Det Økonomiske Råd og Finansministeriet er uenige om sundhedstilstanden i de offentlige finanser. Uenigheden handler om størrelsen på den såkaldte ”strukturelle saldo”, som er den størrelse, man nu indretter finanspolitikken efter.

Mens regeringen vurderer, at der er underskud, er der ifølge den netop offentliggjorte vismandsrapport overskud på den strukturelle saldo. Står Vismændenes vurdering til troende, kan regeringen roligt sløjfe de bebudede besparelser på uddannelse, infrastruktur og forskning.

”Der er færre penge, end vi håbede og troede,” sagde Lars Løkke Rasmussen i tirsdags i sin tale ved Folketingets åbning. ”Økonomien var kørt til budgetlovens yderste grænse. Kasseeftersynet viste, at man var kommet for langt ud.” Ifølge regeringen er det derfor nødvendigt med skarpe prioriteringer, og i udspillet til den kommende finanslov lægger man således op til store besparelser på bl.a. uddannelse, forskning og infrastruktur.

Regeringens eget ”kasseeftersyn” af statsfinanser i august viste da også, at den såkaldt strukturelle saldo var gået i negativ. Der var i år et underskud på 0,9 af BNP i 2015 og næste år 0,7 pct. af BNP, hvilket er større, end det budgetloven tillader – nemlig kun ½ pct. Derfor er det ifølge regeringen nødvendigt at stramme statsfinanserne op og finde besparelser i budgettet. Finansloven skal spare 5 mia.kr.

Stor uenighed mellem Finansministeriet og Vismændene
At det pludselig ser så sort ud med de danske statsfinanser kommer mildt sagt som en overraskelse. Finansministeriets egen opgørelse af den strukturelle saldo ved årsskiftet var noget mere positiv. Her vurderede man, at saldoen lå ca. 6 mia. kr. højere end nu. Ser man derimod på de offentlige finansers ”kerneposter”, ser det mere positivt ud nu end i december 2014. Det kommer vi tilbage til.

En forskel på 1,2 og 0,6 pct. af BNP svarer faktisk til henholdsvis 24 og 12 mia. kr.

Det Økonomiske Råd der netop er kommet med deres efterårsrapport, ser mærkbart mere optimistisk på sundhedstilstanden for de offentlige finanser end regeringens ”kasseeftersyn”. Vismændene har beregnet – i øvrigt ud fra samme opgørelsesmetode som Finansministeriet – at der er et overskud på den strukturelle saldo på 0,3 pct. af BNP i 2015, mens der i 2016 er et overskud på 0,2 pct. af BNP.

Forskellen mellem regeringen og vismændenes opgørelser lyder måske ikke af meget. Men en forskel på 1,2 og 0,6 pct. af BNP svarer faktisk til henholdsvis 24 og 12 mia. kr. Det er ikke småpenge. Omregnet til pædagoger, sygeplejesker, lærer, forskere eller håndværkere kan det opgøres i titusindvis af job.

Hvilken af de to vurderinger, der er det mest retvisende billede, har stor betydning for råderummet i finanspolitikken.

Den strukturelle saldo er forbundet med stor usikkerhed
Går man ned i Finansministeriets beregninger af den strukturelle saldo, er det svært at blive helt klog på, hvorfor man har nedjusteret sit skøn så markant siden årsskiftet. Ved indgangen til 2015 regnede man med, at det offentlige forbrug ville være ca. 4,3 mia. kr. højere, end det ser ud til blive i den seneste redegørelse fra Finansministeriet. De offentlige investeringer er lidt højere end ventet, men samlet ligger den offentlige efterspørgsel ca. 3,6 mia. kr. lavere end ventet ved årsskiftet.

Ud fra vismændenes beregninger har vi råd til at investere. Faktisk har vi ikke råd til at lade være

Samtidig er vurderingen nu, at udgifterne til overførelsesindkomster bliver 4 mia. kr. lavere, end man regnede med. Det samlede billede, som optegnes i Finansministeriet seneste redegørelse, er i det store hele, at de ovenstående ”kerneposter” bidrager mere positivt til de offentlige finanser nu, man end man forventede ved årsskiftet. Omvendt er indtægterne fra personskatterne ca. 2,3 mia. kr. lavere end ventet, men samlet er der tale om en opjustering af de samlede bidrag fra kerneposterne på over 5 mia. kr.

På trods af de positive meldinger om lavere udgifter til overførsler, lavere udgifter til offentligt forbrug mm. end ventet, har man alligevel valgt at lave en kraftig nedjustering af den strukturelle saldo for 2015 med ca. 6 mia. kr. siden året gik i gang.

Den strukturelle saldo er en beregnet størrelse, som ikke kan slås op i statistisk årbog. Den er forbundet med betydelig usikkerhed. Set i lyset af hvor meget det strukturelle underskud betyder for tilrettelæggelsen af den økonomiske politik, er det stærkt bekymrende, at vurderingerne fra Vismændene og fra Finansministeriet nu og ved årsskiftet falder så forskelligt ud. Der er behov for en større analyse, åbenhed og diskussion af de forskelle og usikkerheder, der tegner sig.

Hvis vismændenes netop offentliggjorte rapport tegner det mest retvisende billede af sundhedstilstanden i dansk økonomi, er der ikke grund til at skære hårdt i uddannelse og forskning, som regeringen lægger op til. Ud fra vismændenes beregninger har vi råd til at investere. Faktisk har vi ikke råd til at lade være.

 
Erik Bjørsted er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med speciale i konjunkturvurderinger og konsekvensberegninger af økonomisk politik.
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.