☰
☰
Annonce
Partier får forhandlingsultimatum og sen evakuering efterlader ngo-ansatte
Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.
Denne dag byder på nyheden om, at regeringen nu giver partierne et ultimatum i landbrugsforhandlingerne, at den sene evakuering har efterladt sårbare ngo-ansatte i Talebans vold, samt at danske erhvervskunder betaler væsentligt mere i negative renter end resten af Europa. Og så er der dårligt nyt til beat- og jazzfans. Der er nemlig ingen håndsrækning til P6 Beat og P8 Jazz i regeringens finanslovsudspil for 2022, der blev præsenteret tidligere på ugen.
Tak fordi du læser med.
Regeringen giver partier forhandlingsultimatum i landbruget
Efter nu 61 møder om en klimaaftale for landbruget er regeringen torsdag kommet med et nyt udspil til forhandlingsbordet.
Og det er et udspil, som skal danne ramme for de kommende landbrugsforhandlinger.
Partierne har indtil mandag klokken 12 til at finde ud af, om de vil forhandle videre på regeringens præmisser.
Det skriver Ritzau ifølge Berlingske.
“Nu er det så afgørende vigtigt at få landet en aftale om landbruget,” siger fødevare-, landbrugs- og fiskeriminister Rasmus Prehn (S).
“Der er brug for handling. Danskerne forventer, at vi tager stilling, og at vi får landet en aftale.”
Der ligger over 22 milliarder kroner på forhandlingsbordet. Og det bliver budgettet til den videre forhandling, understreger ministeren.
“Det er betingelsen for at komme med til møderne fremadrettet.”
Ud over den økonomiske ramme, skal partierne også være klar til at arbejde med et bindende klimamål.
I udspillet foreslår regeringen et klimamål for landbruget, der foreskriver, at der skal reduceres i CO2-udledningen med 40 til 60 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.
Og så skal der reduceres for 7,3 millioner ton CO2 i landbruget. Tidligere hed målet 7,1 millioner ton.
Særligt Venstre har gennem de mange forhandlingsmøder trukket i ønsket om at afsætte flere midler, så en klimaaftale ikke går ud over landbrugssektoren.
Partiet vil dog først udtale sig om regeringens udspil, når det er blevet gransket og drøftet internt, fortæller landbrugsordfører Erling Bonnesen (V).
Sen evakuering har efterladt sårbare ngo-ansatte i Talebans vold
Selvom regeringen og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har forsikret, at man hellere tog “én for meget end én for lidt” ud Afghanistan, viser nye dokumenter nu, at personer tilknyttet en dansk ngo er blevet afvist ikke blot evakuering, men også overhovedet at blive skrevet på Udenrigsministeriets evakueringslister, fordi der ifølge Udenrigsministeriet var kapacitetsproblemer.
Det skriver Berlingske.
Det møder hård kritik fra en række ordførere.
“Det er helt nyt for mig, at der skulle være et kapacitetsproblem. Jeg synes, at det virker som en dårlig undskyldning for, at man kom for sent i gang med evakueringen,” siger Venstres udenrigspolitiske ordfører, Michael Aastrup Jensen, eksempelvis.
Også De Konservative, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten undrer sig kraftigt og er bekymrede for de efterladte.
En del af dem arbejder for Berit Mühlhausen, og hendes ansatte er desperate, forklarer hun. Gennem 20 år har de arbejdet for den danske ngo, MMCC, med børns og især pigers rettigheder i Afghanistan, og de har været eksponeret i både medier og papirarbejde i afghanske ministerier. Nu er de overladt til Taleban. Det danske udenrigsministerium kunne ikke hjælpe.
De kunne ikke engang optages på nogen af Udenrigsministeriets evakueringslister, selvom udenrigsminister Jeppe Kofod (S) 17. august telefonisk lovede aftale partierne bag den såkaldte tolkeaftale fra 11. august, at nu ville også udsatte ansatte i danske ngo'er blive hjulpet ud.
Danske erhvervskunder betaler væsentligt mere i negative renter end resten af Europa
Danske banker og banker i eurozonen har i en årrække betalt penge for at placere indlån i henholdsvis Nationalbanken og Den Europæiske Centralbank. I begge centralbanker koster det i dag bankerne 0,5 procent at have indlån stående.
Det skriver Børsen.
