Hidtil har Kristelig Folkeparti i Norge ageret støtteparti for Erna Solbergs borgerlige regering. Men det skal være slut nu, mener partiets formand, Knut Arild Hareide. Partiet får ikke nok ud af at være et lille støtteparti til den borgerlige trekløverregering, der består af Høyre, Fremskrittspartiet og Venstre.

Derfor må Kristelig Folkeparti gå i regering – enten til den ene side eller den anden side. Det var hans budskab til partiets hovedbestyrelse fredag. Og det skal helst være med udgangspunkt i midten:

"Vi ønsker en regering med tyngdepunkt i centrum. Vi kan ikke blive, hvor vi er"

”I en regering, hvor Fremskrittspartiet har stor plads, og vi er små, vil vi efter min mening få problemer med at komme igennem med samfundsretningen. Vi ønsker en regering med tyngdepunkt i centrum. Vi kan ikke blive, hvor vi er. Vi har efter min mening kun to alternativer: At gå ind i en regering, enten den ene eller anden vej. Og jo længere vi venter, desto mere vil det smerte partiet. Derfor bør vi træffe dette valg i efteråret,” siger KrF-lederen.

”I regering kan vi arbejde med sagerne på en helt anden måde, og som vi ikke får gjort noget med i vores position i Stortinget,” siger Hareide.

 

En regering forankret i midten af norsk politik

”For at få en regering med mest mulig tyngde i centrum mener jeg, at vi bør vurdere Arbeiderpartiet,” siger Hareide. Han beder om manøvrerum og mandat fra hovedbestyrelsen til at undersøge, hvilken slags politisk indflydelse partiet kan få i en regering sammen med det socialdemokratiske Arbeiderpartiet og Senterpartiet, som er et socialkonservativt midterparti, der har rødder i bondebevægelsen og går højt op i decentralisering.

 

Han lægger dog ikke skjul på, at der også er forskelle mellem Kristelig Folkeparti og Arbeiderpartiet

Knut Arild Hareide understreger da også, at hans egne vælgere synes rigtig godt om Senterpartiet, og at dette parti står de kristelige nærmest. Begge partier har værdikonservative principper. ”Intet parti er tættere på KrF end Senterpartiet,” siger han og mener, at de to har ”det stærkeste værdifællesskab i norsk politik”.

Han lægger dog ikke skjul på, at der også er forskelle mellem Kristelig Folkeparti og Arbeiderpartiet på spørgsmål om eksempelvis abort, friskoler og reguleringen af kirken. Han mener også, at Arbeiderpartiet længe var et magtarrogant parti, men at partiet har forandret sig til det bedre.

 

Regeringsdannelsen i 2017 blev afgørende

Kristelig Folkeparti gik til valg sidste år på en regering bestående af Høyre, Venstre og Kristelig Folkeparti – altså uden det indvandringskritiske højreparti Fremskrittspartiet. Dette blev ikke til noget. Til gengæld udvidede den konservative statsminister Erna Solberg (Høyre) efter valget sin regering fra de to eksisterende partier – Høyre og Fremskrittspartiet – til også at omfatte det liberale byparti Venstre. Det efterlod Kristelig Folkeparti uden for regeringskontorerne som støtteparti.

 

Den kristelige leder Knut Arild Hareide mener ikke, at Erna Solberg fik nogen ”blankocheck” fra hans parti til at være statsminister i fire år

Den kristelige leder Knut Arild Hareide mener ikke, at Erna Solberg fik nogen ”blankocheck” fra hans parti til at være statsminister i fire år. Tværtimod mener partiet, at de blev fravalgt af Solberg i regeringsdannelsen. Og derfor skal partiet – hvis det står til formanden – altså nu undersøge, om man kan gå i regering – også selvom det betyder, at man må kigge til venstre i Stortingssalen.

 

S-formand begejstret

”Sådan som jeg ser det, er Kristelig Folkeparti ikke et udpræget oppositionsparti”, siger Hareide. Ender Kristelig Folkeparti med at følge formandens råd, kan Erna Solberg altså tvinges til at gå af midt i perioden og overlade rorpinden til Arbeiderpartiets formand, socialdemokraten Jonas Gahr Støre.

 

"Det er nyt, at Hareide peger i den retning"

Støre er ikke overraskende begejstret for meldingen fra de kristelige: ”Det er nyt, at Hareide peger i den retning, men jeg synes, han gør det på en overbevisende måde,” siger Jonas Gahr Støre. Han fremhæver – ligesom Hareide gjorde i sin tale – et stærkere fællesskab, decentralisering og udenrigspolitik som punkter, hvor der kan samarbejdes.

Senterpartiets leder, Trygve Slagsvold Vedum, siger også ja til at gå i sonderinger med KrF. ”Nu må vi snakke sammen,” siger Vedum, men mener også, at man må afvente den interne proces hos de kristelige.

Sidst Kristelig Folkeparti var i regering i Norge, var det netop med en kristendemokrat som statsminister. Kjell Magne Bondevik ledede en mindretalsregering fra 2001 til 2005 bestående af Kristelig Folkeparti, Høyre og Venstre. Går partiet i regering med Arbeiderpartiet, vil det være første gang i Norges historie.

Partiet opnåede ved sidste valg 4,2 procent af stemmerne, hvilket var en lille tilbagegang.