Nye tal: Historisk lavt antal asylansøgere

Corona-krisen og regeringens stramme udlændingepolitik er forklaringen på det historisk lave asyltal, vurderer udlændinge- og integrationsministeren
Foto: Folketinget/Steen Brogaard
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S)
Danmark registrerede 1.547 asylansøgere i 2020. Det er det laveste i al den tid, tallene har været registreret på den nuværende måde - det vil sige siden 1998.

Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

Det nye asyltal er mindre end en tiendedel af tallet i 2015, hvor tilstrømningen var på sit højeste med 21.316 asylansøgere.

”Vi havde sidste år det laveste antal asylansøgere i mands minde. En del af forklaringen er formentlig corona-situationen. Men jeg tror også, at vi kan takke vores stramme udlændingepolitik,” siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Men jeg tror også, at vi kan takke vores stramme udlændingepolitik

Ifølge ministeren har rigtig mange af de asylansøgere, som kommer til Danmark, slet ikke behov for beskyttelse. Desuden er der fortsat problemer med afviste asylansøgere, som ikke ønsker at rejse hjem.

Derfor er det vigtigt for regeringen, at der kommer så få asylansøgere som muligt til Danmark. Som et led i den ambition arbejder regeringen på at flytte asylsagsbehandlingen og beskyttelsen af flygtninge uden for EU, sådan at endnu færre migranter kaster sig ud i den farefulde rejse over Middelhavet.

Færre asylansøgere betyder færre udgifter

Ifølge Mattias Tesfaye betyder de færre asylansøgere alt andet lige færre udgifter til at  sagsbehandle, indkvartere og udsende dem, som får afslag på asyl.

De penge kan vi i stedet bruge på mere velfærd herhjemme og på forfulgte i nærområderne

“De penge kan vi i stedet bruge på mere velfærd herhjemme og på forfulgte i nærområderne. Sådan en flygtningepolitik er vi i fuld gang med at gennemføre. Det er langt det bedste – både for Danmark og for verdens flygtninge,” siger ministeren.

Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, ser også de historisk lave asyltal som en konsekvens af corona-pandemien og en stram udlændingepolitik.

Det er godt for integrationen med lave tal

“Det er godt for integrationen med lave tal. Samtidig undgår vi at spilde millioner af kroner på folk, der ikke har et asylgrundlag,” skriver han i et tweet.

placeholder

Tim Tørnqvist Jensen er student på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Når der kunne komme 1.547 asylansøgere ind i landet i 2020, så kan udlændingepolitikken ærlig talt ikke være stram nok. Vi skulle jo gerne ned på et negativt tal, dvs. at folk rejser ud fra Danmark, ellers vader vi bare rundt om den varme grød uden at komme videre.

