Selvom beløbet er stort set svarer til den vækst, vi har set på sundhedsområdet i de seneste år, er det imidlertid nødvendigt at prioritere indenfor den afsatte ramme for at få løse de akutte udfordringer, som vi står med i det danske sundhedsvæsen. Den prioritering bliver sværere med den nye finanslovsaftale.

Flere år med meget stramme økonomiaftaler har betydet, at regionerne har været igennem store sparerunder i de seneste år, hvilket bl.a. skyldes en voldsom stigning i udgifterne til sygehusmedicin. I disse måneder igangsættes f.eks. behandling af patienter, der lider af den alvorlige lungesygdom, cystisk fibrose, med et nyt lægemiddel med navnet Orkambi. Behandlingen koster omkring to mio. kr. om året pr. patient!

Regionerne har været igennem store sparerunder i de seneste år

I det konkrete tilfælde er medicinen effektiv på en afgrænset gruppe af meget syge patienter, som kan få en markant forbedring af deres tilstand. Den dyre medicin og andre dyre behandlinger i sundhedsvæsenet rejser ikke desto mindre behovet for en generel debat om prioritering i vores sundhedsvæsen. For uanset, hvor mange penge skiftende regeringer vil bruge på sundhedsvæsenet, vil der være behov for at prioritere midlerne, hvis vi også i fremtiden skal kunne hjælpe svært syge patienter med den nyeste behandling.

I de seneste år har regionerne overholdt budgetterne på trods af en giftig kombination af knappe ressourcer og en stor stigning i udgifterne til bl.a. ny og dyr medicin. Det er sket ved at have fokus på effektive patientforløb. Vi taler om, at vi skal have den rigtige patient i den rigtige seng på det rette tidspunkt. Prioriteringen og tilrettelæggelsen af de effektive patientforløb skal bero på en lægefaglig vurdering af, hvilke patienter der på et givent tidspunkt har mest brug for behandling, og hvordan de ud fra kliniske retningslinjer kan få den mest optimale behandling.

Den Socialdemokratisk ledede regering gav vores læger en større frihed til at prioritere de mest syge først. Det skete ved at indføre en differentieret ventetidsgaranti, som betyder, at de mest syge patienter kunne behandles før andre. Den nye Venstre-regering har derimod besluttet at vende tilbage til en generel ventetidsgaranti, der er ens for alle, uanset hvor syge de er.

Reelt begrænses lægernes mulighed for at prioritere de mest syge patienter først

Dermed vender man tilbage til 00’ernes udvikling af sundhedsvæsenet, hvor der ikke var fokus på den rigtige aktivitet men alene på at skabe mere aktivitet – ikke mindst på privathospitalerne. Når der er afsat 300 mio. kr. til genindførelsen af behandlingsgarantien på 30 dage for alle, så er det udtryk for et fravær af prioritering indenfor vores sundhedsvæsen. Reelt begrænses lægernes mulighed for at prioritere de mest syge patienter først.

Det er svært at være imod flere patientrettigheder, men der er et trade off imellem patientrettigheder på den ene side, og på den anden side lægernes muligheder for at prioritere de mest syge højest, få den rigtige aktivitet, effektive patientforløb og dermed mest sundhed for pengene.  Det er derfor ikke tilstrækkeligt at prioritere sundhed. Man må også prioritere indenfor sundhedsvæsenet, hvis man skal løse de udfordringer, vi står med.

Anders Kühnau (f. 1981) er gruppeformand og politisk ordfører for Socialdemokraterne i Region Midtjylland. Han er desuden byrådsmedlem i Horsens Kommune.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.