

På den anden side har den nye regering smidt de liberale laden-stå-tid dogmer over bords, fokuseret på rigtige mennesker og afskaffet de forkætrede fattigdomsydelser. Fattigdomsydelserne medførte dramatiske indtægtstab for mange familier - og når der er færre penge i husholdningsbudgettet, har man også færre penge til at betale husleje. Det er ret simpel logik for de fleste, men den tidligere borgerlige regering mente ikke, at man kunne drage denne konklusion.

Søren Pind og Kristian Jensen vil med garanti råbe op om, at den personlige frihed (til at blive sat på gaden) gennem disse tiltag knægtes, og at vi direkte er på vej mod et socialistisk samfund. Jeg tillader mig at have det modsatte synspunkt. Den nærmeste fremtid vil vise om kurven over lejere, der sættes på gaden, for alvor er brudt. I så fald kan regeringen notere sig en gigantisk værdipolitisk sejr, hvor tryghed igen gælder for hele befolkningen, og ikke blot en del af den.