Boligformand: ”Verden er mere nuanceret end som så.”

”Selvfølgelig skal man være glad,” lyder det fra BL’s direktør om den nye ghettoliste med færre ghettoer på listen. Bent Madsen tilføjer dog et men
”Jeg har en rigtig god nyhed, jeg gerne vil dele med jer,” skrev transport- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) tidligere på måneden på Facebook og ledsagede nyheden af tre blafrende dannebrogsflag.

Transport- og Boligministeriets kunne nemlig offentliggøre den årlige ghettoliste, som var den ”bedste nogensinde” af slagsen. Antallet af antallet af ghettoområder var faldet fra 28 til 15, hvoraf 13 af områderne kategoriseres som ”hårde ghettoområder”.

placeholder

Boligministeren nåede dog dårlig nok at sænke flagene igen, før mere end 52.000 borgere havde skrevet under på et borgerforslag om at ophæve loven om nedrivning og salg af almene boliger og afskaffe ghettolisterne.

”Dermed stoppes den forskelsbehandling og diskrimination, disse lister indebærer,” hedder det i forslaget, som nu skal behandles i Folketinget.

Frygter næste år

Spørger man imidlertid i dag den administrerende direktør i BL -Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen, hvem der har ret, lyder svaret, at det er mere kompliceret end som så, og han advarer om, at den igangværende coronakrise til næste år vil resultere i flere områder på ghettolisten:

”Det kan man rent teknisk beregne sig frem til,” siger Bent Madsen til Netavisen Pio.

Krisen rammer jo i særlig grad mange af dem

 

”Når der kommer flere arbejdsløse, så vil der også være flere områder som falder tilbage under grænsen. Krisen rammer jo i særlig grad mange af dem, som bor i områderne. De er typisk lavuddannede og arbejder i service- eller hotelbranchen.” 

Men når det er sagt, er den administrerende direktør, ligesom boligministeren, glad for årets resultat.

”Selvfølgelig skal man være glad,” siger Bent Madsen.

”Tallene skyldes, at beskæftigelsen er steget i nogle områder, og flere er kommet i uddannelse i andre. Og endelig er antallet af kriminelle faldet. Hvilket selvfølgelig kun er godt.”

“Et langt sejt træk”

Bent Madsen understreger, at udviklingen er gået hurtigere end forventet. Hvilket han tilskriver “et langt sejt træk”, og at der i den såkaldte parallelsamfundspakke er større samfundsmæssig fokus på problemerne i boligområderne (pakken blev vedtaget i 2018 af den daværende VLAK-regeringen samt Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF).

Det har betydet et tættere samarbejde mellem de enkelte kommuner, boligselskaber og erhvervslivet. Endelig fremhæver den administrerende direktør brugen af udlejningsaftaler, så personer udenfor arbejdsmarkedet ikke bosættes i områder med mange udenfor arbejdsmarkedet. Det har over 15 år reduceret områder med 40 procent udenfor arbejdsmarkedet fra 78 og til tre områder.

”Men man skal selvfølgelig ikke blot sørge for, at der ikke kommer flere ledige til områderne,” siger Bent Madsen.

Det er den sociale ingeniørkunst

”Der skal være en ordentlig bolig til dem et andet sted i kommunen. Det er den sociale ingeniørkunst, som der ligger i udlejningsaftalerne.”

Klarede ikke cuttet

Til gengæld kritiserer Bent Madsen, at boligområderne Solbakken, i Odense, og Nørager/Søstjernevej, i Sønderborg, nu kommer på den hårde ghettoliste. I Solbakken er der én person for meget, der har en dom, og samtidig er der fire personer for meget, der kun har uddannelse på grundskoleniveau.

Det er fjerde år i træk, at Solbakken er med på listen, og det betyder, at boligområdet dermed bliver klassificeret som netop en hård ghetto. Når det sker, skal der laves en udviklingsplan for området, som blandt andet betyder, at der kun må være 40 procent almene familieboliger. Hvilket kan betyde, at op i mod 60 procent af boligerne i området skal afvikles.

