Norske social­demokrater vil have kønskvoter i moskéer

Strenge krav til trossamfund, udvidet forbud mod burka og en ny boligpolitik er blandt forslagene i Arbeiderpartiets nye integrationsudspil
Foto: Arbeiderpartiet
Det er indvandringsordfører Masud Gharahkhani, der er kendt som en "strammer", der har fremlagt det nye udspil
40 procent af bestyrelsesmedlemmerne i alle norske trossamfund, der modtager offentlig støtte, skal være kvinder – eller mænd. Det skal altså også gælde moskéerne. Og repræsentanterne i de ledende organer, som forvalter statsstøtten i trossamfundene, skal være demokratisk valgte.

Det er et af budskaberne i et udspil til de norske socialdemokraters nye integrationspolitik, som blev fremlagt mandag. Det var formanden for Arbeiderpartiets særlige migrationsudvalg, indvandringsordfører Masud Gharahkhani, der præsenterede udspillet.

Og Gharahkhani løftede faktisk allerede sløret for forslaget om kønskvotering i moskéerne, da Netavisen Pio talte med ham tilbage i forsommeren. Dengang sagde han også, at de muslimske trossamfund ”skal forpligte sig til aktivt integrationsarbejde”, og det er da også blevet en del af det nye forslag, som nu skal i høring i partiorganisationen.

Samtidig vil partiet tage statsstøtten fra de trossamfund, som ikke anerkender skilsmisse efter norsk lov eller som praktiserer religiøse domstole

 

Hård hånd mod dem der ikke anerkender skilsmisser

Arbeiderpartiet fremlægger i udspillet en række krav til trossamfundene. Blandt andet vil partiet ”præcisere i loven, at religiøse ledere og andre som ikke anerkender skilsmisse gennem norsk lov og arbejder imod dette er medvirkende til tvang og/eller overgreb”, lyder det i udspillet.

Samtidig vil partiet tage statsstøtten fra de trossamfund, som ikke anerkender skilsmisse efter norsk lov eller som praktiserer religiøse domstole. Hvis trossamfundene ikke arbejder aktivt for ligestilling og integration, så vil  de ligeledes miste statsstøtten.

Den norske straffelov skal også udvides til at omfatte tvangsægteskaber og  arrangerede ægteskaber ”med psykisk pres”.

 

Udvidet forbud mod burka

I Norge er det allerede forbudt at gå iklædt burka og niqab i undervisningen på universiteter og andre læreanstalter. Men det er ikke forbudt uden for klasselokalerne – det vil sige i kantineområder, under studiegruppearbejde m.m. Det vil Arbeiderpartiet ændre, så burkaforbuddet fremover vil omfatte alle situationer på uddannelsesstederne.

Forældre skal heller ikke kunne fritage deres børn for svømning, gymnastik og lejrture under henvisning til kultur og religion

En naturlig forlængelse af dette er – skriver partiet – ”at udvide forbuddet til at gælde offentlige kontorer og institutioner, hvor kommunikation og identifikation er afgørende”.

Når børn fra 1. til 7. klasse sendes i skole med hijab – altså et tørklæde, der lader ansigtet være frit, men dækker håret – skal forældrene også kaldes til samtale. Forældre skal heller ikke kunne fritage deres børn for svømning, gymnastik og lejrture under henvisning til kultur og religion, mener partiet.

 

Vil tvangsflytte hårdkogte kriminelle efter afsoning

Ifølge Arbeiderpartiet lykkes integrationen bedst i områder med få boligsociale problemer og gode levevilkår. Derfor vil partiet også ”undgå stor koncentration af almene boliger særligt i områder med store levevilkårsudfordringer”.

Derfor foreslår partiet nu, at man ikke skal kunne få boligstøtte, hvis man flytter ind i ”allerede udsatte områder”. En hård kurs gælder også kriminelle, der kommer fra disse udsatte områder. Når de er færdige med afsoning, skal de nemlig ikke ”tilbageføres til udsatte byområder og miljøer, men inkluderes i nye fællesskaber”. I særlige tilfælde, hvor de ”udgør en kriminel magtfaktor i lokalsamfundet”, skal politiet kunne tvangsflytte borgeren til et nyt område.

Derfor foreslår partiet nu, at man ikke skal kunne få boligstøtte, hvis man flytter ind i ”allerede udsatte områder”

For at undgå ghettoer og parallelsamfund vil partiet heller ikke boligplacere nyankomne flygtninge i områder med store sociale problemer. Det hører dog med til fortællingen, at problemstillingen med ghettoer og parallelsamfund er langt mindre i Norge end i Danmark, i hvert fald hvis man spørger Masud Gharahkhani:

”I har jo områder i Danmark, som man betegner som ghettoer. Og for mig er det vigtigt, at vi sikrer, at vi aldrig kommer til et punkt, hvor det er aktuel politik i Norge,” sagde han til Netavisen Pio tilbage i juni.

 

Ingen støtte til indvandrerkvinder for at gå hjemme

Den sociale marginalisering af indvandrerkvinder uden for arbejdsmarkedet skal modvirkes ved, at partiet vil afskaffe den såkaldte kontantstøtte. Det er en ordning, hvor man kan få 7.500 norske kroner pr. måned for at passe sine små børn hjemme.

"Det hindrer jo arbejdslinjen, og de sender altså ikke deres børn i daginstitution"

Og ifølge Masud Gharahkhani modvirker ordningen integrationen for både børn og mødre:

”Det hindrer jo arbejdslinjen, og de sender altså ikke deres børn i daginstitution, så de kan lære sig norsk inden skolestart. Her har vi sagt, at vi vil fjerne kontantstøtten, fordi det er vigtigt at have høj beskæftigelse blandt kvinder for at få bugt med fattigdommen, fordi det norske velfærdssamfund skal være bæredygtigt, og fordi børnene skal i daginstitution for bl.a. at lære norsk,” sagde han tilbage i juni, hvor han også kritiserede den nuværende højrefløjsregering i Norge for at have hævet kontantstøtten.

 

Politik på to ben

Oplægget til den nye integrationspolitik er andet ben af et samlet udlændingeudspil. Første ben blev fremlagt for tre uger siden og omhandlede selve tilstrømningen til Norge, altså spørgsmål om asyl og indvandring.

Integrationsudspillet indeholder også en række bud på, hvordan man bedst skal forberede kvoteflygtninge til et ophold i Norge, hvordan flere indvandrerbørn kan komme i daginstitution, hvordan civilsamfundet kan bidrage mere til integrationen, og hvordan uddannelse og realkompetencevurderinger kan spille en større rolle i at få indvandrere og flygtninge til at bidrage til det norske samfund.

Jakob Esmann er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Ligesom de danske imam-regler kunne det være spændende at høre, om de foreslåede regler også skal gælde for : Scientology, Jehovas Vidner, Katolikker , Luthersk Mission eller Indre Mission ? Hvad menet I f.eks også om præster, det ikke vil give hånd til kvindelige præster, ikke vil vie fraskilte, eller ikke vir Lgbt er ? Vi har meget i vores egen folkekirke som også er reaktionært