Sådan har advarslen lydt i mange år, men denne gang er der måske noget om det.

Det nyeste skud på stammen er den kunstige intelligens ChatGPT, som frontløber i dens evne til at producere tekster.

ChatGPT har fået mange - herunder statsminister Mette Frederiksen (S) -  til at rette opmærksomheden mod kunstig intelligens, og hvad den betyder for samfundet.

Advarsler fra Mette Frederiksen og USA

Konsulentfirmaet McKinsey, som blandt andet udfører opgaver for den danske stat, udkom den 14. juni i år med en rapport om, hvilke jobs kunstig intelligens udgjorde den største trussel for.

Det gælder i høj grad mennesker, som arbejder med viden, eksempelvis folk, der arbejder med salg og marketing samt mediefolk og farmaceuter for bare at nævne nogle af de jobkategorier, som står for skud.

I rapporten vurderer McKinsey, at 60-70 procent af alle arbejdstimer kan automatiseres.

Nye kunstig intelligens-teknologier som ChatGPT har fået forskere og eksperter til at råbe vagt i gevær.

I et advarselsbrev fra marts i år opfordrede hundredvis af forskere og virksomhedsledere  - herunder Telsa og Twitter-ejeren Elon Musk - til at sætte forskningen i kunstig intelligens på pause i seks måneder, indtil vi har fået bedre styr på udviklingen og lovgivningen på området.

Følger man udviklingen, kan man se, at det ikke er sket. Den nyeste version af ChatGPT udkom den 24. maj i år, og i skrivende stund bliver der arbejdet på at opdatere og forbedre den kunstige intelligens i endnu højere grad.

I Danmark har også statsminister Mette Frederiksen (S) fået øje på udviklingen. Til Folketingets afslutningsdebat den 31. maj havde Mette Frederiksen ladet ChatGPT skrive dele af sin tale.

Kunstig intelligens er ikke længere fremtid

“Kunstig intelligens er ikke længere fremtid. Den er virkelighed, og den vil forandre vores samfund i et omfang, som vi slet ikke forstår endnu,” lød det fra Mette Frederiksen på talerstolen.

HK-jobs bliver påvirket 

Vender man blikket mod fagbevægelsen, er HK et område, hvor en god luns af deres medlemmer har skrivebordsjobs, som ikke er fysiske, og derfor kan blive påvirket af ChatGPT.

Netavisen Pio har sat forbundsnæstformand i HK, Mads Samsing, som beskæftiger sig med teknologi og arbejdsmarked, i stævne sammen med lektor ved det humanistiske og samfundsvidenskabelige fakultet ved Aalborg Universitet, Jacob Rubæk-Holm.   

Nogle mener, at ChatGPT snart kan overtage mange jobs. Tror I, at det gælder inden for HK-området? 

“ChatGPT vil i hvert fald klart kunne overtage nogle arbejdsopgaver. Hvis man ønsker en vej, hvor man baserer arbejdet på objektive kriterier, så er det klart, at teknologi kan gå ind og varetage opgaver i særdeleshed i forhold til sagsbehandlingsfunktioner, men også i forhold til området inden for økonomi. Det kan være en række administrative opgaver i forhold til referater og lignende,” siger Mads Samsing til Netavisen Pio.

Også Jacob Rubæk-Holm mener, at man skal holde øje med ChatGPT, hvis man er HK’er.

“Lige præcis i forhold til ChatGPT, som kan lave tekster, er det relevant for mange HK-jobs, fordi de er en del af det område - altså for eksempel relativt standardiserede e-mails og formularer. Det med at skrive tekster, det er rigtig HK-jobs. Det er sådan noget den virkelig kan,” siger han til Netavisen Pio.

Det med at skrive tekster, det er rigtig HK-jobs. Det er sådan noget den virkelig kan

Både Jacob Rubæk-Holm og Mads Samsing understreger dog, at selvom nogle jobs og nogle jobsfunktioner forsvinder, er det ikke det samme som, at der overordnet set kommer færre jobs.

“Konsekvensen bliver ikke nødvendigvis færre jobs, men andre jobs. Derfor står efter- og videreuddannelse særdeles højt på vores dagsorden,” siger Mads Samsing.

Teknologi stresser

Mads Samsing understreger, at tidligere forsøg viser, at der kan være grund til at holde kritisk øje med ny teknologi og kunstig intelligens på arbejdspladsen.

“Vi har i årevis talt om, at digitalisering giver bedre arbejdsmiljø, men vi ser, at digitalisering giver et øget arbejdspres i forhold til tempo. Vi ser flere forstyrrelser i arbejdet, vi ser en ændring i relationen mellem medarbejder og kunden eller borgeren og dermed en ændring af følelsen af meningsfuldhed i arbejdet. Det er de tre vigtigste stressfaktorer,” siger han.

Ofte kan det være, når ledelsen overser udfordringer ved at implementere systemer i praksis, at problemet opstår, fortæller Mads Samsing.

“Når det går galt med systemimplementering, bliver arbejdspresset øget yderligere. Det øger også fejlene for de borgere, der sidder i den anden ende,” siger han.

Arbejdstagerne bruger ChatGPT 

På ét punkt skiller ChatGPT sig dog ud fra tidligere bølger af kunstig intelligens på arbejdsmarkedet, fortæller Jacob Rubæk-Holm:

Det kommer fra bunden af

“Det kommer fra bunden af,” siger han med henvisning til, at det oftest er den enkelte arbejdstager selv - og altså ikke arbejdsgiveren -  som vælger at bruge ChatGPT. Det er altså oftest ikke noget, som ledelsen pålægger den ansatte.  

“Men det kan jo ændre sig i fremtiden,” siger Jacob Rubæk-Holm og nævner, at hvis flere og flere bruger ChatGPT kan det være, at ledelsen tænker, at de bliver nødt til at bruge den nye teknologi for ikke at blive hægtet af i forhold til andre virksomheder.

Overvejer du selv som medarbejder at bruge ChatGPT til at komme foran med opgavebunken, skal man dog tænke sig om en ekstra gang, siger Jacob Rubæk-Holm.

“Man skal passe på med, hvad man har lov til at lægge op på en amerikansk server i forhold til GDPR og beskyttelse af persondata,” advarer han.