Der er bestemte øjeblikke i et menneskes liv der afslører dybere sandheder om vedkommendes karakter og egenskaber end andre. Da Lars Løkke Rasmussen evaluerede dagens dont foran spejlet torsdag aften har det utvivlsomt været med en træls mavefornemmelse: Var dette endnu et ”moment of truth”, hvor jeg tillod danskerne et kig under overfladen?

En måbende offentlighed må nu se til mens Lars Løkke Rasmussen laver en 180 graders vending på sin oprindelige position – udelukkende af taktiske hensyn og for at please den yderste højrefløj i Liberal Alliance.

”I bygger noget helt vildt op”, havde en tydeligt presset Løkke udbasuneret om nogle meget simple spørgsmål om Venstres folkeskolepolitik tidligere på dagen. Måske har han endda haft et urovækkende flashback til en uheldsvanger eftermiddag på Statens Museum for Kunst, hvor han mildest talt havde svært ved at svare på selv de mest simple spørgsmål om hans rolle i Lækagesagen.

Løkke blev i går på TV2 konfronteret med det faktum, at hans eget projekt for drenge med myrer i bagdelen, Løkkefonden, går ind for en forandring af folkeskolen, der i indhold 1:1 ligner regeringens fine udspil til en Folkeskolereform, når det kommer til en mere afvekslende skoledag.

Under Løkkefondens formål kan man blandt andet se følgende citat fremhævet under overskriften ’En række pædagogiske tiltag kan give drenge bedre vilkår i skolen’:

”flere praktiske og bevægelsesmæssige aktiviteter, positive forventninger, anerkendende relationer og velstruktureret undervisning.”

Og det flugter særdeles godt med Løkkes position under åbningstalen i 2010, hvor han også udlagde Venstre folkeskolepolitik:

”Vi vil give de yngste en skoledag fra 8 til 14, en 6-timers-skoledag, 6 klokketimer med undervisning, fysisk aktivitet, kreativitet og lektielæsning, en tryg og sammenhængende dag”.

Det blev i VK-regeringens skoleudspil, der som bekendt strandede undervejs, til erklæringen om, at ”det vil gavne indlæringen, når der i løbet af skoledagen bliver bedre plads til, at man kan veksle mellem undervisning, leg og fysisk aktivitet”.

Søren Pind havde fat i en cykelpumpe af de store, da han pustede sin formand op til at være Danmarks moralske statsminister. De gevandter kan han vist ikke rigtig bære.

Så skulle den sag vel være klar? I første omgang var den. Venstre bakkede op om skolereformen. Men nu er der desværre gået Løkke i den præcis som det en overgang skete med Skattereformen. En måbende offentlighed må nu se til mens Lars Løkke Rasmussen laver en 180 graders vending på sin oprindelige position – udelukkende af taktiske hensyn og for at please den yderste højrefløj i Liberal Alliance. Det kan være at 180-grader er en foretrukken højrefløjs-vending, men det går desværre ud over Emil og hans kammerater, der afventer at politikkerne retter op på ti års fejlslagen skolepolitik og lægger taktikken på hylden.

Vi kan alle kun håbe at Lars Løkke Rasmussen vil bruge sin næste barbering foran spejlet til at besinde sig og lægge stilen om. Af hensyn til Danmarks børn og for Danmarks fremtid. Søren Pind havde fat i en cykelpumpe af de store, da han pustede sin formand op til at være Danmarks moralske statsminister. De gevandter kan han vist ikke rigtig bære.

Oppositionens leder har et grundlæggende valg at træffe: Vil han være en Løkke eller en Rasmussen? Lad der endelig ikke gå yderligere Løkke i den igen. Sidste år ville han forhandle skattereform i Rio de Janeiro, så det må efterhånden betegnes som en tilbagevendende tradition, at Løkke-sæsonen sætter ind ved Folketingets afslutning. Vi må håbe at den denne gang bliver kort. Børnene har brug for, at vi lander den skolereform nu.