Annonce

Ny meningsmåling: Sådan står partierne lige nu

Venstre er tilbage som det største parti i blå blok. Rød-grønne partier står til stor fremgang.
Foto: Venstre
Stephanie Lose, næstformand i Venstre og økonomiminister og Troels Lund Poulsen, formand i Venstre og forsvarsminister.
Formanden er sygemeldt, og partiet Venstre er i en historisk krise.

Der er nok at være bekymret over i Venstre, men der er en god nyhed til partiet i denne uges meningsmåling.

Venstre er nemlig igen det største parti i blå blok.

Det viser en ny meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Ritzaus Bureau.

Partiet står til 10,6 procent af stemmerne.

Det er første gang i to måneder, at Venstre er det største parti i blå blok.

Det skyldes dog ikke, at Venstre har fået flere vælgere. Det skyldes derimod, at Liberal Alliance har mistet nogle af deres.

Liberal Alliance, der i sidste uge lancerede en "ny alliance" sammen med Konservative og De Radikale, går fra 10,8 til 9,9 procent af stemmerne, mens de konservative går fra 5,5 til 5,2 procent.

Kun De Radikale kommer styrket ud af det nye tværpolitiske samarbejde. Partiet går fra 4,2 til 4,9 procent, og ligger nu to mandater over de syv, de fik ved valget.

Regering fortsat udfordret

Meningsmålingen viser også, at Socialdemokratiet går en lille smule tilbage til 22,6 procent af stemmerne i forhold til sidste uge, mens altså Venstre, men også Moderaterne går en smule frem.

Samlet set ligger SVM-regeringen derfor på samme niveau som i sidste uge, på omkring 42 procent af stemmerne.

Et pænt stykke fra de 50 procent, som stemte på de tre partier ved folketingsvalget tilbage i november.

Nye Borgerlige er stadigvæk under spærregrænsen, ligesom partiet også var i sidste uge.

Pernille Vermunds meget udfordrede parti står i denne uge til 1,7 procent af stemmerne.

Ryk mod venstre

Dansk politik ser fortsat ud til at tage et voldsomt sving til venstre.

Det er fortsat SF, som lukrerer på utilfredsheden med Socialdemokratiet. SF går i denne uge tilbage til 13,6 procent, men det er fortsat en fremgang på mere end 5 procentpoint siden valget.

Enhedslisten går også lidt tilbage, men sammenlagt er venstrefløjen markant styrket siden valget 1. november.

Partierne til venstre for regeringen (SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet) står til en fremgang på 14 mandater, mens partierne til højre for regeringen (Liberal Alliance, Konservative, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti) står til at få 49 mandater. Det samme som ved valget.

Ser man på den gamle røde blok, så står den til 92 mandater, mens partierne i blå blok, inklusiv Lars Løkkes Moderaterne, står til 83.

Om målingen

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 24. april 2023, baserer sig på telefoninterview med 1.021 repræsentativt udvalgte personer 18 år eller derover og er gennemført i perioden fra den 17. til den 23. april 2023.

Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,6 procentpoint.

Se hele målingen her.




 

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

En strøtanke.

Hvis Jon Stephensen smides ud af Moderaterne og bliver løsgænger og sagen om russiske "spion" fiskebåde på Færøerne udvikler sig til en strid mellem Danmark og Færøerne og den færøske repræsentant for Venstre i folketinget trækker sig fra SVM regeringen er flertallet væk for SVM regeringen.

Og hvis Mette Frederiksen oven i hatten flygter ud af landet til Brussel som NATO General Sekretær.

Man har da altid lov til at håbe.

Til gengæld har vi stadig Wammen og Lose og de strøer ikke om sig med penge, thi Wammen kender den bureaukratiske stat og Lose kender til mangel på varme hænder i regionerne!

Og syv af Folketingets partier ved at inflation er en farlig cocktail med 12 partiers ønskesedler, så man nøjedes med få af sine egne!

Wammen og Lose kan blive et farligt makkerpar i dansk politik!

De har en bred opbakning!

Og hvis Lose blev foreholdt sit forhold til afskaffelsen af Store Bededag, ja, så ville hun nøjes med et venligt smil!

Damen kan sit kram og dansk politiks svar på håndboldens Gidsel og Pytlick er trådt frem på de landspolitiske brædder!

Selv en Wammen bliver i strålende humør!

Dansk politiks aktiesparekonto er forøget med adskillige procent!

Fremover skal selv de unge aflønnes på niveau med de gamle garvede!

Og et Videnscenter for seniorer gav finansloven også plads til!

En bred finanslov med pladsbillet til unge som gamle! Alle generationer!

Alt imens Berlin lukkes ned af “Last generation”!

Tempoet er blevet for højt og transportmulighederne for få!

Og statsministeren forsøgte at genfinde energien i Oostende og få ny luft under vingerne!

Det går godt i dansk politik!

Der er noget for enhver smag!

Selv hos Moderaterne!

Og hvad ville du sætte i stedet Rasmus? Det sker ikke. Det der sker er nu at en god finanslov er landet med 131 mandater bag. Færøerne og regeringen kommer til en forståelse her. Og frederiksen går ikke til Nato lige nu, skulle det ske mod forventning tager Wammen over.Og JonnStephansen får en sidste chance, og bliver sat fra kulturposten, og bagerst, den må han æde, hvis han vil have en fremtid hos Moderaterne. Der er måske en god forklaring på ordlyden i den sms. Det ved vi ikke p.t.

Den vidtløftige Jon bør nok søge hjælp til at dæmpe sit alkoholforbrug.

Har Jon også et alkoholproblem Kurt Møller?

Helle - hvis du har bemærkninger til Rasmus indlæg så vælg 'svar' og ikke 'Skriv kommentar'!
Kom nu Helle, du kan godt hvis du vil

Hahaha, ja men jeg havde både en kommentar og et svar, og sendte det samlet, mon ikke du klarer det Kurt Jensen, med din skarphed for detailer😊