Norsk S-formand: Den amerikanske drøm er Nordens virkelighed

Kampen for at sikre lighed har aldrig været vigtigere end nu, mener formanden for Arbeiderpartiet i Norge, Jonas Gahr Støre. Netavisen Pio har mødt ham og tegner et portræt af manden, der kan blive Norges næste statsminister.
”Det er lidt Edvard Munch-agtigt”, udbryder formanden for Socialdemokratiets norske søsterparti, Arbeiderpartiet, Jonas Gahr Støre.

Vi er lige trådt ind i et af mødelokalerne i Aalborg Kongres Center, og kunsten på væggene er det første, der fanger Støres blik. Han har for øvrigt ret. Kunsten på væggene er malet i mørke farver med vilde, næsten paniske og pessimistiske penselstrøg og leder tankerne hen på Edvard Munch – den berømte norske maler, der blev født i Løken, cirka 100 kilometer nord for Jonas Gahr Støres fødeby Oslo.

Jeg har altid været vældig optaget af den nordiske dimension. Vi kan gøre mere ud af den

Jonas Gahr Støre er i Aalborg i anledning af Socialdemokratiets kongres. Hans slips er rødt. Håret er let gråsprængt, og blikket er bestemt, venligt og alfaderligt. Der er noget statsmandsagtigt, næsten aristokratisk over ham. Han besidder den elegance, som vigtige og selvsikre mænd kan få med alderen.

”Det er en glæde og ære at blive inviteret. Jeg har altid været vældig optaget af den nordiske dimension. Vi kan gøre mere ud af den. Og det at være på et politisk værksted, som en kongres er, det er vældig nyttigt”, siger Jonas Gahr Støre i vanlig diplomatisk stil, da Netavisen Pio spørger ham, hvordan det er at være inviteret til Socialdemokratiets kongres.

Se Jonas Gahr Støres tale ved Socialdemokratiets kongres, 2016.

Han er på mange måder en atypisk socialdemokrat, Jonas Gahr Støre. Ikke fordi han er uddannet i statskundskab. Det er der jo så mange, der er. Ikke fordi han er tidligere flådeofficer. Måske fordi Jonas Gahr Støre har taget sin uddannelse på det prestigefyldte Institut d’études politique i Paris og deraf taler flydende fransk og derefter fik en adjunktstilling på det endnu mere prestigefyldte Harvard Law School i USA.

Men mest af alt er han atypisk, fordi han kommer fra penge. Mange penge. Hans familie drev jernstøberiselskabet Jøtul, og Støres aktieportefølje herfra har en værdi på over 25 millioner norske kroner.

Den amerikanske drøm lever i Norden
Jonas Gahr Støres pengestærke baggrund får ham dog ikke til at være mere venligt stemt over for fjeldlandets mange rigmænd. Den stigende ulighed er ifølge Jonas Gahr Støre det vigtigste samfundsproblem, socialdemokrater skal bekæmpe.

Hvis uligheden bliver for stor, dræner det samfundet for energi og skaber konflikter

”Jeg mener, en af årsagerne til, at vi har formået at være et moderne parti er, at vi har formået at holde fast i, at der skal være stor lighed og en fair fordeling. Det har aldrig været vigtigere end nu. Vi ser nu, at forskellene i USA er så store, at forskere siger, at det er i Norden, du kan udleve den amerikanske drøm om social mobilitet”, siger han til Netavisen Pio og uddyber.

”Hvis uligheden bliver for stor, dræner det samfundet for energi og skaber konflikter. Hvis uligheden er lille, kan vi værdsætte mangfoldigheden.”

Ikke et barn af bevægelsen
Den atypiske baggrund som Jonas Gahr Støre har med sig, betyder også at han har haft en noget atypisk indgang til politik. I modsætning til de fleste af forgængerne på formandsposten er han ikke gået den slagne vej igennem først den socialdemokratiske ungdomsorganisation AUF og senere arbejdet sig op gennem partiets rækker.

Gahr Støre er, som en anden Viggo Kampmann, gået embedsmandsvejen. Han blev ansat som særlig rådgiver for statsminister Gro Harlem Brundtland og arbejdede som embedsmand for fem forskellige norske statsministre af forskellig partifarve, inden han selv blev politiker.

Jonas Gahr Støre og Gro Harlem Brundtland

Jonas Gahr Støre sammen med Gro Harlem Brundtland i 1998.

I 1988 var han blevet tilbudt et job som udenrigsrådgiver for et borgerligt parti, men han valgte at sige nej. ”Det var en mavefornemmelse om, hvor jeg hører hjemme politisk. For mig blev Arbeiderpartiets værdigrundlag og stærke tro på fællesskab og retfærdighed afgørende”, sagde han til en norsk avis i 2008 om beslutningen.

Siden tog han med Gro Harlem Brundtland til Verdenssundhedsorganisationen WHO, hvor han var hendes stabschef, inden han i 2000 kom hjem og blev stabschef for Jens Stoltenberg i hans første regering. Den regering holdt kortvarigt, og efter en kort tur i det private erhvervsliv blev Gahr Støre direktør for norsk Røde Kors. Og det var herfra, at han i 2005 blev hevet ind i politik og blev udpeget til udenrigsminister.

