I dansk politisk historie har vi kun set én lignende konstellation . Det var i 1970'erne med den kortlivede SV-regering. Men i Tyskland er det tredje gang, at en regering over midten dannes. Sidste gang var i Merkels første regeringsperiode fra 2005 til 2009, og det var ingen større succes for socialdemokraterne. Men med det netop underskrevne regeringsgrundlag er der håb forude.

Ifølge den politiske redaktør på ZEIT ONLINE, Ludwig Greven, rykker Tyskland nemlig til venstre med regeringsgrundlaget:

"Som et resultat heraf bærer den sort-røde koalitionsaftale et utroligt stærkt klassisk socialdemokratisk præg. Det politiske pendul slår tilbage. Efter socialreformerne under Gerhard Schröder, pensionsalderen på 67 år under den sidste store koalition og den mere erhvervsvenlige kurs under Merkels sidste regering, bliver der nu igen fordelt sociale velgerninger.”

Det betyder blandt andet, at der fra 2015 kommer en almen mindsteløn, at de tyske pensions- og plejeydelser bliver forbedret, og at huslejestigninger vil blive begrænset.

Mindstelønnen kommer
Den længe efterspurgte lovbestemte mindsteløn kommer til at ligge på 8,5 euro i timen. Det var også, hvad SPD oprindeligt lagde op til, men den kommer ikke til at gælde vikarer.

Der er dog ikke tvivl om, at mindstelønnen vil være et plaster på såret efter Gerhard Schröders benhårde arbejdsmarkedsreformer fra 2003. De har nemlig  fået reallønnen til at falde og presset de tyske lønmodtagerne til løntilbageholdenhed. Planen er, at man begynder at indfase mindstelønnen fra 2015, men  at den i 2017 skal være endeligt indført. Det er en kæmpe sejr for socialdemokraterne.

Til gengæld for at mindstelønnen ikke gælder vikarerne, begrænses vikariater til at vare max 18 måneder. Efter ni måneder skal en vikar tjene lige så meget som en fastansat.

Denne udvikling er interessant for os danskere såvel som for alle europæere. For når vi i Danmark drøfter vikarernes indtog på arbejdsmarkedet og presset på lønmodtagerne, går tyskerne nu den anden vej. De vil have mere social sikkerhed og lønninger, man kan leve af.

Pension til de lavtlønnede
Ud over mindstelønnen lykkedes det samtidig SPD at få pensionsalderen ned på 63 år med det krav, at man har betalt til en pensionskasse i 45 år. Ligeledes var det en socialdemokratisk hjertesag at sikre, at de lavest lønnede i samfundet kunne få en statslig sikret supplering i deres alderdom på op til 850 euro om månedet. Det lykkedes.

I regeringsgrundlaget er der udgifter for over 23 milliarder euro, men finansieringen af det er en smule tvivlsom. CDU har nemlig afvist at ville hæve skatterne - modsat SPD - og det er blevet en del af aftalen.

Et andet punkt, hvor SPD har måttet give sig, er ønsket om at afskaffe den såkaldte Betreuungsgeld, der er et statsligt børnebidrag til forældre, der passer deres børn hjemme. Ligeledes vandt CDU sværslaget om uddannelsespolitikken, hvor SPD blandt andet gerne ville lade staten alene betale for den tyske SU, der dog ikke kan sammenlignes med den danske SU. De frigjorte midler skulle i stedet gå til universiteterne, men det skete ikke.

Partimedlemmerne skal godkende
Men når det lyder, at Tyskland "får en ny regering", er det faktisk ikke helt sikkert. For SPD's 470.000 medlemmer skal i en urafstemning først godkende regeringsaftalen.

Men ifølge partiformanden Sigmar Gabriel og andre højtstående socialdemokrater skal medlemmerne nok stemme for dannelsen af den regering, der skal styre Tyskland de næste fire år. For der er flotte socialdemokratiske aftryk i regeringsaftalen.

Vigtige socialdemokratiske punkter fra regeringsgrundlaget:

- National mindsteløn på 8,5 euro i timen
- Indførelse af dobbelt statsborgerskab
- Pensionsalder 63 år
- Folkepension til lavtlønnede
- 55-60% af strømforsyningen skal være grøn frem til 2035

Jakob Esmann (f. 1993) er stud.mag. i tysk ved Aarhus Universitet og præsident for Ungdommens Nordiske Råd. Han er også medlem af DSU’s forretningsudvalg og fungerer som journalist på DSU’s medlemsblad DSU’eren.