Selvom centralbankernes renteudgifter i forbindelse med indlån er de samme, er der dog væsentlig forskel på, hvor meget deres kunder betaler for indlån.
Ifølge tal fra ECB betalte erhvervskunder i eurozonen i juni i gennemsnit 0,02 procent i negativ rente for indlån. Markant dyrere er det for erhvervskunder at have indlån i en dansk bank. Her opkrævede bankerne i gennemsnit i juni en rentesats på 0,57 procent, viser tal fra Nationalbanken.
Danske Bank kræver mellem 0,75 og 1,0 procent i negativ rente for indlån fra erhvervskunder.
Ifølge bankens chef for erhvervskunder, Niels Bang-Hansen, er der to hovedforklaringer på den store forskel.
“Der er store forskelle, som gør sig gældende, når man sammenligner Danmark og eurozonen. I udlandet finansierer man meget af sit boligudlån via banklån, og det betyder, at meget af det indlån, som bankerne får, er de i stand til at udnytte ved at låne det ud igen. Det kan vi ikke på samme måde i Danmark, fordi vi bruger et helt andet produkt i form af realkredit, og langt størstedelen af vores udlån er til realkreditobligationer,” siger han og tilføjer:
“Derudover er der også en forskel på, hvor meget bankerne i de enkelte lande kan sætte ind i deres nationalbank uden at skulle betale negative renter.”
15 kommuner får grønt lys til at sænke fartgrænser
Det skal være lettere for 15 af landets kommuner at sænke fartgrænsen for bykørsel til under de velkendte 50 kilometer i timen.
Det er hensigten med en ny forsøgsordning, som transportminister Benny Engelbrecht (S) står bag.
Det skriver Ritzau ifølge TV 2.
“Flere kommuner har ønsket bedre muligheder for at sænke hastigheden i udvalgte områder,” siger ministeren i en pressemeddelelse.
Kommunerne har allerede mulighed for at sænke fartgrænserne i samarbejde med politiet.
Kommunerne har efterspurgt, at det bliver lettere at ændre hastighedsgrænsen.
Forsøgsordningen har netop til hensigt at gøre det lettere at komme igennem med ønsket om at sænke fartgrænsen lokalt.
Landets 98 kommuner kan ansøge om at være med i ordningen, og forsøget vil vare i tre år.
De strækninger, der kan blive omfattet af forsøget, vil ifølge pressemeddelelsen være strækninger eller nærmere afgrænsede områder i tættere bebyggede områder, hvor vejen ikke har væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling.
P6 Beat og P8 Jazz står igen til at blive sparet væk
Der er ingen håndsrækning til de to DAB-kanaler i regeringens finanslovsudspil for 2022, der blev præsenteret tidligere på ugen.
Det skriver Mediawatch.
Kanalernes levetid er blevet forlænget to gange før i både 2019 og 2020, men i regeringens forslag til finansloven er der ikke sat penge af til at finansiere det to kanaler. Det betyder i sin enkelthed, at kanalerne står til at sende for sidste gang ved udgangen af året, hvis ikke der bliver fundet ekstra penge til at drive de to DAB-kanaler videre.
DR har til Mediawatch tidligere oplyst, at det vil koste 20 millioner kroner årligt at videreføre de to kanaler efter årsskiftet.
Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.
Kommentarer
Apropos P6 og P8: Det er foruroligende, at det er de politiske partier, der afgør, hvilke konkrete kanaler vi har adgang til
Det må være forhandlingsflæsk. 20 millioner kr. kan umuligt vælte statsbudgettet, så at de ikke er med i forslaget til finansloven kan kun være fordi, at regeringen vil have et eller andet til gengæld fra forligspartnerne.
Super at fødevareministeren har sagt hertil og ikke længere, nu må Venstre tage sig sammen og vil de ikke den brede aftale så ud med dem. 61 møder, TLP er træls at danse med. Så nu er nok nok og skal de fortsætte blvier det på regeringens betingelser.
Jeg undrer mig stadig over at INGEN af vore kritiske medier stiller spørgsmålstegn ved Nationalbankens negative renter.
Så vidt jeg kan se, så er Nationalbanken ikke engang selv sikker på at det er nødvendigt, men gør det kun for en sikkerheds skyld.
Mærkeligt at ingen tør stille kritiske spørgsmål.