Økonomisk krise under opsejling - Er Danmark klar?

Den borgerlige regering har ødslet pengene væk i stedet for at investere i vores samfund og vores fremtid. Derfor kan en økonomisk krise gøre ekstra ondt.
Foto: Colourbox
Flere og flere økonomer udtrykker bekymring for, at vi kan være på vej mod en ny økonomisk krise. Og nu vurderer Nationalbanken, at der er stor sandsynlighed for en global økonomisk krise inden for de næste et- to år.

Stor sandsynlighed for en global økonomisk krise inden for de næste et- to år

Vurderingen af, at krisen er på vej, hænger sammen med en række indikatorer, der tidligere har advaret om økonomiske kriser. Men det er ikke kun de makroøkonomiske indikatorer, som peger i retning af en ny, global krise. USA og Kina er i en eskalerende handelskrig, og her i Europa er den tyske økonomi – som normalt er den europæiske økonomis lokomotiv – gået i stå.

Storbritannien, som også er en af de vigtigste europæiske økonomier og Danmarks fjerdevigtigste handelspartner, er på vej ud af EU. Vi ved ikke, hvordan det ender med Brexit, men det vil med overvældende sandsynlighed påvirke den europæiske og den danske økonomi i negativ retning.

Overskuddet er ødslet væk

Den danske økonomi er sund, men vi har ødslet overskuddet væk i stedet for at investere

Det er ikke sikkert, at krisen kommer hverken i år eller om to år. Og det er vigtigt at huske, at den danske økonomi er grundlæggende sund. Vi har en høj beskæftigelse, overskud på betalingsbalancen og sunde offentlige finanser.

Hvis krisen kommer, er vi dårligere stillet, end vi behøvede at være

Men desværre har den forhenværende VLAK-regering ødslet pengene fra de gode tider væk i stedet for at investere i fremtiden. Anders Samuelsen viste stolt 21 pokaler frem. Én pokal for hver af de 21 milliarder, regeringen havde givet i skattelettelser. Og det var tilsyneladende kerne-borgerlig politik, at store benzinslugende biler skulle blive billigere og billigere.

Så hvis krisen kommer, er vi dårligere stillet, end vi behøvede at være. Simpelthen fordi, den borgerlige VLAK-regering prioriterede skattelettelser og store biler frem for investeringer i fremtiden.

Det handler om uddannelse

FH, der er hovedorganisation for 1,4 millioner lønmodtagere, har gjort op at der siden 2015 er sparet 9 milliarder kroner på vores uddannelser. På gymnasierne, på SOSU-skolerne, på de tekniske skoler og på de videregående uddannelser.

9 milliarder. 9.000.000.000 kroner, som er forsvundet fra uddannelsessektoren. Et svimlende tal, som svarer til næsten halvdelen af de 21 milliarders skattelettelser, Anders Samuelsen var så stolt over. Enhver, der kender det mindste til uddannelsessystemet kan se, hvor meget skade de årlige besparelser har betydet.

Hvis vi skal ruste Danmark til fremtiden, skal vi sikrer de unge en god uddannelse

Det er åbenlyst, at det ikke er holdbart. Hvis vi skal ruste Danmark til fremtiden, starter det nødvendigvis med, at vi sikrer de unge en god uddannelse. Både dem, der kommer fra ressourcestærke hjem og – måske især – dem, der skal have lidt mere hjælp.

For vi har brug for dygtige medarbejdere på vores virksomheder, når vi skal klare os i fremtidens konkurrence. Dygtige medarbejdere i vores offentlige sektor. Og vi har brug for at dem der er på arbejdsmarkedet i dag, kan uddanne sig til at skifte kurs, når de økonomiske vinde ændrer retning.

Det handler om mennesker

Investeringer i fremtiden handler også om mennesker. Om at sikre, at alle har det bedst mulige fodfæste for at lykkes. Om at sikre, at ingen lades i stikken; at sikre at alle kan se et fremtidsperspektiv, når verden forandrer sig.