Knoklet som bare fanden

”Her kommer absurditeten og vilkårligheden til at herske, for i Solbakken har de knoklet som bare fanden for ikke at komme på ghettolisten og har haft held til at få flere i beskæftigelse,” siger den administrerende direktør.

”Og når de ikke klarer cuttet, så skal de altså i gang med at afvikle ned til 40 procent af de almene boliger. Så udviklingsperspektivet bliver fra den ene dag til den anden et afviklingsperspektiv. Man burde efter min bedste overbevisning i stedet fortsætte med at prøve på at få flere i arbejde og uddannelse. Fra at prøve at gøre noget for personerne i området, skal man nu til at prøve at gøre noget ved murstenene.”

Aalborg-modellen

Ifølge Bent Madsen er spørgsmålet, om det samme ikke også kunne have været opnået uden parallelsamfundspakker og ghettolister. Det som springer i øjnene er nemlig fraværet af ghettoer i Nordjylland og ikke mindst i Danmarks fjerdestørste by, Aalborg.

”Læren er Aalborg-modellen og det, som Aalborg Kommune har gjort i mange år i byens østlige del,” siger den administrerende direktør.

Da Bent Madsen startede i BL i 2001 som daværende cheføkonom var det første, han hørte om, netop problemerne i Aalborg Øst. Førhen døjede bydelen med kriminelle bander, sociale problemer og bilafbrændinger - men siden 2012 har Aalborg Øst fået et stort løft, og det betyder, at Aalborg modsat andre større byer i Danmark i dag ikke har områder på ghettolisten.

”Der har været en helhedsplan med renoveringer, nedrivninger og opførelse af stort sundhedshus,” siger Bent Madsen.

Landets første førerløse bus

”Altså såkaldte bystrategiske tiltag. Samtidig har kommunen, boligselskaberne, boligsociale indsatser, foreningslivet og erhvervslivet netop gennem flere år formået at tænke det hele sammen – ja selv den lokale sportsklub Aab har deltaget – og få flyttet området. Det er her, at landets første førerløse bus nu kører rundt.”

Stigma

Ikke mindst gruppen Almen modstand advarer mod den stigmatiserende effekt på områderne – og selvfølgelig ikke mindst beboerne – der sættes på ghettolisten. Hvilket Bent Madsen kan forstå.

”Det tror slet jeg ikke, at man kan diskutere,” siger den administrerende direktør.

”Det er stigmatiserende og gør det svært at tiltrække veluddannede, og folk i beskæftigelse, til områderne.”

Alligevel vil Bent Madsen ikke tage stilling til borgerforslaget om at fjerne ghettolisten.

Et stempel, hvor der står ghetto

”Man skal have fokus på, hvad som er den reelle udfordring i områderne: Nemlig at for få er i arbejde, for få får en uddannelse og for mange er kriminelle. Det er en fordel at have fokus på de udfordringer. Men det er bestemt ikke en fordel for et område at få et stempel, hvor der står ghetto.”  

Hvis du sad i folketingssalen, når borgerforslaget engang kommer til afstemning, hvad vil du så stemme?

 ”Verden er mere nuanceret end som så.”

Ved et udsat boligområde forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1000 beboere, og hvor minimum to ud af fire følgende kriterier er opfyldt:

  • Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
  • Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet, opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
  • Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  • Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Kilde: Transport- og Boligministeriet.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Der bliver hele tiden fokuseret på love, regler og sanktioner, - og om de er for hårde.
Men det som det i virkeligheden handler om er, at vi som omgivende majoritetssamfund, kan have nogle berettigede forventninger til beboerne i ghettoerne, om at de benytter og anvender deres højt besungne kulturelle/religiøse smukke og værdifulde fællesskab og familiesammenhold, - til selv at få "styr på tropperne", - så vi andre ikke behøverat blande os.

Annonce