”Det er lige mig. Jeg trives rigtig godt, og jeg kan mærke, at jeg går en god tid i møde. Det var det rigtige valg, og borgerne i Fredericia har taget utrolig pænt mod mig, det har næsten været for meget,” siger den nye borgmester Jacob Bjerregaard i en telefon fra Fredericia.

Det er nu 24 dage siden, at der var vagtskifte i kommunerne. Den 1. januar satte 31 socialdemokratiske borgmestre sig således for bordenden i landets mange byrådsrådssale. Ud af de 31 var der to nye, som aldrig havde prøvet at mærke vægten af en borgmesterkæde på brystet: Jacob Bjerregaard fra Fredericia og Birgit Stenbak Hansen fra Frederikshavn:

”Det er en drøm at blive fuldtidspolitiker, men det kræver struktur, struktur og struktur. Jeg skaber jo mit eget job, og det kræver nogle overvejelser at finde ud af, hvad er det for en profil, jeg gerne vil have,” siger Birgit Stenbak Hansen.

Fredericia er bedre end Christiansborg
Birgit Stenbak Hansen havde, da hun trådte ind på rådhuset i Frederikshavn, allerede deltaget i byrådsarbejde i kommunen i 12 år. Hun var i forvejen et kendt ansigt i den nordjyske havneby, fordi hun var lokal. Men for Jacob Bjerregaard var det baggrunden som folketingspolitiker, der gjorde, at han allerede var et kendt navn i byen. Men Folketinget var også grunden til, at han stillede op i Fredericia:

”Jeg trives bedst, når jeg har noget at skulle have sagt, og der er langt fra at være almindeligt folketingsmedlem til at have reel indflydelse. Jeg er væsentlig mere glad i mit nye job som borgmester, og jeg glæder mig, når jeg står op om morgenen, til at komme på arbejde.”

Og drømmene er store for de to nye borgmestre, også selvom der ikke er plads til meget ideologi i den kommunale planlægning:

”Rigtig meget af det, vi laver, i kommunerne er jo realpolitik. Det handler om at drive kommunen bedst muligt, og derfor er der ikke meget plads til at svinge den ideologiske fane. Hvis det var det, vi brugte tiden på, så kom vi ingen vegne,” siger Birgit Stenbak.

Nye borgmestre – ny tro på fremtiden
Økonomisk og politisk ro. Kerneområder i fokus. De bedste beslutninger sker med den størst mulige opbakning. Og ikke mindst en fornyet tro på fremtiden.

Det er, hvad Jacob Bjerregaard og Birgit Stenbak Hansen nævner, når de skal sætte nogle ord på, hvordan borgerne i henholdsvis Fredericia og Frederikshavn kommer til at mærke, at det er en socialdemokratisk borgmester, de har fået. For begge gælder det, at det er Venstre, som har siddet i stolen i den forrige periode.

”Modsat, hvad vi tidligere har oplevet i Frederikshavn, har jeg det som socialdemokrat sådan, at hvis noget kører godt kommunalt, så ser jeg intet behov for at afprøve en privatisering, sende det i udbud og så videre. Det er spild af tid og penge,” siger Birgit Stenbak Hansen.

Og for Fredericias vedkommende er det ikke en hvilken som helst borgmester, de er kommet af med. Venstremanden Thomas Banke formåede i den grad at få sat den gamle fæstningsby på landkortet. Både med mistillid og misbrug:

”Jeg synes, jeg kan mærke, at byen er faldet til ro igen. Erhvervslivet viser igen interesse. Investeringslysten er tilbage. Og når borgerne i Fredericia giver så varm en velkomst, så tror jeg ikke kun, at det er mig som borgmester, men hele den politiske stabilitet, de er glade for at få tilbage,” siger Jacob Bjerregaard.

Vi skal bevare overblikket
Men ud over de store drømme, står både Birgit Stenbak Hansen og Jacob Bjerregaard med nogle store fremtidige udfordringer. Begge kommuner er tynget af dårlig økonomi. Ja, i Frederikshavn er de faktisk den kommune, der er dårligst til at betale, siger Birgit Stenbak Hansen:

”Vi skal op af dyndet. Det bliver den største opgave, og det er en fælles opgave. Men i sidste ende er jeg jo den, der er den. Og det kræver, at jeg formår bevare det store overblik og være allround.”

Men det store overblik kræver også, at man finder den rette balance, mener Jacob Bjerregaard. Både mellem embedsmændene og politikerne, og ikke mindst mellem politikerne og baglandet:

”For mig bliver det vigtigt, at den manglende inddragelse, som, jeg følte, der var på Christiansborg, ikke kommer til at herske i Fredericia. Det er mit job, at alle involverede parter føler, at de er blevet hørt.”