Vi taber hver sjette elev, og det er en gigantisk falliterklæring. Hvis vi som politikere og som samfund ikke tog det alvorligt, burde vi have et los bagi. Det er på tide, at vi sender ’plejer’ på pension og har modet til at tænke nyt.

Debatten om folkeskolereformen raser. Lærerne, skolerne, kommunerne, SFO'erne, klubberne, forældrene - alle har en holdning. Og mange er skeptiske over for det nye. Bliver det hele nu lavet om? Hvor passer jeg ind i den nye folkeskole? Fungerer det ikke meget godt, det vi kender? Er det nu også nødvendigt?

Og svaret er ja. Folkeskolen bliver lavet om. Og godt for det!

Vi kan ikke bare trække på skuldrene og fortsætte i samme gænge, når hver sjette elev forlader skolen uden at kunne læse eller regne godt nok til at komme videre. Én ud af seks!

LÆS OGSÅ: Begejstring over regeringens folkeskolereform

Vi har dygtige og engagerede lærere, men selvom de arbejder hårdt, er resultatet stadig ikke godt nok. Derfor må vi se på rammerne. Vi må gøre det klogere og bedre. Vi taber hver sjette elev, og det er en gigantisk falliterklæring. Hvis vi som politikere og som samfund ikke tog det alvorligt, burde vi have et los bagi.

Det er på tide, at vi sender ’plejer’ på pension og har modet til at tænke nyt.

Hvis det skal lykkes, kan det ikke hjælpe noget, at vi nøjes med at rykke rundt på en dansktime her og der. Vi må tænke helt nyt.

Skolen skal være udfordrende, aktiv og med mere frihed til lærerne og den enkelte skoleledelse. Lad os dog give ansvaret til de, der har fingrene i jorden hver eneste dag og droppe de stive kasser.

Det vil betyde ændringer for lærerne, for SFO'erne og for klubberne. Men diskussionen må aldrig handle om at bevare institutioner og funktioner. Den må og skal handle om vores børn.

En sammenhængende skoledag med nye aktivitetstimer, kreativ læring og motion vil betyde alverden for vores børn og deres læring.

LÆS OGSÅ: Ingen kompetence at tale dårlig dansk

Hvis det skal lykkes, kan det ikke hjælpe noget, at vi nøjes med at rykke rundt på en dansktime her og der. Vi må tænke helt nyt.

Hvis hver enkelt lærer i gennemsnit bruger to timer om ugen mere på at undervise, vil det kunne give et kæmpe løft.

I dag underviser en lærer i gennemsnit 16 timer (ca. 22 skoletimer) ud af en arbejdsuge på 37 timer. De resterende 21 timer bruges på diverse møder, forberedelse, skole-hjem-samarbejde mm. Vi lægger op til, at der fremover i gennemsnit undervises 18 timer, hvor der så er 19 timer tilbage til forberedelse, skole-hjem-samarbejde mm.

Vores børn bliver bedre og dygtigere af en mere sammenhængende skoledag med mere tid med lærerne. Det vælter ikke læsset, at vi beder lærerne om at være sammen med børnene to timer mere om ugen. Hvis vi tør tænke nyt, behøver det ikke at betyde dårligere forberedelse.

LÆS OGSÅ: Lærernes arbejdstidsaftale strider mod den danske model

Vi må spørge os selv, om der skal bruges præcis samme forberedelsestid til en undervisningstime i idræt i 2. klasse og en dansktime i 9. klasse.

Mere effektive møder og mindre bureaukrati er én måde at få mere tid til børnene. Mere fleksible arbejdstidsregler er en anden. Vi må spørge os selv, om der skal bruges præcis samme forberedelsestid til en undervisningstime i idræt i 2. klasse og en dansktime i 9. klasse. Eller samme forberedelsestid til den lærer, der skal undervise tre 7. klasser i matematik og den lærer, der skal undervise i to forskellige fag på tre forskellige klassetrin.

Vi har enormt dygtige lærere, der arbejder hårdt. Lad os have modet til at give dem bedre rammer, så vi kan gøre en god folkeskole endnu bedre.

Lad os droppe skyttegravskrigen, hvor det mest af alt handler om at bevare.

Det handler hverken om SFO'ens overlevelse eller lærernes ønske om at holde fast i det, de kender. Det handler om vores børn. Ikke mindst de børn, der i dag forlader folkeskolen uden at kunne tage en uddannelse, fordi de ikke kan læse og regne. Dem lader vi i stikken, og det er ikke bare samfundsøkonomisk dumt og unfair over for den enkelte. Det er også virkelig udansk.

 

Ane Halsboe-Larsen (1983) er folketingsmedlem for Socialdemokratiet og partiets ordfører vedr. social dumping.