Det oplyser indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) op til præsentationen af regeringens længe ventede boligudspil, som ventes fremsat en af de nærmeste dage.
Statsminister Mette Frederiksen (S) bebudede i sin åbningstale i Folketinget i sidste uge, at regeringen vil gøre det muligt at opføre 22.000 almene boliger over de næste 10-15 år. Boligerne skal fortrinsvis opføres i København og andre større byer.
Boligerne skal fortrinsvis opføres i København og andre større byer
Der bliver typisk tale om familieboliger på 80-90 kvadratmeter - til en husleje som familier med almindelige indkomster kan betale, oplyste statsministeren:
“Alene i Storkøbenhavn kan vores kommende boligudspil betyde en tre-dobling af nybyggeriet af almene boliger,” oplyste statsministeren.
Boligudspillet skal forhindre at København udvikler sig til en rigmandsghetto a la den svenske hovedstad, Stockholm:
Mit skræmmebillede er Stockholm
“Mit skræmmebillede er Stockholm, hvor du kan stå i bydelen Östermalm og kigge ud over lejligheder, der bliver solgt for mere end 100.000 danske kroner per kvadratmeter. Og så kan du tage den blå tunnelbanelinje til Rinkeby, hvor 90 procent har udenlandsk baggrund, og rigtig mange ikke er i arbejde,” siger Kaare Dybvad Bek til Politiken.
Kaare Dybvad Bek vil endnu ikke oplyse, hvor mange milliarder fonden kommer til at rumme.
Han oplyser derimod over for Politiken, at “en stor del” af pengene skal komme fra Nybyggerifonden.
I det kommende boligudspil vil regeringen desuden komme med forslag til, hvor nye almene boliger kan opføres, herunder i kommuner nord for København.
Den socialdemokratiske overborgmesterkandidat i København, Sophie Hæstorp Andersen, mener, at “København skal være for alle” - og derfor ser hun frem til boligudspillet:
Vores København skal være for alle - uanset indkomst
“Vores København skal være for alle - uanset indkomst. Med det følger også at skabe plads og bygge flere almene boliger - så vi kan bo og leve her hele livet igennem. Ser frem til udspil fra boligminister Kaare Dybvad, der kan muliggøre dette,” skriver hun på Twitter.
Opdateret 05.01.2022 som led i undersøgelse af citat-praksis
Kommentarer
Der er i forvejen masser af almennyttige boliger i København og omegn, men hvad nytter det, når politikerne indkvarterer fremmede velfærdsmigranter i boligerne i stedet for danske lønarbejdere som boligerne var tiltænkt?
Lige netop. Mjølnerparken og Urbanplanen kunne have været et paradis for danske studerende, men er i stedet foræret væk til Projekt Mellemøsten i Danmark, der stadig skal have anvist og betalt boliger af kommunen, efter at "integrationen" er gået i arv i flere generationer i Danmark som mission impossible. Jeg er bange for at ministerens nye planer betyder, at Projekt Mellemøsten til Danmark ikke er slut endnu.
I øvrigt er den primære årsag til svenskerghettoerne i Sverige, at normale svenskere blot ønsker at bo et sted, hvor deres etage ikke bliver sprængt i luften. Jeg kan godt forstå at ministerens skræmmebillede er Stockholm, men det er nu ikke de "rige" jeg er mest bange for.
"Ny milliardfond".
Så er der gnaveben igen.
Hvad med de små kommuner som ikke har økonomisk mulighed for at bygge almene boliger. I Stevns kommune har vi 600 på venteliste og ikke midler til at opføre flere boliger.
Har tidligere skrevet til dig Kaare, at du skulle have den STORE tegnebog frem, hvis der for alvor skal bygges alment i Hovedstadsområdet. Utroligt glad. P.s. By&Havn er en væsentlig del. P.sP.s. Lejerne skal da ikke betale HELE fonden ?? Bh bygge Civilingeniøren 🌹🌹🌹🌹
Med Foghs skattestop sikrede Venstre og deres politiske medløbere, at de samfundsskabte værdier på grundværdierne og ejendommene blev til skattefrie spekulationsgevinster, der i netop Københavnsområdet kunne konkurrere med den løn, man kunne erhverve sig ved at gå på arbejde. Dette blev udvirket af de politikere, der de sidste 20 år har overdøvet de trompeter, der væltede Jeriko's mure, med messende "moral"-prædikener om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Denne dobbeltmoral er fed som piskefløde, og man hører ikke uventet fra moralsk amputerede typer som Ole B. Olesen, at dette uværdige tagselvbord skal fortsætte.
Hvis grundskylden i stedet fulgte med prisudviklingen ville provenuet herfra kunne medvirke til finansieringen af støtte til grundkøb, samtidig med, at det ville dæmpe priserne og derved spille sammen med den prisdæmpning, som det øgede udbud af boliger håbes at forårsage.
Jeg glemte at tilføje, at jeg ønsker held og lykke med de igangværende bestræbelser.
En måde man kunne fremskaffe ledige lejligheder, i de almene boligselskaber og samtidig give dem et langt bedre ry, ville være at indskrive et krav om en ren straffeattest i lejekontrakterne, så slipper man også for lange pinlige retssager, så ved samtlige beboere hvad konsekvensen af kriminalitet er. En sådan politik vil forvandle boligselskaberne til fredelige oaser, hvor alle og enhver trygt kan slå sig ned uden risiko for deres børns fremtid og uden at adressen er et handicap i forbindelse med job-søgning.