En del af dén udfordringer at gøre noget ved den stigende ulighed. I generationer har vi i Danmark været stolte over en samfundsmodel, hvor vi har holdt uligheden i skak og opbygget et af verdens mest trygge og rige samfund. Det er ikke uden grund, at andre lande skæver misundeligt til Danmark.

Vi bliver ikke rigere af at lade børn vokse op i fattigdom

Vi er stadig et af verdens lige samfund, men det går den forkerte vej. Og modsat hvad de borgerlige partier siger, bliver vi ikke rigere af at lade børn vokse op i fattigdom. Vi bliver ikke rigere af, at de rigeste får endnu mere, mens de fattigste i bedste fald holder skindet på næsen.

Vi bliver heller ikke rigere og tryggere af at fordømme og udskamme dem, der har en anden hudfarve og etnicitet end gennemsnitsdanskeren. Integrationsopgaven er enorm, men vi bliver nødt til at tage den på os. For uanset hvad vi gør, bliver Danmark ikke lige så ensfarvet som det var, da jeg voksede op for 40 år siden i en forstad til Odense.

Vi bliver rigere og tryggere af at investere i mennesker. I vores dagtilbud, i vores folkeskoler og i indsatsen for dem, der befinder sig i udkanten af vores samfund. Dem, der skal have en hjælpende hånd, før de kan klare sig selv igen.

Det handler om fremtiden

Sidst men ikke mindst er der investeret alt for lidt i det, der skal bringe os ind i fremtiden. Eller rettere: Det, der ER fremtiden. For eksempel investeringer i vores klima og miljø, som er den største politiske udfordring i vores generation. I dag kan alle se nødvendigheden, men det er først nu, vi begynder at gøre noget ved det. Investeringen i vores klodes fremtid var en investering, VLAK-regeringen lod som om, den ikke behøvede at interessere sig for.

Der er investeret alt for lidt i det, der skal bringe os ind i fremtiden

Det bliver en enorm opgave at omstille vores samfund til at blive mere bæredygtigt, og det bliver ikke billigt. Men den gode nyhed er, at der kan komme en masse – gode – arbejdspladser ud af det. Grønne virksomheder, der kan blive verdensførende på klimavenlig teknologi, som resten af verden også kommer til at efterspørge.

Så det er faktisk en god investering, men først og fremmest er det en nødvendig investering.

Venstrefløjen er dem, der fører den ansvarlige økonomiske kurs

De borgerlige elsker fortællingen om de røde partier, der uansvarligt kaster penge i grams. Den passer bare ikke.

For det er gang på gang venstrefløjen, der får ansvaret for at rydde op efter de borgerlige partier. I 90’erne var det Poul Nyrup Rasmussen, der stod i spidsen for at få gang i økonomien igen. Efter Anders Foghs økonomiske amokløb var det Helle Thorning, der fik ansvaret for at rydde op og træffe alle de svære valg.

Lars Løkke har brugt de fleste af pengene på skattelettelser og gaver til vennerne

Og nu er det Mette Frederiksen, der har fået ansvaret for at få investeret i Danmark. Lars Løkkes VLAK-regering har brugt de fleste af pengene på skattelettelser og gaver til vennerne mens den velfærd, der understøtter vores velstand, er blevet udhulet.

Så det haster, det med at få investeret i Danmark. For vi ved ikke, hvornår krisen rammer.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Anmelder og debatør på Netavisen Pio


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Så er det med venstre og co. Det er ikke nyt. Det kan da ikke undre nogen. Hvornår har S overtaget magten og ikke skulle redde velfærden

Så er det med venstre og co. Det er ikke nyt. Det kan da ikke undre nogen. Hvornår har S overtaget magten og ikke skulle redde velfærden

Skattelettelser og afgiftnedsættelser er også en investering. Dette øger forbruget i recessioner og dermed væksten.

Flot at forfatteren af artiklen er økonomisk analfabet