Ligevægt, udbud og efterspørgsel
Ligevægt på markedet vil sige, at udbud svarer til efter efterspørgsel. Ser man eksempelvis på arbejdsmarkedet, så er det i ligevægt, når udbuddet af arbejdskraft (det antal folk der gerne vil have et arbejde) er lig med efterspørgslen efter arbejdskraft (det antal folk som arbejdsgiverne ønsker at ansætte).
Ser man på reformernes indhold, så er der netop ikke tale om, at der skabes nye arbejdspladser. Der er derimod tale om, at arbejdsudbuddet øges.
Når økonomien ikke er i ligevægt, kan det have store samfundsmæssige konsekvenser. Er udbuddet større end efterspørgslen, er resultatet arbejdsløshed. Er efterspørgslen større end udbuddet, risikerer vi overophedning med deraf følgende løn- og prisstigninger, der forringer konkurrenceevnen.
Den klassiske ligevægtsøkonomiske skole mente, at markedet af sig selv ville finde frem til ligevægten. Blandt andet fordi prisen på varen (dvs. lønnen når vi taler om arbejdsmarkedet) vil tilpasses, så udbud og efterspørgsel passer sammen. Er efterspørgslen større end udbuddet vil prisen stige, og er udbuddet større end efterspørgslen vil den falde. På den måde vil markedet finde sin ligevægt, argumenterer ligevægtsøkonomerne.
Rød og blå blok abonnerer på ligevægtstankegang
Ser man på den økonomiske debat i dagens Danmark, er det også ligevægtstankegangen som præger debatten. Ikke mindst når politikkerne, som oven for beskrevet, sælger tidens store reformer med, at de vil øge beskæftigelsen med X antal tusinde personer.
Men ser man på reformernes indhold, så er der netop ikke tale om, at der skabes nye arbejdspladser. Der er derimod tale om, at arbejdsudbuddet øges. Når der sådan uden videre sættes lighedstegn mellem arbejdsudbuds og beskæftigelse, skyldes det netop ligevægtstankegangen: Man antager, at det økonomien vil være i ligevægt, så øget arbejdsudbud vil medføre øget beskæftigelse.
Det afspejler sig også i de modeller, Finansministeriet anvender. DREAM-modellen er en såkaldt ligevægtsmodel, mens at ADAM-modellen antager at beskæftigelsen på kort sigt er bestemt af efterspørgslen, mens den på lang sigt er bestemt af udbuddet. Begge antager altså, at vi på sigt vil have fuld beskæftigelse, og derfor kan sætte lighedstegn mellem øget arbejdsudbud og øget beskæftigelse.
Outputgab er aldrig 0
Dette giver muligvis god teoretisk mening. Men som en beskrivelse af den faktiske virkelighed, som den vil se ud engang i fremtiden, er det ikke særlig brugbart. Her befinder økonomien sig så godt om aldrig i ligevægt. Det afslører et kig på de seneste to årtiers års output- og beskæftigelsesgab i Danmark.
Så når politikerne hævder, at tilbagetrækningsreformen vil øge beskæftigelsen med 65.000 personer i 2020, så kan man være så godt som sikker på, at der i 2020 netop ikke er kommet præcis 65.000 personer mere i beskæftigelse.
Gabet beskriver forskellen mellem den produktion og beskæftigelse, der forventes hvis økonomien er i ligevægt, og den faktiske produktion og beskæftigelse. Når output- og beskæftigelsesgabet er nul, er økonomien i ligevægt, idet udbud svarer til efterspørgsel. Når det er negativt, er udbud større end efterspørgsel, og vice versa.
Af Finansministeriets opgørelser over det danske output- og beskæftigelsesgab siden 1990 fremgår det, at gabet aldrig har været 0. I nogle år har det været negativt som konsekvens af arbejdsløshed (starten af 1990’erne, midten af 00’erne og siden krisen udbrud i 2008), og andre år har det været positivt med risiko for overophedning (slutningen af 1990’erne og starten af 00’erne, og især perioden fra 2006 til 2008). Men ingen af årene har det været 0!
Figur 1: Output- og beskæftigelsesgab i Danmark, 1990-2012
Kilde: Finansministeriet, ”Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer”, 22. november 2012
Ligevægt er et teoretisk begreb – ikke en faktisk tilstand
Det betyder ikke, at man ikke på sigt kan opnå en højere beskæftigelse – og højere velstand – ved at øge arbejdsudbuddet. Men de tal, som modellerne spytter ud, skal i bedste fald betragtes som et gennemsnit over en længere periode. Det giver ingen mening at bruge dem som faktiske beskrivelser af, hvor meget beskæftigelsen vil være vokset på et givent tidspunkt, som eksempelvis år 2020.
De fleste ligevægtsøkonomer vil formentlig også hævde, at de netop har taget forbehold for det i deres modelberegninger. ”Vi siger ikke, at beskæftigelsen vil vokse med 150.000 personer i 2020 – vi siger, at hvis vi antager ligevægt i 2020, så vil beskæftigelsen være 150.000 personer højere”, kunne deres forsvar lyde. Desværre glipper det forbehold, når politikerne kommer på banen. De hævder uden forbehold, at højere udbud vil slå ud i højere beskæftigelse, og antager dermed – bevidst eller ubevidst – at økonomien vil være i ligevægt.
Så når politikerne hævder, at tilbagetrækningsreformen vil øge beskæftigelsen med 65.000 personer i 2020, så kan man være så godt som sikker på, at der i 2020 netop ikke er kommet præcis 65.000 personer mere i beskæftigelse som konsekvens af tilbagetrækningsreformen.
For er der noget økonomien aldrig er, så er det i ligevægt.
Dette er en redigeret udgave af et blogindlæg oprindelig bragt på den uafhængige blog 90mandater.dk.