Det danske tal for lønmodtagerbeskæftigelse er nemlig et såkaldt sæsonkorrigeret tal. Det vil sige, at der i opgørelsen er korrigeret for de ændringer i forbrug og produktion, der mere eller mindre fast knytter sig til året forskellige måneder.
At sammenligne disse to størrelser er som at sammenligne pærer og bananer. Det giver ikke mening
Tallet for udenlandsk arbejdskraft i Danmark er derimod ikke sæsonkorrigeret. Dermed sammenligner Børsen altså to tal, der bygger på vidt forskellige præmisser. ”At sammenligne disse to størrelser er som at sammenligne pærer og bananer. Det giver ikke mening”, skriver Frederik I. Pedersen, chefanalytiker ved AE-Rådets.
Da der ikke findes officielle sæsonkorrigerede tal af den udenlandske arbejdskraft i Danmark, havde det korrekte naturligvis været, om Børsen havde sammenlignet tallet for udenlandsk arbejdskraft med det ikke-sæsonkorrigerede tal for lønmodtagerbeskæftigelse.
Og så skal de 12.305 udenlandske arbejdstagere ikke sammenlignes med 15.111, men med 61.100. Dermed er det ikke længere fire ud af fem job der er gået til udlændinge, men kun ét ud af fem job.
Når stigningen fra januar til maj er fire gange så stor målt med ikke-sæsonkorrigerede tal som med sæsonkorrigeret tal, så skyldes det, at beskæftigelsen i januar måned typisk er forholdsvis lav. Dels betyder vinteren at der bliver mere stille inden mange brancher. Og dels er privatforbruget ofte lavt efter julehandlen i december. Når der ikke sæsonkorrigeres for de forhold, kommer stigningen fra januar til maj derfor til at fremstå væsentlig større.
Hverken Børsens journalister, redaktion, beskæftigelsesministeren eller de to forskere, der udtale sig til artiklen, har tilsyneladende stillet spørgsmålstegn ved det meningsfulde i at sammenligne de to talstørrelser.
Børsen bringer i dag et læserbrev, hvor AE-Rådets Frederik I. Pedersen gør opmærksom på forskellen i den måde, de to tal er opgjort på. Foreløbig har Børsen dog hverken korrigeret opgørelsen eller forholdt sig til kritikken.