I mere end hver anden af Danmarks 98 kommuner valgte Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i kølvandet på det seneste kommunalvalg at konstituere sig sammen for at fordele de ledende poster. Det viser en optælling, som Netavisen Pio har gennemført.

Der har de seneste uger været meget diskussion om, hvorvidt Socialdemokratiet på Christiansborg bør samarbejde tættere med Dansk Folkeparti. Her er der flere gange blevet henvist til, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti allerede i dag samarbejder rundt om i landets kommuner. Men hvor udbredt er samarbejdet egentlig? Og hvor i landet ser vi hyppigst samarbejde?

Netavisen Pio har på baggrund af konstitueringsaftalerne efter seneste kommunalvalg i 2013 undersøgt, hvor udbredt samarbejdet er. En konstitueringsaftale er en aftale mellem partier, der har flertal i byrådet, om hvordan posterne skal fordeles. Det handler ikke kun om, hvem der skal være borgmester, også fordelingen af udvalgsposter og diverse ”ben”, eksempelvis kommunens bestyrelsesposter rundt om i diverse selskaber. Derudover kan de indeholde aftaler om politiske prioriteringer.

Betydningen af konstitueringsaftalerne varierer dog fra kommune til kommune, og motiverne til at gå med i aftalerne kan handle mere om taktik og om at få del i udvalgsposter, end det nødvendigvis er et udtryk for politisk samhørighed. Alligevel giver det en indikation af, hvem partierne forestiller sig at samarbejde med i løbet af den kommende valgperiode.

Dobbelt så mange konstitueringsaftaler med DF som med RV
Socialdemokratiet kom efter kommunalvalget i 2013 med i konstitueringsaftaler i 71 af landets 98 kommuner. I 52 af disse aftaler var Dansk Folkeparti også deltager. Til sammenligning var Socialdemokratiets klassiske landspolitiske samarbejdspartner, Radikale Venstre, kun med i 26 af de 71 aftaler.

Der er altså dobbelt så mange aftaler, hvor Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti deltager sammen, som aftaler hvor Socialdemokratiet og Radikale Venstre deltager. Med til historien hører, at Radikale Venstre i en række mindre kommuner ikke er repræsenteret.

Venstre er dog fortsat en smule mere attraktiv som samarbejdspartner for både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet indgik 53 konstitueringsaftaler med Venstre – én mere end med Dansk Folkeparti. Omvendt indgik Dansk Folkeparti 63 konstitueringsaftaler med Venstre.

Storbyerne skiller sig ud
Optællingen viser dog samtidig, at der er stor forskel på tværs af kommunerne. I landets fire største byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg, har Socialdemokratiet alle steder konstitueret sig med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Dansk Folkeparti organiserede sig derimod sammen med de øvrige blå partier. I de store byer ligner det altså den klassiske opdeling i rød og blå, som kendes fra landspolitik.

Omvendt er tendensen til at konstituere sig med Dansk Folkeparti meget stærk i omegnskommunerne omkring København. I kommuner som Hvidovre, Rødovre, Brøndby, Herlev, Albertslund og Ishøj valgte en Socialdemokratisk borgmester efter 2013-valget at konstituere sig med Dansk Folkeparti.

Ses der på regionsniveau, er tendens dog mest udbredt i Midtjylland. Her er både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti med i konstitueringsaftaler i 14 ud af 19 kommuner. Det gælder både aftaler i kommuner hvor Socialdemokratiet har borgmesterposten, og kommuner hvor borgmesterposten besættes af en borgerlig politikker. I Sjælland er det kun i 7 ud af 17 kommuner, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti begge er med i konstitueringsaftalen.