Det handler om arbejde
Kampen mod ulighed og en uretfærdig fordeling af samfundets ressourcer er en old school socialdemokratisk mærkesag, der har været en af arbejderbevægelsens paroler fra starten.

Alle de vigtige problemer, vi skal løse i vores samfund, klima, velfærd, nye offentlige transportsystemer, kommer igennem arbejde

Og løsningen på den stigende ulighed er, ifølge Jonas Gahr Støre, også old school socialdemokratisk. Det handler om arbejde.

”Det vigtigste er arbejde, at folk får et arbejde. Alle de vigtige problemer, vi skal løse i vores samfund, klima, velfærd, nye offentlige transportsystemer, kommer igennem arbejde. Og måden at nå det mål er opkvalificering, kompetenceløft, livslang læring. Skills. Jeg tror, at for socialdemokratier er det helt afgørende, at vi i samarbejde med fagbevægelsen, arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner kan tilbyde oplæring. Ikke bare når vi er 20 år, men også når vi er 30, 40 og så videre”, siger Jonas Gahr Støre.

Man skal kunne se hele ansigtet
I Norge er der som i Danmark stor politisk debat om udlændingepolitikken. Om hvordan man skal håndtere flygtningestrømmene og den integrationsopgave, der følger i kølvandet på den. De norske socialdemokrater har i den diskussion valgt en linje, der ligger noget tættere på den danske end den svenske. Og Arbeiderpartiet har støttet mange af de stramninger, den borgerlige regering har foreslået.

Jeg har sagt, og vi har foreslået i parlamentet, at på norske skoler og universiteter skal du kunne se hele ansigtet

Gahr Støre kaldte tidligere på året partiets udlændingepolitik for ”streng men retfærdig”. Og senest har Arbeiderpartiet foreslået et forbud mod ansigtstildækning i uddannelsessystemet.

”Jeg har valgt at bruge andre ord end et forbud. Jeg har sagt, og vi har foreslået i parlamentet, at på norske skoler og universiteter skal du kunne se hele ansigtet. Det er et forslag, som ikke er rettet mod nogen religion eller nogen gruppe men understreger en værdi i det norske samfund, en kvalitet ved en menneskelig relation, at når vi mødes, skal jeg kunne se dit ansigt. For kommunikation sker med øjne, ansigt og hele kroppen. Og i skoler og på uddannelsesinstitutioner er kommunikation fundamentalt”, siger Jonas Gahr Støre, da vi spørger ham om bevæggrundene for forslaget.

Jonas Gahr Støre understreger også, at han ikke vil blande sig i, hvordan folk går klædt derhjemme eller i det offentlige rum.

”Vores forslag retter sig ikke mod, hvordan folk går klædt, for der mener jeg, at i et liberalt samfund med religionsfrihed må folk klæde sig som de vil, også religiøst inspireret, men i den relation, skolen er, der skal du kunne se hele ansigtet.”

Almengørelse af overenskomster er ”en rigtig vej at gå”
I Norge har man taget et utraditionelt middel i brug mod social dumping – den såkaldte almengørelse af overenskomster.

Almengørelse er for mig at se en af de måder, vi kan sikre, at overenskomsterne bliver overholdt

Det betyder, at overenskomstparterne kan bede det norske parlament om at ophøje en overenskomst til lov. En kontroversiel ordning, fordi den blander politikerne ind i noget, der i Skandinavien ellers er arbejdsmarkedets parters domæne

”Det er en rigtig vej at gå. Det er et af de virkemidler, vi kan bruge i kampen mod social dumping. Jeg mener, at de socialdemokratiske bevægelser i Norden må arbejde for en kompetencestrategi, ikke en lavtlønsstrategi. I Norge er arbejdsgivere og LO blevet enige om, at vi ikke skal have mindsteløn som strategi men overenskomst som strategi, og almengørelse er for mig at se en af de måder, vi kan sikre, at overenskomsterne bliver overholdt", siger Gahr Støre

Hul i hjertet af Europol
I modsætning til Danmark er Norge ikke medlem af EU. Norge har dog tilsluttet sig en del af Europol-samarbejdet gennem en såkaldt tredjelandsaftale. Og hvis det står til Jonas Gahr Støre bør Danmark hurtigst muligt få sikret sin tilknytning til Europol.

Hvis Europa har lande uden den tilknytning til Europol, får du hul i hjertet, og det vil ikke være til glæde for vores medborgere.

”Jeg har den holdning, at når vi skal bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, må staterne have muligheder, der ikke ligger efter de kriminelle. Der må vi have et Europol-samarbejde, som fungerer. Jeg tror, vi skal gøre det, samtidig med, at vi bevarer retssikkerheden og den personlige sikkerhed. Men den dårligste personlige sikkerhed, du kan have, er at være truet af kriminalitet.”

Konsekvensen af at Danmark står uden for Europol kan være, at Danmark bliver et fristed for kriminelle, mener den norske S-formand.

”Hvis Europa har lande uden den tilknytning til Europol, får du hul i hjertet, og det vil ikke være til glæde for vores medborgere.”

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og debattør.


Kommentarer fra Facebook