Vælgerne siger i de nye politiske målinger tak til Inger Støjberg! Socialdemokraterne har fulgt Ingers linje og fået plus 5 procent. Nye borgerlige har utvetydigt støttet Inger Støjberg og fået plus 6 procent. Radikale og Enhedslisten som åbenmundet har harceleret imod Inger Støjberg har til sammen mistet 2 procent. Alternativet, der utvetydigt har været imod Inger mister 2 procent, dvs partiet ud af folketinget. Venstre som om nogen svigtede Inger Støjberg mistede 12 procent og dermed er partiet halveret. Det konservative folkeparti har lige til det sidste forholdt sig neutrale i forhold til Inger Støjberg og formåede ved stille ordholdenhed at generobre det tabte helt tilbage fra Tamilsagen. I alt en fremgang på 6 procent og nu det største borgerlige parti i Danmark. Inger Støjberg har således været medvirkende til at 33 procent af vælgerne i alt har flyttet deres stemme siden valget. Altså hver tredje vælger i Danmark!
En rigsretssag har således uoverskuelig indflydelse på stemmeflugten. Vælgere har en god fornemmelse for retfærdighed, troværdighed, hvem der reelt gør noget for vi danskere, hvem der ser på helheden i det lange perspektiv! Som når SF går frem , fordi de så hårdt har kæmpet for flere pædagoger. Selv om de først kommer om to år.
Tillykke til Inger Støjberg og Mette Frederiksen. To politikere der vil Danmark det godt! Og tager de tæv der følger med! Truer altid med at blive som en Bertel Haarder med sine 76 år and still going strong i dansk folketingspolitik. To år yngre end Biden, der med sine 78 år, netop er blevet valgt til amerikansk præsident. Kære Inger og Mette! I kan begge slå Thorvald Stauning, hvis jeres helbred holder! Om Løkke til sidst får ret og Republikanere og Demokrater i en dansk kontekst kan klinke skårene, bliver interessant at følge. Vælgerne taler deres tydelige sprog. “ Lov er lov og lov skal holdes”, har ingen betydning, hvis ikke man som politiker kan byde ind med foranstaltninger, der er nødvendige, når landet løbes over ende af immigranter, eller et virus, der udvikler sig som en pandemi, løber landet over ende.
I var der! I blev både set og hørt! Det var måske ikke kønt! Men nødvendigt! Danskere kan stadigvæk drage deres egne konklusioner på trods af alt fake news. Det danske skolesystem har sejret tifold over det amerikanske, som Fogh ellers altid har tiljublet. Danske skolelærere der har lært generationer at tænke selv! Meningsmålingerne viser en selvstændig nation, der forstår hvem der reelt er venner og fjender, og især hvem der er parat til at indgå koalitioner, der kan regere et land - også i særdeles vanskelige tider. Uden al den frygt som den radikale leder Sofie Carsten igen og igen udtrykker, siden hun afsatte sin formand. At Danmark har fået Trumpske tilstande!
Nej, danskere kan stadig tænke selv, på trods af folkeskolelærer-lockouten som de radikale med den dengang 68 årige Marianne Jelved støttede passivt. Demokratiet er fortsat folket og tak for det! Det starter alt sammen i folkeskolen! Folkets skole! Demokratiets grundvold. Børnenes statsminister! En rose til en rose! Til Inger og Mette! 33 procent flyttede I på et år. Hvad kan det næste år ikke bringe!

Ifølge Politiken vil Mattias Tesfaye inden et år have aftale på plads med et evt. afrikansk land om et fast asylmodtagecenter, der skal tage sig af asylansøgere uden at de kommer på dansk territorium. Som overtalelsesmiddel tales der om a) kontanter b) udviklingsbistand c) studieophold d) forstærkede diplomatiske forbindelser.
WHO har talt meget om vaccine-nationalisme i forbindelse med corona-vacciner. Skal vi inden for et år få et nordafrikansk land til at acceptere et dansk/nordisk asylmodtagecenter, vil det nok være en god ide at det er et land hvor befolkningen er vel-vaccineret imod corona-mutationerne. Så vidt jeg har forstået vores vaccinestrategi, har vi sikret os med en helgardering af vacciner. Og som senere skal tilbydes andre landes befolkninger. Et nordafrikansk land ville med garanti være interesseret i en sådan vaccine. Og Mattias Tesfaye ville være et skridt nærmere sin målsætning om et nordafrikansk asylmodtagecenter. Noget for noget. Noget godt for noget godt. Personligt synes jeg at man ligeledes skal tilbyde noget forskning, et forskningscenter i det som kunne udvikle det pågældende land i en god økonomisk og grøn retning. Evt. med produkter som det danske klima bliver udfordret kraftigt af.
Desværre tror jeg at coronaen kommer til at udfordre Afrika langt mere end vi i øjeblikket forestiller os i EU og Danmark. Allerede nu ser vi hvor svært de rige og turisme-hungrende danskere har ved at holde sig væk fra andre verdensdele - især de varme. Vi skal nok få smittet de varme lande, før de får råd til at vaccinere egne befolkninger! Med mindre Tesfaye udnytter et trumfkort, som vores vaccinestrategi tilsyneladende udgør. I det mindste til fordel for et nordafrikansk land. Og passende med et asylmodtagecenter for asylsøgende til Danmark.

Annonce